EØSU info: Med Ruslands krig mod Ukraine er vi vidner til en hidtil uset mobilisering af civilsamfund, der arbejder hårdt på at hjælpe det ukrainske folk. Hvad er de mest bemærkelsesværdige tiltag i denne enorme bølge af menneskelig støtte til Ukraine – humanitær bistand, transport, uddannelse, indkvartering, skoler, fremmedsprogsindlæring? Hvad kan vi som borgere lære af at blive stillet over for en menneskelig tragedie?
David Stulík: Bølgen af solidaritet og støtte til Ukraine i EU er uden fortilfælde, og det skaber håb om, at europæiske værdier i sidste ende vil vinde over russisk barbari og grusom brug af brutal magt.
Det er så rørende og følelsesmæssigt opmuntrende at se al den humanitære bistand, som europæerne yder Ukraine. Men vi bør være opmærksomme på nogle problemstillinger, som civilsamfundene i EU skal tage højde for.
Ved at hjælpe ukrainske flygtninge med at opfylde alle deres behov (indkvartering, undervisning af børn, job mv.) tackler vi for det første konsekvenserne af de onde handlinger og krigsforbrydelser begået af Putins Rusland. Men vi må tackle årsagen bag disse grusomheder, der skyldes Putins regime, som stadig nyder omfattende støtte blandt det russiske folk.
Hvis vi får stoppet dette, får vi også stoppet strømmen af ukrainske flygtninge til Europa. Ukrainerne vil hellere end gerne blive i deres hjemland og leve i fred.
Det bringer mig til den anden del af det, som jeg mener, at civilsamfundene i EU bør presse på for. Vi må alle få stoppet de meningsløse handlinger begået af den russiske regeringsledelse.
Vi er nødt til at indse, at de også angriber os, ikke blot Ukraine. Russisk propaganda fremstiller os, EU og NATO, som russernes ærkefjende, der bruger Ukraine som en marionet mod Rusland.
Når det er sagt, er det logiske spørgsmål så, hvordan Rusland under Putin stoppes. Økonomiske sanktioner alene vil ikke føre til et regimeskifte i Rusland.
Jeg er bange for, at Putin kun kan stoppes, hvis hans hær lider militært nederlag i Ukraine. Det bør være vores førsteprioritet netop nu – at stoppe drabene på uskyldige civile i Ukraine og forhindre krigen i at brede sig til andre dele af Europa. Der er ingen tvivl om, at Ruslands aggressive adfærd og planer også omfatter os, i hvert fald nogle af EU's medlemsstater, især i det østlige og centrale Europa. For ja, vi er nemlig også på de russiske generalers radar som endnu et "legitimt" mål.
Hvis krigen i Ukraine ikke stoppes i dag, bliver vi de næste, og krigen vil også komme til os. Vi må erkende, at vi reelt allerede er med i denne krig. Det er i hvert fald sådan, at EU's og NATO's rolle fremstilles i de russiske (censurerede) medier.
Derfor bør vi europæere gøre vores bedste for at bidrage til Ukraines sejr på slagmarken. Samtidig med, at de økonomiske og andre sanktioner mod Rusland strammes, skal vi være klar til at forsyne den ukrainske hær med alle de nødvendige militære midler, som den beder om.
Jeg er selv pacifist, men dette er en afgørende tid, hvor liberale demokratier må forsvare sig mod dem, der vil ødelægge dem. Vores fjender forstår kun magtens sprog og militær magt. Vi bør ikke være bange for og skamme os over at bruge det samme, fordi det handler om vores overlevelse som demokratiske samfund.