Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Den 10. november var ligelønsdag 2021, hvilket gav mulighed for at skærpe opmærksomheden omkring løngabet mellem mænd og kvinder, som i gennemsnit udgør mere end 14 % i hele Europa og ligger langt højere i nogle lande. Der er i visse tilfælde en positiv udvikling, mens det nuværende tempo i forbedringerne i andre tilfælde vil give tilfredsstillende resultater om nogle få tusinde år...

Situationen, hvad angår usikre ansættelsesforhold, der generelt berører kvinder mere end mænd (kvinder tegner sig for 58 % af alle mindstelønsjob i Europa), understøtter denne forskel. Lave lønninger berører alle arbejdstagere, men rammer de mest sårbare hårdest. En vigtig måde at overvinde disse kønsbestemte forskelle på er at hæve mindstelønningerne i Europa og således sikre, at alle oppebærer en eksistenssikrende løn.

Ifølge EFS ville en forhøjelse af mindstelønningerne til 60 % af medianlønnen og 50 % af gennemsnitslønnen indsnævre løngabet mellem mænd og kvinder med 25 % i Rumænien, 19 % i Grækenland, 12 % i Polen, 11 % i Slovakiet og 10 % i Spanien og Luxembourg. Dette er endnu en grund til, at det er meget vigtigt at styrke EU-direktivet om passende mindstelønninger.

Som EØSU anførte i marts i år, er det særdeles vigtigt at sikre, at mindstelønningerne er anstændige og at styrke de kollektive overenskomstforhandlinger for at gøre samfundet stabilt og innovativt og fremme trivslen. Eksistenssikrende løn er imidlertid også vigtig, når det gælder om at bringe folk ud af fattigdom og beskytte dem mod den og forbedre arbejds- og levevilkårene for gruppen af sårbare personer, der desværre stadig omfatter kvinder. De kønsbestemte forskelle gælder ikke kun lønninger, men også pensioner. Således udgør gabet 30 % for pensionister som følge af betydelige forskelle i socialsikringsbidrag i løbet af arbejdslivet for de enkelte grupper. I nogle tilfælde, f.eks. Malta, er den kønsbestemte forskel i pension oppe på over 42 %.

Civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter bør sammen med de europæiske institutioner og de nationale regeringer fortsætte med at presse på for at lukke dette gab. Det er en vigtig del af en bredere indsats for at sikre social retfærdighed og skabe en bedre fremtid for Europa. (prp)