af Ioannis Vardakastanis, næstformand for EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Det europæiske år for færdigheder bør være en lejlighed til at afhjælpe mangler – et år til at nedbryde de barrierer, der hindrer mange personer i EU i at finde tilfredsstillende kvalitetsbeskæftigelse. På et tidspunkt, hvor EU's arbejdsstyrke er faldende, er det nu vigtigere end nogensinde at fokusere på at udnytte potentialet hos dem, der alt for ofte er afskåret fra det almindelige arbejdsmarked, ved at investere i færdigheder.

Under udviklingen af færdigheder, der matcher kravene på de nuværende og fremtidige jobmarkeder, skal der naturligvis tages højde for den stigende digitalisering af vores økonomier. Det betyder, at manglen på digitale færdigheder skal afhjælpes, ikke mindst for grupper som f.eks. personer med handicap og ældre, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet. I vores moderne samfund er digitale kompetencer ikke blot et værktøj, der hjælper folk med at finde deres plads på arbejdsmarkedet. Det er også en forudsætning for en uafhængig tilværelse og noget, som ingen bør afskæres fra.

Digitale kompetencer bør imidlertid ikke være det eneste element i indsatsen for at fremme de færdigheder, der fremtidssikrer vores økonomier. Det europæiske år for færdigheder bør også være en platform til at fremme betydningen og værdien af beskæftigelse i tekniske, manuelle og erhvervsfaglige sektorer. De færdigheder, der kræves i disse sektorer, er blevet undervurderet i alt for lang tid, og det samme gælder de afgørende funktioner, de har i vores samfund. Eftersom den grønne omstilling udgør en hjørnesten i EU's plan for omstilling af økonomien i de kommende år, er der et særligt behov for teknisk og manuel ekspertise til at gennemføre en reel omstilling. For at opnå dette vil mange arbejdstagere være nødt til at omskole sig, og i den forbindelse bør man udnytte muligheden for også at nå ud til mennesker, der typisk er udstødt fra arbejdsmarkedet, og udvikle deres færdigheder.