Af Christian Moos

Bekymringer over skadelig indflydelse fra fjendtligsindede stater som Rusland er helt berettigede. Der findes adskillige eksempler på gunstige lån til højreekstremistiske partier, bestyrelsesposter til forhenværende politikere, lukrative kontrakter til tvivlsomme entreprenører og finansiering af såkaldte NGO'er.

Derfor gælder det så afgjort om at have øjnene på stilke frem mod valget til Europa-Parlamentet. Selv om pakken om forsvar af demokratiet indeholder en række gode anbefalinger til medlemsstaterne, kommer den dog alt for sent. For det første bragte Kommissionen pakken alt for sent på banen. I sommeren 2023 udsatte Kommissionen den så med mere end et halvt år, fordi der var højlydt og ikke mindst enslydende kritik af det lovgivningsforslag, som pakken skulle omfatte.

Pakken, som blev offentliggjort i december, bekræftede imidlertid den værste frygt. Det foreslåede direktiv vil stigmatisere NGO'er, der modtager midler fra regeringer i ikke-EU-lande, som f.eks. USA. Forslaget alene tjener som begrundelse for autoritære regeringer, der anvender love om udenlandske agenter til at forsøge at bringe enhver demokratisk opposition til tavshed.

Derudover er direktivets definitioner vage, og der er enorme smuthuller, som Moskvas agenter kan udnytte. Repræsentanter for det organiserede civilsamfund undrer sig over, hvorfor Kommissionen ikke opretter et generelt åbenhedsregister, der dækker alle interesserepræsentanter, og som er kompatibelt med eksisterende lovgivning på nationalt plan og skaber et tydeligt og sikkert retsgrundlag for alle interessenter.

Kommissionen bør trække dette udkast til direktiv tilbage og anlægge en mere helhedsorienteret tilgang til dets efterfølger i 2025, som ikke går demokratiets fjenders ærinde.