Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Forsvar og sociale udgifter bør gå hånd i hånd – velfærdsstaten må ikke ofres for at øge forsvarsudgifterne. En stærk velfærdsstat er fortsat et vigtigt redskab til at stoppe de yderste højrefløjspartier i deres bestræbelser på at kopiere Kreml-lignende autokratier i EU.

Nu, hvor vi er gået ind i det fjerde år med krig i Ukraine, er mange begyndt at efterlyse øgede forsvarsudgifter, især i kølvandet på de politiske forandringer i USA. Der synes ikke længere at være nogen garanti for beskyttelsen af de europæiske lande. Mange tabuer er allerede blevet brudt, ikke kun hvad angår debatten om militære spørgsmål på EU-niveau, men også om øget gældsætning.

Der er dog også nogen, der fremstiller det som en nulsumsafvejning med velfærdsstaten – som om det amerikanske militærs styrke skyldes landets mangel på ordentlig social beskyttelse, eller som om vores svækkede hære er et resultat af pensioner og social sikring.

I Arbejdstagergruppen ønsker vi at fremhæve to spørgsmål:

• EU har samlet set de næsthøjeste militærudgifter i verden. I nogle tilfælde kan der være behov for fælles eller ekstra udgifter, men det, der virkelig er brug for, er koordinering og fælles projekter for at sikre den strategiske selvstændighed. Vi skal kunne forsvare os selv, ikke konkurrere globalt med USA.
• En velfungerende velfærdsstat er sammen med indsatsen for at bekæmpe fattigdom og ulighed et vigtigt redskab til at forhindre en magtovertagelse fra den yderste højrefløj i mange medlemslande. Disse højreekstremistiske partier, som er på fremmarch, har ikke meget til overs for på demokrati, er åbenlyst fjendtlige over for de fleste af vores værdier, stræber efter at kopiere Kremls autokrati i vores medlemsstater og vil, hvis de kommer til magten, sikre, at der ikke kan skabes en koordineret forsvarspolitik.

Derfor skal medlemsstaterne betragte forsvar og sociale investeringer som gensidigt forstærkende, eftersom det ene muliggør det andet.