Vi er på en måde alle fastlåst i disse "polypandemiske" tider – fastlåst i vores sårbarhed, angst og håb...

Coronavirussen har nemlig medført flere pandemier, der ikke kun finder sted på samme tid, men som også forstærker hinandens ødelæggende virkninger.

Set fra den synsvinkel markerer det sociale topmøde i Porto i maj et modigt skridt fremad for EU-institutionerne og de europæiske arbejdsmarkedsparter.

Nu har vi en stærk køreplan, der hurtigt bør kunne guide medlemsstaterne og EU mod store strukturreformer, produktive investeringer, vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og øget trivsel for EU-borgerne.

Der er ingen social dimension uden et solidt økonomisk grundlag. Konkurrenceevne og højere produktivitet samt sundhed og sikkerhed baseret på færdigheder og viden er afgørende for at kunne opretholde trivslen i de europæiske samfund. Økonomisk vækst og et velfungerende indre marked er en forudsætning for at styrke EU's sociale dimension. Nu er tiden inde til yderligere at styrke de stærke sider af den europæiske sociale markedsøkonomi, samtidig med at vi udbedrer svaghederne.

Vores Europa er og har altid været socialt. Vores sociale markedsøkonomi er et globalt forbillede – beundret af mange, misundt af andre. Der findes en omfattende social lovramme med grundlæggende principper, der guider, supplerer og koordinerer medlemsstaternes sociallovgivning og -politik.

Når det drejer sig om at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, giver Kommissionens handlingsplan nyttige retningslinjer, bl.a. inden for beskæftigelse, færdigheder, sundhedsbeskyttelse og social beskyttelse.

Alle initiativer og foranstaltninger i handlingsplanen skal træffes på det rette niveau under hensyntagen til og under fuld overholdelse af de forskellige kompetencer, beføjelser og klart definerede roller, som EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne spiller inden for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik.

Dette indebærer striks overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne samt respekt for de forskellige socioøkonomiske rammevilkår og de nationale systemers forskelligartethed, herunder arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.

Jeg glæder mig især over Portoerklæringens og handlingsplanens fokus på job og færdigheder. Konkurrencedygtig bæredygtighed er – som det er anført i handlingsplanens indledning – kernen i Europas sociale markedsøkonomi. En stærk og modstandsdygtig økonomi, der bygger på gennemførelse af robuste økonomiske politikker i hele Europa og frigørelse af en kvalificeret, innovativ arbejdsstyrkes produktivitetspotentiale, er det eneste rigtige grundlag for en reelt inklusiv og social dimension i Europa.

Den grønne og den digitale omstilling kommer til at kræve flere investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring, opkvalificering og omskoling, kort sagt en forbedret og pragmatisk tilgang til uddannelse og opkvalificering.

Set i SOC-sektionens perspektiv ligger de politiske prioriteter og handlingsplanen for i år på linje med konklusionerne fra Portotopmødet. Vi er fast besluttet på fortsat at arbejde hårdt og afgive de nødvendige udtalelser på vegne af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne. EØSU skal være endnu mere proaktiv med hensyn til at forsvare og bevare EU's værdier.

Hvis nogen skulle have brug for endnu et argument for, at EU's medlemsstater bør koordinere foranstaltninger på EU-plan på en mere holdbar og dybdegående måde for at håndtere kriser, så tænk bare på konsekvenserne af enkeltstående foranstaltninger i en "polypandemisk" sammenhæng. Hvis ikke af hensyn til den europæiske integration, så i det mindste i erkendelse af at intet land ville kunne håndtere denne krise bedre på egen hånd.

Vi er på en måde alle fastlåst i disse "polypandemiske" tider – fastlåst i vores sårbarhed, angst og håb...

Vi skal ryste os fri nu – af respekt for tidligere og kommende generationer.

Laurenţiu Plosceanu

Formand for SOC-sektionen