European Economic
and Social Committee
Fremme af og støtte til mental sundhed kræver en samlet tilgang
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har efterlyst en reform af sundhedssystemerne i hele EU i et forsøg på at sikre en samlet tilgang til mental sundhed set i lyset af det stigende antal problemer med mental sundhed og adfærdsforstyrrelser blandt europæerne, navnlig de unge.
I en udtalelse udarbejdet på anmodning af det spanske rådsformandskab, som udvalget vedtog på sin plenarforsamling i juli, fremhævede EØSU, at mental sundhedspleje bør fokusere på rettidig forebyggelse, tidlig påvisning og sundhedspleje i nærmiljøet.
"Der er hårdt brug for en reform af sundhedssystemerne i hele EU for at sikre, at de leverer integrerede og planlagte langsigtede interventioner og pleje ikke blot for at helbrede, men også forebygge sygdomme ved hjælp af tværfaglige teams i stedet for at være organiseret omkring tilfældige plejemodeller", sagde ordføreren for udtalelsen, Milena Angelova.
"Vi skal ændre vores system for mental sundhedspleje. Vi har brug for flere specialister og mere støtte til de mennesker, der har behov for denne pleje", sagde medordføreren for udtalelsen, Ivan Kokalov.
Unge, børn, kvinder og dårligt stillede grupper, men også personer, der er udsat for langvarig stress, løber en højere risiko for at udvikle en mental lidelse.
Efter covid-19-pandemien er den mentale sundhed blevet yderligere forværret, idet ca. 20 % af europæerne har mentale sundhedsbehov i stort eller moderat omfang. Dette har bl.a. påvirket arbejdslivet og indkomstniveauet. Aktuelle skøn viser, at problemer med mental sundhed og adfærdsforstyrrelser koster EU ca. 4 % af BNP om året.
Psykiske lidelser har også store menneskelige omkostninger og er årsagen til ca. 4 % af dødsfaldene i Europa om året. De er den næstmest almindelige dødsårsag blandt unge.
EØSU roser Kommissionens nye holistiske plan for mental sundhed og opfordrer til, at denne plan hurtigt omsættes til en ordentligt finansieret EU-strategi for mental sundhed Strategien bør omfatte en tidsplan, definere klare ansvarsområder og inkludere konkrete indikatorer til overvågning af fremskridtene.
EØSU mener, at de mentale sundhedssystemer bør være rettighedsbaserede, personcentrerede og lægge vægt på den enkeltes medbestemmelse og aktive deltagelse i egen helbredelse.
EØSU anbefaler kraftigt, at Kommissionen gør 2024 til det europæiske år for mental sundhed. Dette vil sende et stærkt signal og tilskynde til, at der dannes en stærk alliance med henblik på at forbedre og fremme mental sundhed i hele EU.