EØSU info

Finalisterne til EU-priserne for økologi 2024 er blevet offentliggjort: der er udvalgt 24 projekter fra 12 EU-lande i otte kategorier. Vinderne vil blive afsløret ved en ceremoni i Bruxelles den 23. september, der afholdes i forbindelse med den årlige EU-dag for økologi. 

Priserne, som uddeles for tredje gang, belønner innovative og bæredygtige projekter, der tilfører betydelig værdi til økologisk produktion og forbrug. For vinderne er priserne en platform til at præsentere deres gode praksis for et bredere publikum. 

Prisuddelingen afholdes af Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, COPA-COGECA og IFOAM Organics Europe, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Udvælgelsespanelet består af syv medlemmer, som er udpeget af disse organer. 

Finalisterne er: 

• Bedste økologiske landbruger (kvinde): Blagovesta Vasilieva (Bulgarien), Caroline Devillers (Belgien), Reinhild Frech-Emmelmann (Østrig) 
• Bedste økologiske landbruger (mand): Gianpaolo Mancini (Italien), Tommi Hasu (Finland), Benny Schöpf (Tyskland) 
• Bedste økologiske region: Comunidade Intermunicipal do Alto Tâmega e Barroso (Portugal), Castilla-La Mancha (Spanien), Sydsavo (Finland) 
• Bedste økologiske by: BioStadt Bremen (Tyskland), Cascais (Portugal), Las Rozas (Spanien) 
• Bedste økodistrikt: Distretto del Cibo Monregalese (Italien), Bioregião de S. Pedro do Sul (Portugal), Ekodistrikt Sörmland (Sverige) 
• Bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV: Biologon GmbH (Østrig), Gino Girolomoni Cooperativa Agricola (Italien), Organic veggie food GmbH (Tyskland) 
• Bedste økologiske fødevaredetailhandler: BIOGAST GmbH (Østrig), Coolanowle Organic Meats (Irland), SAiFRESC (Spanien) 
• Bedste økologiske restaurant/restaurationsvirksomhed: B2 Bio pur GmbH (Tyskland), Biohotel St. Daniel (Slovenien), Kalf & Hansen (Sverige). 

Økologisk produktion i EU dækker 17 mio. ha (10,5 % af EU's landbrugsjord i 2022), og målet er at nå op på 25 % inden 2030 som fastsat i den europæiske grønne pagt. Øget offentlig bevidsthed og større efterspørgsel blandt forbrugerne er helt afgørende. EU-priserne for økologi blev oprettet i 2022 som led i handlingsplanen for udviklingen af økologisk produktion. De anerkender topkvalitet i hele den økologiske værdikæde fra landbrug til fødevaretjenester og øger synligheden af og kendskabet til økologisk praksis. (ks)

Næsten halvdelen af EU's mere end tre millioner praktikanter får ingen løn, og hen ved en tredjedel har ikke adgang til social beskyttelse.

EØSU afholdt i juli en debat på højt plan om forbedring af EU-lovgivningen om praktikophold på baggrund af opfordringer fra civilsamfundet og ungdomsorganisationer om at standse den udbredte praksis, hvor praktikanter arbejder gratis og ikke har adgang til social beskyttelse eller andre arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder.

Under plenarforsamlingens debat med kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, roste EØSU Kommissionens seneste forslag til forbedring af praktikophold i Europa – direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold.

EØSU opfordrede imidlertid medlovgiverne til at styrke forslagene for at forhindre, at praktikophold misbruges som en kilde til billig arbejdskraft eller som erstatning for begynderjob. Udvalget understregede betydningen af en rimelig løn og af at dække de leveomkostninger, som praktikanterne må afholde i forbindelse med deres praktikophold.

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde, at "praktikophold er et nøgleredskab, som giver unge mulighed for at opnå erhvervserfaring. Vi må og skal sikre, at ingen unge udelukkes fra disse muligheder på grund af økonomiske begrænsninger. Derfor skal praktikanter modtage en rimelig løn. Vi er nødt til at gøre noget ved udnyttelsen af praktikanter i Europa, og jeg takker Kommissionen for dens forslag med henblik på at nå dette mål."

Kommissær Nicolas Schmit sagde, at "praktikophold kan være en rigtig god måde for unge til at opnå den første erhvervserfaring, få nye færdigheder og opbygge et netværk. Men der skal være tale om praktikophold af god kvalitet. Det betyder, at der skal være et tydeligt læringsmål, praktikanterne skal have løn og vejledning og være en del af en mentorordning, så de får hjælp til at blive en del af arbejdsmarkedet."

