Jože Smole: "Vi skal overvinde krisen ved at stå sammen og blive stærkere"

Vi stod over for en situation, vi aldrig havde oplevet før. Pludselig var virussen her, og den spredte sig så hurtigt, at landet måtte lukke helt ned. Da situationen var helt ny, havde vi ingen erfaring med, hvordan vi mest effektivt kunne tackle den. Hvad nu, tænkte vi. I starten var vi skræmte og hjælpeløse. I erhvervslivet blev alle planerne for det indeværende år (2020) praktisk talt droppet på et kort øjeblik, og på grund af den uvisse situation er alle fremtidige planer stadig omgivet af en stor portion usikkerhed.

Vi stillede alle sammen os selv det samme spørgsmål: hvad nu? Hvordan skal vi reagere på denne nye situation: karantæne, fuld isolation og intet begreb om, hvornår det er overstået? Den største frygt og bekymring skyldes altid vores manglende mulighed for at forudsige, hvad der vil ske. Virksomhederne reagerede også først på samme måde. De ville alle have, at vi skulle fortælle dem, hvor længe denne situation ville stå på, hvordan regeringen ville reagere, og hvilken form for støtte de kunne forvente. Allerede på et tidligt tidspunkt, begyndte det at stå klart, at vi ikke alle var i samme situation: for visse økonomiske sektorer som turisme og logistik betød krisen sammenbrud, mens den for andre sektorer som IT-sektoren og fødevareindustrien betød nye muligheder og udfordringer.

Vi var heldige, at regeringen på trods af, at den netop var blevet dannet, reagerede hurtigt og hensigtsmæssigt, så vi sammen udarbejdede handlingsprogrammer, støttetiltag, incitamenter osv. Med henblik herpå var vi hele tiden i direkte kontakt med en lang række af vores medlemmer fra forskellige sektorer for at være så velinformerede som muligt om situationen i de enkelte brancher, indsamle så mange idéer som muligt om, hvilket form for støtte der ville være mest effektiv, og viderebringe information til regeringsrepræsentanterne.

Det jeg savner mest, er kommunikation og kontakt ansigt til ansigt. I løbet af denne periode er kommunikationen nemlig så vidt muligt flyttet online, mens kommunikationen ansigt til ansigt næsten er forsvundet. Det store digitale spring fremad inden for elektronisk kommunikation mellem virksomheder og mellem staten og erhvervslivet samt med befolkningen og brugerne kan ses som en af de største gevinster ved covid-19.

Resultaterne har vist, at det allervigtigste er god organisation og disciplin fra borgernes side med hensyn til at acceptere og respektere instrukser og foranstaltninger, da kun disse kan føre til de rette løsninger.

Faktum er, at covid-19 vil medføre forandringer inden for mange områder. Men vi ved ikke engang, hvor længe covid-19-pandemien vil vare ved; eller om vi efter pandemien, vil begynde at måle tiden mellem én bølge af covid-19 og den næste, fordi vi ikke vil være i stand til at udrydde virussen helt. Krisen har manifesteret sig inden for alle områder lige fra uddannelse og sundhed til bl.a. den finansielle og økonomiske sektor. Vi ved ikke, hvordan situationen vil se ud, når krisen er ovre, eller hvor alvorligt økonomien vil blive berørt.

Der vil ske mange forandringer, som endnu er ukendte. Det er derfor forkert at spørge, hvilke job der skal skæres ned på. Vi må alle gøre vores bedste for at sikre, at vores virksomheder og dermed vores job efter krisen vil være så konkurrencedygtige som mulige. Dette vil vi kunne opnå ved hjælp af ikke bare statsstøtte, men også løbende uddannelse på alle niveauer.

Tiden med nedlukning har klart vist os, at digital kommunikation alene ikke kan erstatte direkte personlig kontakt, hverken i skolerne, i forretningslivet eller i andre aktiviteter. Derfor er det naturligvis vores mål at genetablere kommunikationen ansigt til ansigt, både inden for vores sammenslutninger og med alle dem, som vi i øjeblikket kun kommunikerer med gennem onlineværktøjer.