På det europæiske borgerinitiativs dag 2022, som EØSU var vært for den 2. juni, understregede talere og aktivister, at et mere effektivt borgerinitiativ også ville være mere populært.

EØSU fejrede et årti med borgerinitiativer ved et arrangement, hvor der blev gjort status over resultater og udfordringer, og hvor der også blev set fremad. Talerne og aktivisterne tegnede et broget billede præget af enkelte markante sejre, men også mangler og svagheder, hvoraf gennemslagskraft, tilgængelighed og synlighed var de mest fremtrædende.

"Vi fejrer 10-års-dagen for dette unikke tværnationale deltagelsesbaserede værktøj", sagde EØSU's formand Christa Schweng, da hun åbnede arrangementet. "Ti år er lang tid. Vi er helt sikkert blevet mere erfarne. Men det er også meget kort tid. Vi skal stadig lære, forbedre og sikre, at det europæiske borgerinitiativ får den plads, det fortjener i EU's institutionelle beslutningsproces."

EØSU's formand annoncerede, at udvalget har besluttet at tage stilling til relevante vellykkede initiativer, inden Kommissionen rent faktisk reagerer på dem, og at man vil starte med initiativet Red bierne. EØSU vil også være særlig opmærksom på unge og holde øje med, i hvilket omfang medlemsstaterne udnytter muligheden for at sænke minimumsalderen for at skrive under på et europæisk borgerinitiativ til 16 år — en mulighed, som indtil videre er blevet virkelighed i en enkelt medlemsstat i tillæg til tre andre medlemsstater, hvor den almindelige valgretsalder er 16 eller 17 år.

Næstformand for Kommissionen Dubravka Šuica sagde: "Det europæiske borgerinitiativ er et eksempel på institutionernes evne til at tilpasse, ændre og forbedre vores dialog med borgerne. Vi skal have fokus på fortsat at udvikle et økosystem af demokratisk innovation og øge borgernes engagement og deltagelse i demokratiet."

MEP Helmut Scholz foreslog, at hvis Europa-Parlamentet via traktatændringer skulle erhverve sig lovgivningsmæssig initiativret i kølvandet på konferencen om Europas fremtid, kunne Europa-Parlamentet påtage sig at sikre, at vellykkede europæiske borgerinitiativer bliver fulgt helt til dørs. 

En enkelt workshop fokuserede på de seneste europæiske borgerinitiativers succes. Initiativtagerne var enige om, at af mangel på betydelige midler til kampagner, der anslås at koste omkring 300.000 EUR, var opbakningen fra NGO'er nøglen til at skaffe den krævede én million underskrifter. Folk har tillid til dem, understregede de, og fordi de har tillid til dem, er de mere villige til at skrive under og levere de personoplysninger, som medlemsstaterne kræver. 

På et andet møde kiggede man nærmere på det europæiske borgerinitiativs popularitet blandt unge, som der er mange af blandt initiativtagerne –de er bare ikke blandt de mest succesfulde. Talerne drøftede, hvordan institutionerne kan tilskynde flere unge til at benytte sig af værktøjer som det europæiske borgerinitiativ. Unge aktivister understregede, at der er brug for politisk uddannelse i en ung alder i hele EU for at forhindre, at sådanne værktøjer kun er tilgængelige for de få højtuddannede. Læs mere om arrangementet. (dm/rl)