af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

I perioden mellem 2010 og 2022 steg boligpriserne i EU med 47 %. I samme periode steg huslejepriserne med 18 %. Ifølge Eurostat brugte mere end 10 % af husstandene i byerne og 7 % af husstandene i landdistrikterne i 2023 mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter. For at kaste mere lys over, hvordan vi kan gøre boliger mere bæredygtige og priserne på dem mere overkommelige for alle europæere, bestilte EØSU en undersøgelse, for at se nærmere på de politiske løsningsmodeller for at opnå dette. I dette interview drøfter medforfattere, Agnieszka Maj, økonom, og Karolina Zubel, direktør for miljø, energi og klimaændringer fra Center for Social and Economic Research (CASE), undersøgelsens vigtigste resultater.

Hvad handler denne EØSU-undersøgelse om, og hvorfor er den relevant?

I denne undersøgelse om bæredygtige boliger til overkommelige priser i EU ser man nærmere på behovet for overkommelige og bæredygtige boliger i EU og fremhæver den rolle, som digitalisering (kunstig intelligens, digitale byggetilladelser, relevante databaser) og socialøkonomiske strukturer spiller. Gennem casestudier fremhæves innovative bestræbelser på at gøre boligpriserne mere overkommelige og gøre boliger mere tilgængelige og bæredygtige. Undersøgelsen indeholder håndgribelige anbefalinger for 2030 og 2050, som er i overensstemmelse med EU's mål om modstandsdygtighed over for klimaændringer, social lighed og økonomisk vækst. Den giver strategisk indsigt i tilpasningen af boligpolitikker til nye udfordringer og fremmer samtidig trivsel i lokalsamfundet.

Hvad er undersøgelsens vigtigste resultater?

Digitalisering udgør en vigtig mulighed for at forbedre effektiviteten inden for boligplanlægning, -byggeri og -forvaltning og kan potentielt reducere omkostningerne og øge bæredygtigheden. Digitaliseringens nuværende betydning for omkostningsbesparelser er imidlertid begrænset. De største hindringer for indførelse af digitale fremskridt omfatter interessenters stålsatte synspunkter, en overbevisning om et lavt investeringsafkast, høje gennemførelsesomkostninger og mangel på incitamenter, uddannelse og regulering. For at frigøre digitaliseringens fulde potentiale er det nødvendigt med yderligere investeringer i digital infrastruktur, f.eks. ved at gøre digitale platforme interoperable.

Inddragelsen af socialøkonomiske enheder (almennyttige boligforeninger, almennyttige organisationer, kooperativer) udgør en lovende politisk innovation med henblik på at tackle de aktuelle boligudfordringer. Disse enheder tilbyder omkostningseffektive, veltilrettelagte boligløsninger, der fremmer samhørighed i lokalsamfundet og langsigtet boligstabilitet. Almennyttige boliger og boliger med begrænset gevinstformål i Wien, som tegner sig for 30 % af byens samlede boligudbud, spiller eksempelvis en afgørende rolle med hensyn til at stabilisere boligmarkedet ved at have en prisdæmpende virkning. Dette er med til at holde huslejerne på et overkommeligt prisniveau og forhindrer markedsforvridninger.

Hvad er jeres vigtigste anbefalinger til handling og yderligere forskning på baggrund af resultaterne?

På mellemlang sigt bør EU's boligpolitikker prioritere indførelsen af en "ny europæisk aftale om bæredygtige sociale boliger til overkommelige priser" og et "boligdirektiv" med henblik på en ensartet tilgang på tværs af medlemsstaterne. Landene bør fremme innovative modeller såsom kooperativer og boliger med begrænset fortjeneste, yde fleksibel finansiel støtte til boligprojekter og anvende digitale værktøjer til at forbedre boligløsningerne.

På lang sigt bør boligpolitikkerne anlægge en strategisk og bæredygtig tilgang med vægt på lokale løsninger og løbende overvågning. Digitaliseringen skal standardiseres gennem lovgivning med praksis for den cirkulære økonomi såsom banklån, der er knyttet til bygningers cirkularitet, lejeincitamenter baseret på energieffektivitet og finansieringsinitiativer på græsrodsniveau. Desuden bør begrebet "socialt boligbyggeri" udvides til at omfatte mellemindkomstfamilier i lighed med Wiens model for "samfundsboliger", der fremmer et socialt mix og forebygger gentrificering. Det er også afgørende både at fokusere på nybyggeri og renoveringer og omlægge uudnyttede bygninger for effektivt at imødekomme behovet for boliger.

Fremtidig forskning bør fokusere på inklusive tilgange inden for byplanlægning, byggeri og boligbyggeri for at forbedre tilgængeligheden for alle borgere. Den bør også undersøge, hvordan de nye teknologier såsom kunstig intelligens og automatisering påvirker omkostningsbesparelser og effektiviteten i udvikling og forvaltning af boliger. Desuden bør forskningen undersøge innovative boligmodeller på tværs af EU's medlemsstater og identificere strategier, der kan gøre boliger mere bæredygtige og priserne på dem mere overkommelige.

Undersøgelsen er blevet bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer.