af Sandra Parthie

AI-forordningen er den første omfattende retlige ramme i verden for regulering af kunstig intelligens.

Brugen af kunstig intelligens er stigende og påvirker mange aspekter af vores dagligdag. AI påvirker f.eks. de oplysninger, som folk ser online gennem målrettede reklamer. Endnu vigtigere er det, at AI nu anvendes i sundhedssektoren til at hjælpe med at diagnosticere og behandle sygdomme som kræft. For at gøre dette er AI-applikationer afhængige af AI-modeller til almen brug, som skal trænes. De skal fodres med mange billeder af f.eks. kræftceller for i sidste ende selv at kunne genkende dem.

Vellykket træning afhænger af data – enorme mængder data. Den måde, træningen gennemføres på, påvirker kvaliteten af resultaterne fra den trænede model eller AI-applikation. Hvis modellen fodres med de forkerte data eller billeder, vil den fejlidentificere sunde celler som kræftceller.

Bedre lægebehandling og sundhedsydelser er et overbevisende eksempel på, hvorfor vi i EU har behov for kapacitet og infrastruktur til at udvikle underliggende AI-modeller til almen brug. Det vil simpelthen bidrage til at redde liv.

Derudover er AI-modeller til almen brug banebrydende i produktionsprocesser og for virksomheder. Hvis Europas økonomi skal forblive konkurrencedygtig, er vi nødt til at skabe plads til innovation i EU og tilskynde iværksættere og nystartede virksomheder til at udvikle deres idéer.

Der er naturligvis risici forbundet med AI og AI-modeller til almen brug – lige fra svagheder i modeller og programfejl i applikationer til direkte kriminel anvendelse af teknologien. EU skal derfor også have ekspertise til at afværge ondsindede angreb og cybertrusler, og Unionen skal kunne forlade sig på EU-baseret infrastruktur for at sikre, at "lyset ikke går ud".

Alt dette viser, hvor vigtigt det er at have den rette regulering, der fokuserer på kvaliteten af træningsdataene, træningsmetoderne og i sidste ende slutproduktet. Reguleringen skal være baseret på europæiske værdier såsom gennemsigtighed, bæredygtighed, databeskyttelse og respekt for retsstatsprincippet. Desværre er det aktører uden for EU's jurisdiktion, som står i spidsen for udviklingen af en stor del af AI-modellerne til almen brug. EU er derfor nødt til at udvikle kapaciteten til at håndhæve sin lovgivning og de europæiske værdier over for aktører fra såvel EU som tredjelande, der er aktive på vores marked.

EU skal mindske store, ofte ikkeeuropæiske, digitale virksomheders markedsdominans, herunder ved at mobilisere konkurrencepolitikkens værktøjer. Konkurrencemyndighederne i EU er nødt til at udnytte deres kapacitet og sikre, at aktører i hyperskala-kategorien ikke misbruger deres B2B- eller B2G-markedsposition.

De offentlige myndigheder kan støtte europæiske udbydere af AI-modeller til almen brug og AI-applikationer ved at købe deres produkter og dermed vise kommende brugere og kunder, at produkterne er pålidelige. EU har de talenter, den teknologiske knowhow og den iværksætterånd, der er nødvendig for at fremme "AI made in Europe". Men manglende investeringer, manglen på relevant IT-infrastruktur og den fortsatte fragmentering af det indre marked, som udgør en barriere for opskalering, hæmmer de europæiske AI-aktørers konkurrenceevne.