På sin plenarforsamling den 22. februar afholdt EØSU en debat, der varslede om virksomhedernes voksende kamp for at få en kvalificeret arbejdsstyrke og pegede på det presserende behov for en altomfattende færdighedsstrategi på alle niveauer. 

Debatten blev afholdt i anledning af det europæiske år for færdigheder og i forbindelse med vedtagelsen af EØSU's udtalelse "Støtte til udviklingen på arbejdsmarkedet". Følgende personer deltog i debatten: OECD's direktør for beskæftigelse, arbejde og sociale anliggender Stefano Scarpetta, næstformand for SMEunited Marianna Panebarco og formand for Social Economy Europe Juan Antonio Pedreño.

Indledningsvist udtalte EØSU's formand Christa Schweng: "I kølvandet på pandemien har den accelererede digitalisering, den grønne omstilling og nye måder at tilrettelægge arbejdet på vist, hvor vigtig opkvalificering og omskoling af arbejdstagere er for at opretholde deres beskæftigelsesegnethed og produktivitet, navnlig i et aldrende samfund som vores."

Talerne udtrykte håb om, at det europæiske år for færdigheder ikke blot ender i tomme ord, men derimod bliver et instrument til fremme af livslang læring, kurser og omskoling.

De fremhævede mange uddannelsesmæssige problemer såsom begrænset deltagelse af arbejdstagere, bl.a. på grund af manglende tid eller finansiering, og kurser, som ikke matcher virksomhedernes behov. 

Der blev lagt vægt på den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter kan spille med hensyn til at fremme anerkendelsen af færdigheder, der kan hjælpe folk med at forblive beskæftigelsesegnede. Den sociale dialogs rolle som et vigtigt instrument til at identificere behov og udvikle færdigheder på arbejdspladsen blev også understreget.

Såvel i EØSU's udtalelse som under debatten blev der rettet særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da de allerede har svært ved at finde kvalificerede arbejdstagere og tilbyde skræddersyede kursusprogrammer. 

"Omstillingen af det europæiske arbejdsmarked kræver en god forståelse af, hvilke typer færdigheder der er behov for under den fremtidige forandring af arbejdsmarkedet, herunder i SMV'er", sagde Mariya Mincheva, ordfører for EØSU's udtalelse. 

I udtalelsen argumenterede EØSU for at gøre livslang læring til en integreret del af bredere økonomiske vækststrategier og genopretnings- og resiliensplaner. Udtalelsen indeholder også et forslag om at tilskynde SMV'er til at gå sammen i netværk og samle deres kapacitet med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med den dobbelte omstilling.

Det skønnes, at 128 mio. europæere vil skulle opkvalificeres og omskoles for at forblive aktive på arbejdsmarkedet. Arbejdstagere med lave kvalifikationer besidder de job, som er mest udsatte for at blive højt automatiserede og er dem med den laveste deltagelsesprocent i kurser. Kun 4 % deltog i en observeret periode i EU-27. 

Voksnes deltagelse er også generelt lav, idet kun 11 % deltog i en given periode. Arbejdstagere i alderen 25-34 år er mest tilbøjelige til at deltage i kurser med en deltagelsesrate på 22 % sammenlignet med en rate på blot 8 % for alle aldersgrupper. (ll)