I sin udtalelse om Direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold understregede EØSU, at de relevante myndigheder spiller en central rolle i bekæmpelsen af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold. Arbejdsmarkedets parter kan bidrage til denne indsats i tråd med eksisterende national praksis.

"Det er afgørende at forbedre kvalitetsrammen for praktikophold i hele Europa, især når det gælder styrkelse af lærings- og uddannelsesindholdet, og at bekæmpe misbrug og udnyttelse af praktikanter. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at forbedre de fremsatte forslag for at sikre, at man når disse mål", sagde ordføreren for udtalelsen, Nicoletta Merlo. (ll)

EØSU's plenarforsamling i juli bød på en debat med den ungarske minister for EU-anliggender, János Bóka, som fremlagde det ungarske rådsformandskabs vigtigste prioriteter. 

Ungarn overtager det skiftende formandskab på et følsomt tidspunkt for Europa, en tid med politisk udskiftning i institutionerne og svære udfordringer for Unionen. "Det ungarske rådsformandskab 2024 falder sammen med flere kriser", sagde János Bóka. "Vi er vidne til krig i vores nabolande, forringet europæisk konkurrenceevne, tiltagende spændinger i EU's handelsforbindelser, demografiske udfordringer, ukontrolleret migration og dystre fremtidsudsigter for europæiske landbrugere." 

EØSU's formand Oliver Röpke påpegede, at udvalget har en lang tradition for at arbejde godt sammen med rådsformandskaberne, og kom ind på institutionens rolle som vogter af de europæiske værdier: "Vores udvalg er indstillet på at arbejde tæt sammen med det ungarske formandskab om at sikre, at EU tager sig af de prioriteter, som ifølge europæerne er de mest presserende. Vi vil indtage rollen som uvurderlige partnere, men også som ærlige og konstruktive kritikere. Civilsamfundet har en stærk stemme, som vi vil sikre bliver hørt." 

Enkelte EØSU-medlemmer udtrykte bekymring vedrørende Ungarns holdning til Ruslands angrebskrig mod Ukraine, overholdelse af retsstatsprincippet i EU og indskrænkningen af civilsamfundets råderum i Ungarn. János Bóka forsikrede, at det ungarske formandskab er sig sit ansvar fuldt ud bevidst og bakker op om både EU's fælles holdning til Ukraine såvel som retsstatsprincippet og de europæiske værdier. Det ungarske formandskab har allerede kontaktet EØSU og anmodet om ti sonderende udtalelser. Læs mere om EØSU's aktiviteter under det ungarske formandskab på EØSU's websted. (mp)

EØSU har udstedt en tidlig varsling om de landbrugsmæssige konsekvenser af EU's kommende udvidelse. Denne udvidelse skal ses i lyset af væsentlige globale udfordringer, herunder geopolitiske forandringer, klimaændringer og omstillinger inden for energi- og miljøpolitikker. EØSU understreger betydningen af en grundig forberedelse og overholdelse af EU's værdier, når nye medlemslande optages. 

På sin plenarforsamling i juli vedtog EØSU en udtalelse, der fremhævede udvidelsesprocessens kompleksitet og fremhævede behovet for beredskab, bæredygtighed og afbalanceret støtte til landbrugssektorerne i såvel nuværende medlemsstater som i kandidatlandene. Denne udvidelse har til formål at styrke EU's strategiske autonomi og mindske landbrugets miljøpåvirkning. Udvidelserne har dog tidligere medført blandede resultater, hvor større landbrugsbedrifter ofte har opnået større fordele i forhold til mindre bedrifter i landdistrikterne. 

Dette er blevet påpeget af udtalelsens ordfører, Stoyan Tchoukanov, som bemærkede, at selv om tidligere udvidelser generelt har været vellykkede, er de ikke kommet landdistrikter eller mindre landbrugere til gode. Han understregede behovet for at forvalte landbrugssystemet omhyggeligt for at undgå forstyrrelser. 

For at imødegå potentiel misinformation og sikre en gnidningsløs integration slår EØSU til lyd for omfattende dataindsamling og overvågning af landbrugsreformer. Kandidatlandene er nødt til at tilpasse sig udviklingen i den fælles landbrugspolitik, som nu lægger vægt på økosystemtjenester frem for traditionel støtte. Udvidelsen forventes at øge EU's landbrugsareal betydeligt, navnlig med Ukraines tiltrædelse, som alene vil udvide det med en fjerdedel. 

