European Economic
and Social Committee
Civilsamfundet må gribe chancen for at undersøge nye veje med oplyst realisme
I denne tidsalder præget af hurtige forandringer, har vi set, hvor skrøbelige vores demokratier, samfund og vores planet kan være.
Da jeg tiltrådte som formand i april 2018, tænkte jeg, at vi havde behov for at genopdage renæssancens humanistiske ånd med henblik på at sætte skub i vores rejse på vejen mod et bæredygtigt Europa. I kølvandet på brexit og forud for EU-valget var jeg klar over, at civilsamfundet havde en afgørende rolle at spille med hensyn til at skubbe økonomien i en mere bæredygtig og intelligent retning.
Ved udgangen af min embedsperiode i denne måned, kan jeg med rette sige, at Europa endnu engang har vist sin modstandsdygtighed. Nationalister og euroskeptikere blev besejret ved EU-valget, og med covid-19-pandemien har deres falske budskab lidt et indiskutabelt nederlag. EU har truffet hidtil usete foranstaltninger og har på bare få måneder smadret en række tabuer, som før syntes skrevet i sten, for at beskytte vores borgere og samfund og investere i en solid strategi for en fremtid med den bredeste konsensus nogensinde.
I dag er jeg mere og mere overbevist om, at de tre prioriteter for mit formandskab – bæredygtig udvikling, fred og kultur – fortsat er centrale for denne renæssance for Europa.
Pandemien er muligvis et wakeupcall, men vi lever allerede med klimaforandringer og mere ekstreme vejrfænomener. EU's genopretningsplan, som er blevet vedtaget i kølvandet på covid-19-pandemien, er en enestående mulighed for at forhindre dommedag og gøre Europa til verdens førende inden for bæredygtighed.
Civilsamfundet kan bane vejen. Vi var de første blandt EU-institutionerne til at lytte til Greta Thunberg og de unge klimaaktivister, som gik på gaden for at kræve forandring nu. I EØSU var vi de første til at introducere modeller for cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling. Vores bagland vil sammen med de lokale myndigheder også gå forrest, når det kommer til at gennemføre genopretningsplanen efter pandemien og arbejde på at undgå kaos. Der er ikke længe til, at konferencen om Europas fremtid begynder, og den vil kunne føre os mod et nyt Europa, sammen.
Robert Schuman sagde i sin erklæring for 70 år siden, at verdensfreden ikke kan sikres uden skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den. Vi har aldrig noget sted i verden og på noget tidspunkt i historien oplevet en så lang periode med fred, stabilitet og økonomisk velstand, og der har aldrig været en så stor garanti for frihed og rettigheder, som det er tilfældet i Europa i dag. Men som vi alle ved, må vi ikke hvile på laurbærrene.
Europa er blevet sat på prøve af en række kriser – og denne gang mere end nogensinde tidligere med den hidtil usete og uventede pandemi. Men jeg er overbevist om, at vi har tilstrækkeligt med energi og skabende kræfter til at komme stærkere ud på den anden side endnu engang – i fællesskab. Det er atter tid til at tage udfordringen op.
Dette hjemsted for det europæiske civilsamfund, som for nylig kunne fejre sit 60-årsjubilæum, har en rolle at spille i en tid, hvor der er en fornyet kapacitet til at fokusere på det, der virkelig betyder noget, at være mere åben for forandring og foreslå måder til at genopbygge Europa "gennem konkrete resultater – der først skaber en faktisk solidaritet", som Schuman sagde.
Denne renæssance for EU vil blive realiseret af mænd og kvinder, som tør innovere, drømme, engagere sig, løbe risici og fremme en fælles ansvarsfølelse, mens de med fornuft og rimelighed undersøger nye retninger med passioneret og oplyst realisme.
Luca Jahier
Formand for EØSU