Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Fremtidens job kræver færdigheder til at gennemføre den grønne og den digitale omstilling og håndtere demografiske forandringer. Hvordan kan vi sikre, at investeringer i uddannelse og omskoling også når ud til de mest sårbare? Hvilke kvalifikationskløfter findes der, og hvordan er de forbundet med fattigdom?

Den 10. juli undersøgte EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer disse spørgsmål som led i en tematisk debat, der også markerede lanceringen af en ny EØSU-studie: Hvordan imødegår man mangel på færdigheder blandt de mest sårbare?. Studien var bestilt af EØSU efter anmodning fra Gruppen i forbindelse med det europæiske år for færdigheder (2023). I studien undersøges begrebet manglende færdigheder, der foreslås en definition, og der angives mulige drivkræfter og løsninger, hvilket baner vejen for yderligere forskning i dette emne fremover. En af konklusionerne i studien er, at civilsamfundsorganisationer spiller en unik rolle med hensyn til at identificere og støtte sårbare personer, der har behov for opkvalificering. De bør arbejde tæt sammen med lokalsamfund og myndigheder, udnytte deres netværk og sikre, at ingen lades i stikken, når det gælder uddannelse og kompetenceudvikling.

I debatten deltog Juliana Wahlgren, direktør for Det Europæiske Fattigdomsbekæmpelsesnetværk (EAPN), som berettede om de underliggende faktorer, der påvirker adgangen til færdigheder, og Agnieszka Maj, forsker ved centret for social og økonomisk forskning (CASE), som gennemførte studien.

Den fulde artikel om temadebatten og et interview med forfatterne findes på arrangementets websted.

Studie og resumé findes her.