EØSU anbefaler en gradvis integrationstilgang med øremærkede budgetter til støtte for de hårdest ramte delsektorer i landbruget, navnlig SMV'er. Fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik bør fokusere på bæredygtighed ved at skifte hektarbaserede subsidier ud med incitamenter, der tager udgangspunkt i miljømæssige og samfundsmæssige fordele. 

Generelt opfordrer EØSU til en omhyggelig og velunderstøttet udvidelsesproces for at sikre, at alle medlemsstater drager fordel af den, og at EU's landbrugspraksis forbliver bæredygtig og retfærdig i en tid med voksende geopolitiske spændinger.

EØSU har kritiseret Kommissionens aktuelle plan for avancerede materialer for at mangle finansiering, kvantificerbare mål og bæredygtighedsindikatorer. I sin udtalelse om den relevante meddelelse fra Kommissionen slår udvalget til lyd for en omfattende strategi til at gøre EU til global leder inden for dette vigtige område. 

Avancerede materialer er afgørende for industrien, den økonomiske vækst og bæredygtigheden i EU. "Vi har brug for bæredygtighedsindikatorer i alle produktionsprocesser, og vi skal sikre de rette færdigheder og kvalificeret arbejdskraft," sagde Anastasis Yiapanis, der er ordfører for udtalelsen. 

Udvalget advarer om, at Kommissionens plan mangler de ambitioner og specifikke mål, der er nødvendige for at sikre EU's industrielle lederskab. Medordfører Gerardo Luis Arroyo Herranz understregede manglen på kvantificerbare mål, frister og centrale resultatindikatorer. EØSU efterlyser en modig og strategisk tilgang til at styrke EU's kapacitet inden for avancerede materialer og foreslår, at sundhedspleje inkluderes som et strategisk område på grund af dets betydelige industrielle indvirkning. 

En vigtig anbefaling er omstilling til en cirkulær økonomi for at mindske afhængigheden af råvarer. Det kræver øget samarbejde mellem industrien, den akademiske verden og beslutningstagerne, betydelige investeringer i forskning og udvikling samt kompetenceudvikling. "Uden tilstrækkeligt kvalificerede personer kan ethvert tiltag slå fejl. EU er nødt til at indføre programmer for opkvalificering og omskoling og initiativer inden for erhvervsuddannelse", sagde Gerardo Luis Arroyo Herranz. 

EØSU mener ikke, at det er tilstrækkeligt med de forslåede 250 mio. EUR til avancerede materialer under Horisont Europa og efterlyser mere omfattende finansiering, skattebaserede incitamenter og forenklede administrative processer for at sætte skub i investeringer og innovation. Sikring af en stabil forsyning af kritiske råstoffer giver også anledning til bekymring. 

EØSU slår til lyd for at styrke EU's interne kapacitet og diversificere kilderne, herunder indgå partnerskaber med Sydkorea og USA og langsigtede kontrakter med mindre lande for at undgå forsyningsafbrydelser. (gb)

EØSU tilskynder Kommissionen til at gøre spørgsmålet om uformelle plejere til en politisk prioritet og oprette en platform for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

I juli vedtog EØSU en udtalelse, hvori det efterlyste yderligere tiltag på både EU-plan og nationalt plan til at beskytte uformelle plejere bedre og anerkende deres væsentlige samfundsbidrag.

Tiltagene går bl.a. ud på: at Kommissionen skal oprette en platform for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, udbyde lokalsamfundsbaserede tjenester af høj kvalitet for at lette byrden for omsorgspersoner samt stille aflastningstjenester til rådighed. Det er også afgørende, at omsorgspersoner kan få adgang til fleksible jobordninger, så de ikke er nødt til at forlade deres job for at tage sig af familiemedlemmer.

Pietro Barbieri, ordfører for udtalelsen, sagde: "EØSU stiller sig til rådighed som talerør for en gruppe mennesker i vores samfund, som er stort set usynlige: de uformelle omsorgspersoner. Disse personer er ofte nødt til at opgive deres arbejde og dermed deres indkomst og mange af deres rettigheder. Uformelle plejere varetager deres opgaver i al ubemærkethed. Det er på tide, at deres indsats kommer frem i lyset".

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at træffe tiltag, der sikrer, at en beslutning om at påtage sig uformelt plejearbejde er frivillig, at uligheder mellem kønnene udjævnes, og at uformelle plejere kan bevare deres beskæftigelse og løn gennem mere fleksible arbejdsvilkår og lettere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de har måttet forlade det. Det er desuden vigtigt at sikre ordentlig balance mellem deres arbejdsliv og privatliv.

