I håndteringen af den aktuelle globale folkesundhedskrise er det fortsat afgørende at forebygge hiv, yde fortsat pleje og sætte en stopper for diskrimination, siger EØSU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om det spanske rådsformandskabs bestræbelser på at få målet om at udrydde hiv-relateret stigmatisering og diskrimination i Europa senest i 2030 placeret højt på EU's dagsorden.

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juni, erklærer EØSU sig enig i, at EU-institutionerne bør udstede en erklæring på højt niveau om at sætte en stopper for stigmatisering og diskriminering af hiv-smittede. Erklæringen bør forelægges Europa-Parlamentet den 1. december 2023.

EØSU efterlyser også et nyt, mere ambitiøst mål for forebyggelse af og kontrol med spredningen af hiv-infektion, hvor sigtet er, at alle lande skal nå et dækningsniveau for test, behandling og virologisk undertrykkelse på helt op til 95 %.

"Vi prøver nu at få et overblik over HIV-situationen efter en pause på mere end et årti. Problemet er blevet ignoreret i alt for lang tid", sagde ordfører for udtalelsen Pietro Barbieri. "Vi har brug for at få så mange som muligt med i indsatsen. Vi er nødt til at samarbejde med fællesskaber, læger, skoler og arbejdspladser."

Det er vigtigt at sikre hiv-smittede lige muligheder på arbejdspladsen, herunder fleksible arbejdstider og forlænget fravær til lægebesøg. Bevidstgørelseskampagner, uddannelse og informationsformidling i skoler, civilsamfundet og ungdomsorganisationer er vigtige tiltag til bekæmpelse af stigmatisering og diskrimination.

"Selv om antallet af hiv-diagnoser er faldende, kan vi endnu ikke ånde lettet op. For at kunne kontrollere spredningen af infektionen er det afgørende at sætte ind med tidlig diagnosticering, tidlig påbegyndelse af behandling og kontinuitet af pleje", sagde medordfører for udtalelsen Nicoletta Merlo.

HIV er fortsat et stort folkesundhedsproblem i hele verden og berører stadig mere end 36 mio. mennesker, hvoraf 2,3 mio. bor i WHO's europæiske region. De østlige dele af det europæiske kontinent er særlig hårdt ramt. Ukraine er således det land i Østeuropa og Centralasien med næstflest tilfælde af aids.

HIV rammer primært marginaliserede befolkningsgrupper såsom stofmisbrugere, mænd, der har sex med mænd, transkønnede personer, migranter og indsatte. Stigmatisering og frygt afholder folk fra at opsøge hjælpetjenester, hvilket resulterer i forsinkede test og diagnoser, og over 50 % af diagnoserne stilles derfor på et allerede fremskredent stadie. Dette øger smitterisikoen og antallet af dødsfald, der kunne have været forebygget, især i områder, hvor der ikke findes tilstrækkelig aids-behandling.

Sammenhængende strategier, der omfatter pleje og forebyggelse, er sammen med innovative testmetoder såsom hurtigtest og selvtest vigtige redskaber i kampen mod denne epidemi. (ll)