Den globale fødevarepriskrise er blevet forværret af krigen i Ukraine, men skyldes rent faktisk mere strukturelle og systemiske problemer på råvaremarkedet, der skaber sult og truer folks levebrød, fremhævede EØSU i en initiativudtalelse, der blev vedtaget den 14. december.

Som følge af konflikter, klimachok og covid-19 eskalerer fødevarepriskrisen, efterhånden som krigen i Ukraine presser omkostningerne til fødevarer, brændstof og gødning i vejret. Fødevareprisindekset nåede i 2022 op på et rekordhøjt niveau på baggrund af stigende fødevareusikkerhed på verdensplan.

Omfanget og størrelsen af den nuværende prisvolatilitet kan imidlertid kun delvis forklares ved de grundlæggende markedsforhold. En af de underliggende svagheder er kornmarkedernes uigennemsigtige og dysfunktionelle karakter.

"Leg ikke med maden", lød det altid fra min bedstemor. "Alligevel glemmer mange mennesker i dag fødevarernes virkelige værdi og spekulerer i dem", sagde Peter Schmidt, ordfører for udtalelsen og formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø. "Vi gør tydeligt opmærksom på, at det nuværende råvaremarked hverken bidrager til en bæredygtig udvikling, til at indfri vores klimaambitioner eller til at opnå en retfærdig omstilling. Tværtimod underminerer det indsatsen for at udrydde sult og fremme rimelige indtægter og priser".

EØSU understreger i sin udtalelse, at den globale fysiske handel med korn er stærkt koncentreret. Det anslås, at fire virksomheder kontrollerer 70-90 % af den globale kornhandel. "Alt imens stigende fødevarepriser truer fødevaresikkerheden på verdensplan, tjener store handelsselskaber penge på situationen. Det er uacceptabelt!", erklærede han.

EØSU opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at tage de nødvendige skridt til at dæmme op for overdreven spekulation i råvarer, mens udvalget samtidig erkender, at råvarederivatmarkederne leverer vigtige tjenester til producenter og brugere af fødevarer, f.eks. risikostyring og prisfastsættelse. EØSU anbefaler følgende:

• Regulering af futuresmarkedet for fødevarederivater, sådan som det var tilfældet indtil udgangen af det seneste århundrede
• Regulering af råvare- og fødevareindekser, navnlig ved at regulere og forbyde råvareindeksfonde og replikering via swaps og børshandlede produkter
• Tiltag over for finansialiseringen af fødevaresektoren, f.eks. ved globalt at beskatte virksomheders uventede og ekstraordinære store fortjenester og bryde oligopoler på alle led i den internationale fødevarehandelskæde
• Øget gennemsigtighed på markedet ved at fremme miljømæssig, social og forvaltningsmæssig (ESG) rapportering og offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger blandt aktører, der beskæftiger sig med spekulation. (ks)