Uformel pleje berører ikke mænd og kvinder i lige høj grad. Den altovervejende andel af uformelle plejere er kvinder, hvoraf ca. 70 % tager sig af deres børn, ægtefæller eller søskende. Disse kvinder risikerer ikke kun i højere grad at blive ramt af burnout og psykofysiske lidelser, men er også i alvorlig risiko for at ende i fattigdom. "Vi har et af verdens bedste velfærdssystemer, men det afhænger ofte af kvinders fysiske formåen, omsorg og viljestyrke", sagde Michel Barbieri.

For at kunne overvåge virkningerne af de aktuelle regler og bestemmelser er det afgørende at kunne tilgå kvalitative og kvantitative data, som beskriver uformelle plejeres reelle levevilkår. EØSU efterlyser yderligere forskningsstrategier, navnlig i samarbejde med Eurofound og med inddragelse af relevante interessenter.

Valget til Europa-Parlamentet viste, at det proeuropæiske flertal stadig holder, men også, at vælgere i hele EU presser på for politiske og lovgivningsmæssige svar på de problemer, der blev bragt op i valgkampen. Ellers er der risiko for, at det proeuropæiske flertal smuldrer, og borgerne i stigende grad vender de gængse politiske kræfter ryggen. 

På sin plenarforsamling i juli var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for en debat om demokratiets tilstand i Europa med deltagelse af Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og repræsentanter for de politiske grupper i det nyvalgte Europa-Parlament. 

EØSU's formand Oliver Röpke sagde, at "valget til Europa-Parlamentet i juni var en advarsel, og valgresultatet må få os til at reflektere over demokratiets nuværende tilstand. Vi står sammen i vores overbevisning om, at Den Europæiske Union er det eneste svar i den henseende, da den giver os en form for demokrati, som forbedrer livet mærkbart i hele Europa." 

For at underbygge sin opbakning til demokratiet i Europa skal EU, som Roberta Metsola påpegede, bevise, at politik stadig er den bedste drivkraft for positiv forandring i samfundet og på lokalt plan. "Arbejdsgivere, arbejdstagere og civilsamfundet er afgørende for opbygningen af Europa – i alle europæiske byer, kommuner og regioner. For det er her, Europa begynder, og her, demokratiet lever."

Under debatten med repræsentanterne for de politiske grupper sagde Željana Zovko, næstformand for Det Europæiske Folkeparti (EPP), den største gruppe i Europa-Parlamentet, at det er gruppens forventning, at de politiske tiltag, som blev indledt under det foregående mandat, vil blive videreført. Ana Catarina Mendes, næstformand for Gruppen af Socialdemokrater (S&D), sagde, at det er afgørende at have fokus på at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og bekæmpe fattigdom. Dan Barna, næstformand for Gruppen Renew Europe, opfordrede indtrængende den nye Kommission til at forsvare retsstatsprincippet gennem mere effektiv brug af de eksisterende værktøjer. Kira-Marie Peter-Hansen, næstformand for Verts/ALE-Gruppen, talte om, hvor vigtigt det er at bibeholde den grønne pagt som en central EU-politik. Martin Schirdewan, medformand for Venstrefløjsgruppen, gjorde det klart, at hans gruppe vil opfordre den nye Kommission til at tage hånd om boligudgiftskrisen. (mt)

På EØSU's plenarforsamling i juli vedtog man en udtalelse om Energidigitalisering: En afvejning af muligheder og risici for de europæiske forbrugere. 

I udtalelsen, som er udarbejdet af EØSU-medlem Kęstutis Kupšys, påpeges det, at energi fortsat bør være økonomisk overkommelig, justerbar og let at anvende. Energidigitalisering betyder ikke, at alt skal være digitalt og kun digitalt. 

Forbrugerne skal også fremover have højeste prioritet, og man skal holde fast i de traditionelle forretningsmetoder. EU er nødt til at gøre fremskridt med hensyn til udvikling af brugervenlige digitale værktøjer, der imødekommer forskellige behov og fremmer lige adgang til digitale energitjenester. 

Forbrugerne bør dog stadig kunne vælge priser, aftaler og kundetjenester på samme måde som før digitaliseringen. "Digitalisering af energiområdet indebærer både muligheder og udfordringer. Vi er nødt til at samarbejde for at sikre, at den digitale energiomstilling er inklusiv, sikker og reelt gavner alle europæiske forbrugere, idet styrkerne omsættes til muligheder", sagde Kęstutis Kupšys. 

