Den 9. december uddelte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) priser til fem nonprofitorganisationer og foreninger, hvis kreative og inspirerende klimaprojekter fremmer en retfærdig og grøn omstilling til en klimarobust lavemissionsøkonomi.

Prisen på 50.000 EUR blev delt mellem de fem vinderprojekter. Den belgiske sammenslutning Grootouders voor het Klimaat vandt førstepræmien på 14.000 EUR. Fire andre sammenslutninger modtog hver 9.000 EUR,

nemlig den spanske forening Ingeniører uden grænser i Catalonien, den rumænske sammenslutning Ateliere Fara Frontiere (Workshop uden grænser), det slovenske byplanlægningsstudie Prostorož og netværket af estiske NGO'er Estonian Green Movement/Estonian Fund for Nature og Estonian Environmental Law Centre.

Ved prisoverrækkelsen, som foregik online og i Bruxelles, lykønskede EØSU's formand Christa Schweng både de fem vindere og alle ansøgere: "De projekter, vi har modtaget, vidner om værdi og kreativitet på en lang række klimarelaterede områder. Vi er ikke i tvivl om, at projekter som disse vil bidrage til klimaneutralitet og en retfærdig omstilling. Som stor tilhænger af den europæiske grønne pagt er EØSU fuldkommen overbevist om, at det er nødvendigt at gøre borgere og virksomheder til omdrejningspunkt for den grønne omstilling og at sikre sig, at ingen bliver ladt i stikken".

EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Cillian Lohan, sagde: "Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringerne, kræver det, at alle dele af samfundet deltager aktivt. Vi skal desuden bort fra høringer og topstyring og i retning af en model, der bygger på fælles udvikling, medskabelse og bemyndigelse. Vinderprojekterne er positive eksempler på denne type fælles udvikling og medskabelse. De inddrager både mennesker og organisationer. Denne idérigdom giver os troen på, at kampen mod klimaforandringer langtfra er tabt".

VINDERNE AF CIVILSAMFUNDSPRISEN 2021
Dette års vinder er en sammenslutning af bedsteforældre fra den belgiske region Flandern. Grootouders voor het Klimaat (bedsteforældrenes klimaaktion) udtaler, at de forsøger at efterlade en bedre, mere bæredygtig verden til deres børnebørn. Med kampagnen Vores opsparing for deres fremtid opfordrer sammenslutningen de omtrent 2,4 mio. belgiske bedsteforældre til at investere deres opsparing, som beløber sig til cirka 910 mia. EUR i aktiver, i mere bæredygtige projekter.

Kampagnen henvender sig også til finanssektoren og regeringen, idet den opfordrer investorer og institutioner til mere bæredygtig finansiering og adfærd. Målet er endvidere at fremme studerendes finansielle færdigheder. Foreningen vil gerne understrege den væsentlige rolle, som ældre mennesker kan spille i klimakampen.

Da Grootouders voor het Klimaat modtog prisen, sagde foreningens talsperson Guy De Koninck: "Det er en ære at modtage prisen sammen med fire andre fantastiske projekter. Vi er bekymrede for planeten. Vi har lyttet til de unges opråb, og vi har deltaget i deres demonstrationer for fremtiden. Hvis penge er det, der får verden til at køre rundt, drejer verden nu i den forkerte retning. Vi må ændre kurs, og det er målet med vores kampagne. Vores penge kan gøre forskellen, og det er det budskab, vi sender til regeringer, banker og andre bedsteforældre. Prisen er et vigtigt moralsk og økonomisk bidrag til vores kampagne".

Andenpræmien gik til spanske Associació Catalana Enginyeria Sense Fronteres (Ingeniører uden grænser i Catalonien). På et tidspunkt, hvor 11 % af Spaniens husstande slås med energifattigdom, kæmper denne catalanske forening for klimaretfærdighed med udgangspunkt i menneskerettigheder. Regeringen inkluderer de energifattige i de aktuelle debatter om klimakriserne og søger at støtte de dårligt stillede i at udøve deres grundlæggende ret til basale fornødenheder.

Den rumænske forening Ateliere Fara Frontiere (Workshop uden grænser) vandt tredjepræmien. Deres projekt educlick sætter social uretfærdighed på dagsordenen og bevidstgør om fordelene ved en cirkulær økonomi. Foreningen beskæftiger marginaliserede mennesker med at istandsætte elektrisk og elektronisk udstyr. De donerer derefter udstyret til skoler i ugunstigt stillede områder og til organisationer, der arbejder med udsatte børn.

På fjerdepladsen kom det slovenske byplanlægningsstudie Prostorož, som har mobiliseret indbyggere i den slovenske hovedstad Ljubljana til at reagere på effekterne af klimaforandringer i deres by – en af de byer i verden, hvor opvarmningen sker hurtigst. Deres projekt Hot Spots opfordrede deltagerne til at udpege byens varmeste steder på et digitalt landkort, hvilket resulterede i en masse feedback om, hvad der skal gøres for at undgå overophedning.

Femtepræmien gik til netværket af estiske NGO'er Estonian Green Movement/Estonian Fund for Nature og Estonian Environmental Law Centre, som kæmper for at ændre folks opfattelse af vedvarende energi i et land, der har et af EU's største CO2-aftryk. De skabte en platform for dialog mellem alle parter vedrørende energiomstillingen i det nordøstlige Estland, hvor olieskiferindustrien skal udfases, hvilket ikke har fået en særlig varm modtagelse.

OM CIVILSAMFUNDSPRISEN 2021
Dette års tema, Climate Action, tiltrak snesevis af kandidater fra 24 lande. Der blev indsendt en bred vifte af projekter, som tilsammen viser, hvor innovativt civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner håndterer klimakrisen.

Prisen demonstrerer, hvilken afgørende rolle græsrodsorganisationer spiller i at opnå klimaneutralitet i 2050 – en af EU's forpligtelser i den europæiske grønne pagt. EØSU håber, at prisen vil opmuntre civilsamfundet til at gøre lokale økonomier grønnere og fortsat påvirke de normer, adfærd og systemer, der skubbede os ud i klimakrisen.

Civilsamfundsprisen gives til "fremragende civilsamfundsinitiativer". Hvert år omhandler prisen et nyt aspekt af EØSU's arbejde. I 2019 var temaet ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status. I 2020 lancerede EØSU en engangspris for civil solidaritet, som var øremærket bekæmpelse af covid-19.

Flere oplysninger om civilsamfundsprisen 2021 kan findes her. (ll)