Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har opfordret EU-institutionerne til at vedtage en nultolerance over for holdninger og praksis i medlemsstaterne, der hæmmer civilsamfundets arbejde og begrænser dets udfoldelsesmuligheder i Europa.

For at imødegå denne udvikling anmoder EØSU EU om at træffe en række foranstaltninger, f.eks. at tilbageholde EU-midler fra lande, der ikke overholder EU's værdier, for at sikre civilsamfundets fulde deltagelse i alle faser af den politiske beslutningsproces og sikre deltagelsesdemokrati i Europa.

I udtalelsen Civilsamfundsorganisationernes rolle som almenvellets beskyttere i genopretningen efter pandemien anførte EØSU, at det europæiske civilsamfund stadig står over for mange store barrierer, og at dets råderum er blevet drastisk reduceret i visse dele af EU. Dette til trods for at civilsamfundet spillede en central rolle med hensyn til at afbøde virkningerne af pandemien, og at dets hjælp til ukrainske flygtninge har været eksemplarisk fra den allerførste dag af den russiske aggression.

"Civilsamfundet har været en drivkraft i at hjælpe vores samfund med at komme igennem covid-19-pandemien. Og nu har krisen i Ukraine tydeligt vist civilsamfundets værdi og betydning for vores demokratier", siger ordfører for udtalelsen, Ioannis Vardakastanis.

Nu hvor civilsamfundet er ved at spille en central rolle i opbygningen af de ødelæggende virkninger af covid-19-krisen, som vil kræve deltagelse af alle dele af samfundet, skal EU sikre, at der er dialog mellem civilsamfundet og de politiske beslutningstagere, da manglen på en sådan dialog er en af de største hindringer for Europas civilsamfund på alle niveauer.

En anden hindring er manglen på meningsfuld inddragelse af civilsamfundet i beslutningsprocesser vedrørende vigtige politikker og lovgivning.

Efter EØSU's opfattelse skal EU-institutionerne indtage en "nultolerance" over for disse holdninger og reagere "stærkt og kompromisløst", da inddragelsen af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces er uadskillelig fra EU's værdier og EU-traktaterne. For at komme denne praksis til livs bør der indføres retlige bestemmelser på europæisk og nationalt plan.

Civilsamfundsorganisationer bør modtage finansiel og teknisk støtte fra EU og lokale og nationale myndigheder til at udvikle deres roller, men uden at det går ud over deres uafhængighed. (ll)