af Andris Gobiņš, medlem af EØSU, Letland

Hver og en af os kan bidrage til, at vi hurtigere opnår en mere holdbar frihed. Her er nogle idéer til, hvordan det kan gøres – baseret på min erfaring med at vokse op i en flygtningefamilie i eksil og nu med arbejde i Letland.

1. Vi skal forstå vores mål og handle i overensstemmelse med dem.

Det er klart. Jo hurtigere Ukraine bliver befriet fuldt og helt fra den russiske besættelse og terror, jo færre mord, voldtægter og ødelæggelser og jo mindre tortur og lidelse vil der være. Og jo færre negative konsekvenser vil det have for resten af Europa.
Vi er nødt til at gøre, hvad der kræves (uanset hvad der kræves) for at hjælpe Ukraine med at vinde denne krig mod terror og redde fremtiden for EU og for Europa. Og ja, vi kan som civilsamfund bidrage til dette via pres på/diskussioner med vores beslutningstagere og gennem bedre handling og stærkere forbindelser til civilsamfundsorganisationerne.

2. Mulige krav fra civilsamfundet til regeringerne er:
– krav om handling fra politikernes side (herunder dem, der er medlem af din organisation eller venner af den). Der skal leveres alle de våben, der er behov for, og der skal håndhæves fuldstændige og hårde sanktioner. Der er ikke plads til at tage den med ro. – Her er, hvad vi skal gøre:
– fastlæggelse af stærke foranstaltninger med henblik på at begrænse udbredelsen af og modvirke falske nyheder og manipulation – der er behov for stærkere EU-foranstaltninger
– udvikling af en freds-, genopretnings- og resiliensmekanisme for Ukraine og medlemsstaterne ved EU's østlige grænse, der skal gøre regionen til den mest stabile og velstående region i verden.

3. Mulige foranstaltninger i og for civilsamfundet omfatter:
– boykot af al import fra Rusland, herunder energi, og boykot af virksomheder, der fortsætter med at samarbejde med eller i Rusland, samt køb af ukrainske produkter. – Vi er nødt til at gøre mere på dette område
– deltagelse i uformelle netværk af fagforeninger, som nægter at læsse/losse russiske skibe osv., civilsamfundsorganisationer, som samarbejder med Ukraine eller hjælper landets flygtninge. – Lad os gribe til handling på alle disse områder!
– medtagelse af ukrainske emner og inddragelse af repræsentanter fra ukrainske organisationer i alle møder i jeres organisationer og netværk, ligesom vi har gjort det i EØSU's sektioner og på plenarforsamlingen. – Lad os fortsætte dette gode arbejde.

Konklusioner – Der må ikke være så meget som antydningen af en gevinst/fordel for den angribende part, Rusland. EU vil få mest ud af det, hvis Ukraine bliver en medlemsstat.

Som vi siger meget klart og tydeligt i vores beslutning, så mener EØSU, "at det er af største interesse for EU og det internationale samfund, at der ikke er nogen grænser, der bliver ændret med militære midler, og at den angribende part ikke opnår nogen fordele ved sine handlinger. Retsstatsprincippet skal respekteres, ikke den stærkestes rettigheder, og der skal betales fuld krigsskadeerstatning til Ukraine." Alt andet ville gøre stor skade på EU og verdensfreden og være forbundet med helt ubegribeligt store omkostninger, både menneskeligt og finansielt.

Jeg mener, at Ukraine skal og vil blive en fuldgyldig EU-medlemsstat meget snart. EU vil blive stærkere og, ja, også bedre med Ukraine som medlem. Og der hersker ingen tvivl om, at der er tilstrækkelig motivation til at gennemføre de reformer, der stadig er behov for i Ukraine, og hvor stor en positiv indflydelse det vil have på værdierne og de relaterede politikker i EU.

Civilsamfundsorganisationer står i øvrigt i spidsen for et initiativ i Letland om at plante solsikker i forbindelse med #UkraineSolidarity og #UkraineInTheEU den 9. maj, der er Europadagen. Vigtige EU-institutioner og andre vil deltage, så kom og vær med!