I en nylig udtalelse opfordrer EØSU til, at der gøres mere for at målrette indsatsen mod de mennesker og organisationer, der er kilde til desinformation, ved at prioritere en proaktiv frem for en reaktiv indsats.

Med covid-19-pandemien er der kommet skarpt fokus på farerne ved desinformation. På denne baggrund og efter at have foretaget en kritisk vurdering offentliggjorde Kommissionen i maj 2021 en vejledning om styrkelse af EU's adfærdskodeks om desinformation med henblik på at skabe et mere sikkert og pålideligt onlinemiljø.

I en udtalelse udfærdiget som svar lyder det fra EØSU, at Kommissionen fokuserer for meget på indhold og indholdsmoderation – og ikke nok på dem, der udbreder indholdet i første omgang.

"Indholdet ændrer sig hele tiden, og de anvendte platforme udvikler sig, men hovedaktørerne forbliver grundlæggende de samme, og bevæggrundene ændrer sig ikke", sagde Thierry Libaert, ordfører for udtalelsen.
 
EØSU bemærker, at desinformation er en indbringende forretning og bifalder Kommissionens fokus på bekæmpelse af det indtægtsskabende aspekt af desinformation. Falske oplysninger spredes seks gange hurtigere end sande, får flere likes og deles oftere, skaber mere aktivitet og tiltrækker mere opmærksomhed samt skaber flere besøgende, mere værdi og flere reklameindtægter.

Facebook-whistleblower Frances Haugen afslørede for nyligt, at hendes arbejdsgiver frem for at bekæmpe fænomenet havde gjort det til en integreret del af sin forretningsmodel.

For bedre at tackle desinformation ved kilden bør Kommissionen imidlertid overveje at indføre et "arsenal" af mere bindende økonomiske, juridiske og finansielle værktøjer, som rækker ud over frivillige tilsagn fra onlineannoncører.

"EU skal have flere beføjelser til effektivt at bekæmpe desinformation, som systematisk spredes af fjendtlige kræfter, der ofte styres af regeringer i tredjelande, herunder Rusland og Kina", sagde ordføreren.

De nationale myndigheder har brug for mere støtte fra efterretningstjenesterne, mener EØSU, som samtidig opfordrer til samarbejde og vidensdeling i hele EU. I en tid, hvor mediefriheden og retssystemerne er truet i adskillige EU-lande, må Kommissionen imidlertid sikre, at bekæmpelse af desinformation ikke anvendes som et påskud til at begrænse de borgerlige frihedsrettigheder – først og fremmest ytringsfriheden.

Kommissionen bør især med henblik på lande, der grænser op til Rusland, fremme yderligere handling i forhold til indhold produceret på andre sprog end engelsk og i højere grad fokusere både på mindre kendte platforme som f.eks. VKontakte, Rumble, Odysee, Gab og Parler og på store navne. Selv om førstnævnte har et mindre publikum, kan de være mindre gennemsigtige og nemmere målrettes specifikke grupper.

Da der hele tiden opstår nye netværk, og de midler, de bruger, er stadig mere sofistikerede (deepfake), og nogle applikationer udgør en mellemting mellem en platform og en privat beskedtjeneste (Telegram), skal der gribes til handling, så snart der opdages nye typer risici. (dm)