UNHCR, FN's Højkommissariat for Flygtninge, er parat til at støtte syrere, der føler, at det er sikkert at vende hjem. Men for alle andres vedkommende advarer UNHCR imod tvangsmæssige tilbagesendelser til et land, der er præget af politisk usikkerhed, og som kæmper med en af verdens værste humanitære kriser, hvor hele 90 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, skriver UNHCR's Jean-Nicolas Beuze

Af Jean-Nicolas Beuze

Efterhånden som det politiske landskab i Syrien udvikler sig hurtigt efter præsident Bashar al-Assads fald, har debatten om verdens største flygtningebefolkning indtaget en central plads i hele Europa.

Et stigende antal EU-lande sætter afgørelser om asylansøgninger fra syrere i bero, og nogle bebuder initiativer, der omfatter chartrede flyvninger og økonomiske incitamenter eller "returbonusser", der kan tilskynde flygtninge til at vende hjem. Andre planlægger endda angiveligt at udvise syrere, der i øjeblikket befinder sig på deres område, uanset deres asylstatus.

For at EU-landene kan træffe informerede asylafgørelser, skal de vurdere, om det er sikkert for syrere, der i øjeblikket opholder sig i Europa, at vende tilbage til Syrien. I betragtning af den hastigt skiftende situation på stedet er det umuligt at foretage endelige vurderinger af sikkerheden på nuværende tidspunkt. Sikkerhedssituationen i Syrien er fortsat usikker, idet landet befinder sig ved en skillelinje mellem fred og forsoning på den ene side og risikoen for yderligere vold på den anden.

Millioner af syriske flygtninge, der bor uden for landet, kæmper med at få et overblik over, hvad udviklingen i deres hjemland betyder for deres egen fremtid. De spørger sig selv: Vil Syrien være sikkert for mig? Vil mine rettigheder blive respekteret? For nogle kan udsigten til at vende tilbage virke mere realistisk, mens andre fortsat er dybt bekymrede.

Hvad bringer fremtiden for personer, der tilhører etniske eller religiøse mindretal, som har divergerende politiske synspunkter, eller som identificerer sig som en del af LGBTQ+-samfundet i dagens Syrien? Svaret er stadig uklart.

Men for dem, der føler, at det er sikkert at vende tilbage, må vi respektere deres dømmekraft – og potentielt støtte deres tilbagevenden til og reintegration i det samfund, de kom fra. For alle andres vedkommende advarer UNHCR imidlertid mod tvangsmæssige tilbagesendelser på grund af den fortsatte ustabilitet og politiske usikkerhed i landet.

Tvungen repatriering fra Den Europæiske Union vil krænke syrernes rettigheder som flygtninge og bringe dem i fare for alvorlig og uoprettelig skade, når de vender tilbage.

Den vedvarende væbnede vold i forskellige dele af Syrien kombineret med usikkerhed om, hvordan de nye myndigheder vil imødekomme befolkningens behov, navnlig sårbare gruppers, gør det for tidligt for mange at overveje at vende tilbage. Det er vigtigt at respektere deres vurdering i denne sag. EU's medlemsstater må derfor sammen med Syriens nabolande, der generøst har taget imod de fleste syriske flygtninge i mere end ti år, fortsat leve op til deres tilsagn om at yde beskyttelse til syrere på deres område.

Ud af de 1,1 million mennesker, der blev internt fordrevet som følge af optrapningen af fjendtlighederne i slutningen af november, er ca. 627.000 fortsat nyligt fordrevne, hvoraf 75 % er kvinder og børn.

Forhastede tilbagesendelser udgør en betydelig risiko, ikke mindst ved at give næring til flere fordrivelser – både internt i Syrien og på tværs af grænserne – hvilket i sidste ende forværrer krisen.

Ud over en massefordrivelse står Syrien over for en af verdens værste humanitære kriser. Store dele af Syriens infrastruktur er blevet ødelagt under konflikten, herunder hospitaler, skoler og boliger. De fleste flygtninge har intet hjem at vende tilbage til. Mange regioner oplever stadig mangel på fødevarer, rent vand og lægebehandling. Manglen på basale tjenester, økonomiske muligheder og sikkerhed gør det vanskeligt for de hjemvendte at genopbygge deres liv på en holdbar og værdig måde. Alarmerende 90 % af befolkningen i Syrien lever under fattigdomsgrænsen.

I de seneste uger er den frivillige tilbagevenden af syrere fra Libanon, Tyrkiet og Jordan steget mærkbart, idet foreløbige skøn lyder på 125.000 eller ca. 7.000 om dagen. Selv om disse tilbagesendelser er baseret på individuelle valg, er UNHCR fast besluttet på at støtte dem, der beslutter at vende tilbage nu.

Samtidig med at mange syrere i Europa og nabolandene overvejer, om det er sikkert at vende tilbage, og sætter spørgsmålstegn ved, hvad de vil finde med hensyn til basale tjenester og muligheder for at genopbygge deres liv, længes de i høj grad efter at blive genforenet med deres kære. Derfor ønsker mange at vende hjem på korte besøg for at vurdere situationen på stedet. De skal kunne gøre det uden frygt for at miste deres flygtningestatus i Europa. Disse "go and see"-besøg er afgørende for, at folk kan træffe informerede beslutninger, der vil føre til bedre resultater, herunder en sikker og varig tilbagevenden.

Tålmodighed og forsigtighed er afgørende, når syrere afventer de rette betingelser for en sikker tilbagevenden og vellykket reintegration i deres samfund. Idet mange syrere begynder at overveje at vende hjem, er UNHCR parat til at støtte dem. Efter flere års fordrivelse kan dette være en længe ventet mulighed for mange til at afslutte deres flygtningetilværelse og finde en varig løsning ved at vende tilbage til Syrien. Ligesom Den Europæiske Union og UNHCR har været solidariske med dem under hele deres eksil, vil vi fortsat stå sammen med dem, når de vender tilbage og genopbygger et nyt Syrien.

Jean-Nicolas Beuze er repræsentant for UNHCR i EU, Belgien, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Portugal og har tidligere fungeret som landerepræsentant i Irak, Yemen og Canada. Han har over 27 års erfaring med at arbejde for FN i lokalområder og i hovedkvarteret inden for menneskerettigheder, fredsbevarelse og beskyttelse af børn.