Den catalanske sammenslutning "Enginyeria Sense Fronteres (ingeniører uden grænser)", som er fast besluttet på at ændre opfattelsen af mennesker, der oplever energifattigdom, som hjælpeløse ofre, er begyndt at organisere kollektive forsamlinger for at stille en platform til rådighed for personer med ringe adgang til energi eller vand, eller som kæmper med at betale deres regninger. Mònica Guiteras Blaya fra sammenslutningen har berettet om, hvordan forsamlingerne har givet disse mennesker et sikkert, nærliggende rum og fået dem til at indse, at de ikke er ofre, men snarere hovedaktører og drivkræfter for forandring i energiomstillingen.

EØSU info: Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt eller initiativ?

Mònica Guiteras Blaya: Konsekvenserne af energifattigdom er hidtil blevet betragtet ud fra et velfærdsperspektiv, som ofte beskrev de berørte som ofre eller sågar som skyldige i "dårligt" forbrug. Vi følte, at det var nødvendigt med en mere tværgående tilgang og at støtte familier, der oplever energifattigdom, i deres egenskab af hovedaktører og drivkræfter for forandring i den igangværende energiomstilling.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan I eventuelt give os et eksempel?)

Deltagerne betragter dette initiativ som yderst tiltrængt, idet de ofte følersig hjælpeløse over for store forsyningsselskaber, eller de opfatter administrationen som meget bureaukratisk. Kollektive forsamlinger om energifattigdom giver de berørte mennesker et sikkert rum i nærheden, hvor ingen dømmes, og hvor ingen ved mere end andre. Der erderimod tale om et sted, hvor der kan opbygges forståelse for alle menneskers erfaringer, så vi kan leve et bedre liv med mere tilgængelig information og mulighed for også at tage aktivt del i samfundet.

Hvordan vil I anvende disse specifikke midler til at hjælpe lokalområdet yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?

Den pris, vi har modtaget, hjælper os i høj grad til få projektetudbredt. Vi når stadig ikke ud til mange mennesker, der lever på kanten af samfundet – dem, der ikke engang er klar over, at disse forsamlinger findes. Prisen vil også hjælpe os med at nå ud til de berørte mennesker på innovative og meningsfulde måder. Det er noget, vi har været nødt til selv at finde ud af under denne pandemihvor forsamlinger er blevet afholdt, dels ved fysisk fremmøde og dels online. Arbejdet med innovation, formidling og kommunikation med henblik på at samle flere og flere forskellige mennesker er et af de vigtigste mål, vi har sat os efter modtagelsen af denne anerkendelse og disse midler.

Hvilke råd kan I give andre organisationer for at opnå resultater inden for denne form for aktiviteter og programmer?

Tæt kontakt med græsrodsorganisationer uden for de sædvanlige sektorer, som vores organisationer arbejder i, har vist sig at være af central betydning for os. Selv om vi er en miljø-NGO, har vi etableret større lokale partnerskaber om dette projekt med bevægelser, der arbejder for anstændige boliger og naboforeninger.

Hvor optimistiske er I med hensyn til, om EU når målene i den grønne pagt?

Social retfærdighed må være nøglen til at nå disse mål, da det er det eneste, der vil gøre den forestående omstilling retfærdig og grøn. Som samfund er vi nødt til at gøre en stor indsats for at kunne påvirke regeringer og forvaltninger på forskellige niveauer, så målene kan nås ved at garantere sociale sikkerhedsforanstaltninger samt borgernes deltagelse og indflydelse.