Mens jeg skriver denne beretning, er samfundet langsomt ved at blive åbnet op igen, og en række spørgsmål trænger sig på: Hvilken verden træder vi nu ind i? Hvilke mærker eller ar vil epidemien efterlade på vores økonomi, vores samfund og vores liv? Har vi lært noget, og vil vi gøre noget anderledes?

Det var forfærdeligt at se mit hjemland, Grækenland, træde ind i en ny krise efter netop at være på vej ud af et ti år langt mareridt, og det føltes uretfærdigt. På grund af den tidligere krise gik vi ind i denne nye pandemi med et svækket sundhedssystem og en svækket økonomi. Jeg kan i dag med stolthed sige, at Grækenland håndterede den første fase hurtigt, realistisk og med succes. Overalt oplevede man solidaritet og en følelse af et fælles mål.

Som repræsentanter for virksomhederne var vores første tanke at redde liv. Erhvervslivet mobiliserede sig meget hurtigt og ydede vigtige bidrag til indkøb af lægemidler og medicinsk udstyr. På samme tid var vi nødt til at arrangere fjernarbejde og sørge for, at arbejdstagerne var sikre på arbejdspladsen, undersøge tiltag til at redde virksomheder og job, afhjælpe likviditetsproblemer, holde værdikæderne kørende og forberede os på den næste fase.

Beslutningerne blev truffet af vores regering, men vi vidste, at ingen kunne overvinde dette asymmetriske chok alene. Europa var mere relevant end nogensinde! Europa reagerede – "en anelse for sent" vil nogen mene – men det reagerede, og vi kan være stolte som europæere. Det er efter min mening det første, vi kan lære af krisen: vores fremtid er indbyrdes forbundet.

Det næste, vi kan lære, er, at vi ikke må stoppe indsatsen, når coronavirustruslen er overstået. Vi må gå videre med den europæiske integration, især i lyset af udviklingen i forholdet mellem Kina og USA. Vi må forsætte ad den vej, vi har planlagt og udformet under den tidligere krise, for at opbygge et mere økonomisk, finansielt, skattemæssigt, grønt, socialt og politisk sammenhængende Europa. Jeg er overbevist om, at vi denne gang vil stå fast i vores bestræbelser.

For det tredje har jeg før pandemien altid undret mig over, hvor meget vores samfund undervurderer og underinvesterer i to vigtige områder af tilværelsen: sundhed og uddannelse. Vi lever med konsekvenser heraf – folk mister livet, og populismen vinder ind. Derfor er det i dag endnu vigtigere at skabe et stærkere Europa med hensyn til sundhed og uddannelse.

Personligt havde jeg under krisen tid til at læse noget filosofi, og jeg vil gerne dele en smuk tanke med jer. Antikkens grækere troede på et "kosmos i harmoni". Det byggede på to værdier: αιδώς, respekt for andre og for alle elementerne - planter, dyr og mennesker – i vores verden, og δίκη, retfærdighed. Las os inspirere af denne tanke og skabe dette "kosmos" for os selv!