European Economic
and Social Committee
Derfor er det i din interesse, at din buschauffør er udhvilet – ud over de indlysende grunde
Af EØSU's Arbejdstagergruppe
Kommissionen arbejder på at ændre reglerne om tilrettelæggelse af minimumspauser og hviletid i sektoren for lejlighedsvis kørsel med personer.
Da de fleste af os gerne vil nå vores bestemmelsessted i god behold, giver det sig selv, at chaufføren bag rettet skal være udhvilet. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. På trods af udtrykket "lejlighedsvis" er arbejdet som chauffør ofte hverken sæsonbestemt eller lejlighedsvist, men derimod kontinuerligt. De foreslåede ændringer ville gøre det muligt for chauffører, der foretager passagerbefordring inden for landets grænser, at arbejde i 12 på hinanden følgende dage uden hvile, sådan som det allerede er tilfældet for befordring uden for landets grænser – endnu en sektor, som lider af kronisk mangel på arbejdskraft.
Denne fleksible tilgang til hviletider, der skal afhjælpe manglen på chauffører, sætter ikke alene trafiksikkerheden over styr – desuden er de fleste chauffører i transportsektoren over 50 år, så den øgede stress udgør i sig selv en stor risikofaktor – men vil højst sandsynligt også forværre det problem, som den var udset til at løse. En forværring af arbejdsvilkårene vil uden tvivl svække transportsektorens tiltrækningskraft, da chauffører i disse stillinger ofte udfører andre opgaver i tilknytning til godsbehandling.
Det kunne være værd at overveje, hvordan man kan forbedre arbejdsvilkårene for og støtte de mennesker, som måtte ønske beskæftigelse i sektoren, hvad angår licenser og tilladelser, ved at skabe en sikker infrastruktur, herunder hvilefaciliteter, og således tiltrække flere chauffører til sektoren.