Af Alena Mastantuono

Hvert år har mere end 10 millioner patienter i Europa gavn af nuklearmedicin i forbindelse med diagnosticering og behandling af sygdomme såsom kræft, men også hjerte-kar-sygdomme og neurovaskulære lidelser.

Radiologiske og nukleare teknologier, der anvender radioisotoper, er helt afgørende i bekæmpelsen af kræft på alle stadier af sygdomsforløbet, herunder tidlig opdagelse, diagnosticering, behandling og palliativ pleje.

Antallet af patienter, der behandles med nuklearmedicin, er stigende, navnlig på grund af videnskabelige gennembrud. Europæiske forskere og virksomheder har udviklet nogle af de seneste innovative radioligandbehandlinger, såsom lægemidler, der er målrettet mod neuroendokrine tumorer og prostatakræft og metastaser. F.eks. er Lutetium-177 en meget lovende radioisotop til behandling af prostatakræft, som hvert år er skyld i 90.000 dødsfald i Europa. Sammenlignet med traditionelle behandlinger giver moderne radionuklidbehandling god mulighed for at gå målrettet efter kræftceller og er ofte mindre skadelig for kroppen. Titusindvis af kræftpatienter har behov for målrettet radionuklidbehandling, som ofte er den eneste behandling, der findes.

Forsyningskæden for nuklearmedicin, inden den når ud til patienterne, er dog yderst kompleks. Den omfatter anskaffelse og lagring af råmaterialer samt bestråling, bearbejdning, logistik og anvendelse. Når radioisotoperne er fremstillet, skal de bearbejdes, afsendes og anvendes inden for relativt kort tid, nogle samme dag, andre inden for få dage afhængigt af deres halveringstid, da de nemt og hurtigt fordærves.

Overraskende nok tages der ikke højde for disse karakteristika i den grænseoverskridende transport og toldprocedurerne. Med hensyn til grænseoverskridende transport er der mange hindringer, der medfører situationer, hvor eksempelvis rejer prioriteres højere end radioisotoper, der er på vej for at redde en patients liv.

Derfor opfordrer EØSU i sin udtalelse om forsyning af medicinske radioisotoper medlemsstaterne til at arbejde bedre sammen for at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer. I udtalelsen ses der på hvert enkelt trin i forsyningskæden for radioisotoper i Europa, og hindringerne i den grænseoverskridende levering samt afhængigheden af tredjelande kortlægges. Der fremsættes også forslag til, hvordan man afhjælper den manglende infrastruktur i Europa og behovet for koordineret FoU.

EØSU's anbefalinger i udtalelsen er i overensstemmelse med konklusionerne fra topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer i april, hvor behovet for at mindske Europas strategiske afhængigheder i følsomme sektorer som sundhedssektoren og sektoren for kritiske teknologier blev fremhævet. I tråd med Enrico Lettas rapport understregede konklusionerne også behovet for at fokusere på grænseoverskridende levering af tjenesteydelser samt grænseoverskridende bevægelighed for varer, herunder vigtige varer som lægemidler.

Europa er nødt til at skabe produktionsincitamenter for at sikre bedre strategisk autonomi i forsyningen af radioisotoper. Selv om Europa er førende på verdensplan inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er vi kritisk afhængige af USA og Rusland hvad angår forsyning af metallisk lavtberiget uran med højt assayniveau (HALEU) og af visse berigede isotoper til fremstillingen af radioisotoper.

EU er fortsat stærkt afhængig af forsyning af stabile isotoper fra Rusland til nogle bestemte formål, som gør det muligt at fremstille radioisotoper til nye molekylære strålebehandlinger eller behandlinger under udvikling, f.eks. Yterbium-176, der anvendes til fremstilling af Lutetium-177.

Det udgør en reel udfordring for forsyningskæden for denne specifikke radioisotop, for hvilken efterspørgslen forventes at tredobles i de kommende år.

Produktionsmønstrene i reaktorerne eller acceleratorerne, bearbejdningen og leveringen til hospitaler er også bestemmende for forsyningskæden. For at garantere samme adgang til behandling bør medlemsstaterne og især forskningscentre og hospitaler arbejde tættere sammen. Adgangen til behandling med radioaktive stoffer er nemlig ikke ens i alle medlemsstater, navnlig ikke i udviklings- og pilotfasen. Der skal være hurtigere adgang til lægemidler i forskningsfasen eller til anvendelse med særlig udleveringstilladelse, ligesom der skal være bedre adgang for de mindre hospitaler, som ikke nødvendigvis har ekspertisen og infrastrukturen. Det kan for nogle patienter være altafgørende.

Europæisk finansiering af forskning, udvikling og innovation inden for nuklearmedicin, navnlig inden for Horisont- og Euratomprogrammerne, er afgørende for at imødekomme patienternes behov. Europa bør iværksætte strategiske projekter af fælles interesse på dette område inden for EU's fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR). Kommissionens SAMIRA-strategi og European Radioisotope Valley Initiative (ERVI) i forbindelse med den europæiske kræfthandlingsplan er værdifulde projekter. Kommissionen bør gå videre og give nuklearmedicin en mere fremtrædende plads i den europæiske kræfthandlingsplan og i Horisont Europas kræftmission.

Medlemsstaterne bør også finansiere folkesundhedspolitikker med fokus på medicinske radiologiske og nukleare teknologier. Det vil sende et godt signal til industrien og muliggøre udvikling og vækst inden for forskning og innovation samt industriel infrastruktur i Europa. Det vil også kunne tiltrække flere mennesker til sektoren.

Afslutningsvis skal det slås fast, at vi kun ved at træffe modige politiske beslutninger bliver i stand til at sikre en bedre forsyning af radioisotoper i Europa og opfylde den stigende efterspørgsel fra patienterne.