Det nylige IT-nedbrud skabte kaos på transportområdet og for virksomheder i hele verden og viste, hvor utrolig vigtigt det er, at man ikke er alt for afhængig af teknologi. 

Fordelene ved omstillingen til digital energi må ikke skygge for bagsiden af medaljen, som består af risici og udfordringer. Derfor skal beskyttelse af forbrugerne og støtte til arbejdstagerne fortsat stå højt på dagsordenen. 

Det er vigtigt at skabe dynamiske forbrugerbeskyttelsesregler, der er tilpasset den nye virkelighed og aktørerne i sektoren, men også at tilbyde uddannelse, omskolingsprogrammer og økonomisk bistand til arbejdstagerne. (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg havde sammen med Regionsudvalget sagt ja til at lade sin Van Maerlant-bygning (VMA) indgå i årets udgave af kulturarvsdagene, som blev afholdt af urban.brussels og løb af stablen i weekenden den 14.-15. september.

Besøgende blev vist rundt i bygningen, hvor de kunne bestige marmortrinnene i rotunden og opdage den oprindelige arkitektur fra begyndelsen af 1980'erne, den gennemrenoverede og moderniserede 4. etage med dens innovative og miljøvenlige løsninger samt bygningens mest genkendelige del – den toetagers gangbro over Rue Belliard med den berømte skulptur Le fil d'Ariane lavet af den belgiske skulptør Jean-Paul Laenen i 1991.

Kulturarvsdagene i Bruxelles (Journées du Patrimoine/Open Monumentendagen) er en årlig begivenhed, der hylder byens rige historie inden for Art Nouveau. Her inviteres både beboere og turister til at udforske forskellige bygninger rundt om i hovedstaden, herunder navnlig bygninger, som normalt er lukket for offentligheden.

Du kan læse mere her: European Heritage Days| European Heritage Days (cw)

EØSU's Connecting EU-seminar, der hvert år samler kommunikationsmedarbejdere fra civilsamfundsorganisationer, afholdes i Bruxelles den 17. og 18. oktober 2024. Seminaret vil fokusere på journalistik og betydningen af at bevare journalisters uafhængighed og relevans i lyset af det stigende politiske pres på medierne og den hurtige fremgang for generativ AI. 

Under overskriften "Demokratiets bastion: bidrag til, at journalistikken kan overleve og trives", omfatter seminaret to panelmøder og et netværksmøde:

• Ansvarlig journalistik i en postfaktuel tidsalder - demokratiniveauerne styrtdykker i hele verden, og journalister står over for nye udfordringer såsom den stadig mere avancerede brug af AI til at sprede falske nyheder. Dertil kommer, at velkendte udfordringer såsom manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og utilstrækkelig finansiering ser ud til at vare ved. Hvad kræves der, hvis journalistikken skal forblive en hjørnesten i demokratiet? Er ansvarlig journalistik overhovedet levedygtig i dag? Vil journalistikken i en verden, hvor medieforetagender konkurrerer med influencere og sociale medier om at formidle nyheder, være nødt til at genopfinde sig selv for at forblive et offentligt gode? Kan de seneste EU-retsakter bidrage til at gøre AI til en allieret for pressefriheden? 
• Et job med livet som indsats – undersøgende journalistik har en lang tradition for at drage magten til ansvar og fungere som talerør for dem, der forsøger at indberette misbrug af stillinger og privilegier. Hvilke udfordringer kæmper undersøgende journalister med for at få sandheden frem? Hvilken beskyttelse har de til rådighed for at beskytte sig selv mod trusler? Kan den nye EU-lovgivning sikre dem mere frihed og større indflydelse? 
• Hvordan får du dit budskab igennem, når du arbejder som presse- eller kommunikationsmedarbejder i en tidsalder med Instagram, TikTok og AI (netværksarrangement og workshops) – ved hjælp af præsentationer og praktiske workshops har mødet til formål at give et indblik i de nye måder at kommunikere på, hvor kommunikationen er rettet mod forskellige målgrupper, herunder unge. 

Connecting EU-seminaret stiller en platform til rådighed, hvor journalister og kommunikationsmedarbejdere fra civilsamfundsorganisationer kan mødes og drøfte aktuelle spørgsmål af fælles interesse og relevans for Europa. Det samler EØSU-medlemmer og andre EU-repræsentanter, partnerorganisationer fra medlemsstaterne, journalister og forskere til en debat om højaktuelle spørgsmål. Det fulde program og listen af talere vil blive offentliggjort snarest på EØSU's websted. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: pressofficers@eesc.europa.eu. (ll)