Samhørighedspolitikken er afgørende for at overvinde covid-19-krisen, opnå klimaneutralitet senest i 2050 og mindske ulighederne i Europa. I en ny EØSU-udtalelse advares der om, at krigen i Ukraine er den alvorligste udfordring for samhørighedspolitikken i den nærmeste fremtid.

Der er brug for en hurtig indsats for at hjælpe flygtningene og sikre Ukraines integration i Europa. I sin udtalelse understreger EØSU ligeledes, at udvalget går stærkt ind for, at Ukraine snarest muligt bliver medlem af EU, og udvalget opfordrer til, at samhørighedspolitikken og dens finansielle instrumenter tilpasses i overensstemmelse hermed.

Mere specifikt foreslår udvalget, at der oprettes en særskilt EU-fond, der skal støtte genopbygning og udvikling efter krigen. Udtalelsen, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, analyserer en meddelelse fra Kommissionen om den 8. samhørighedsrapport: Samhørighed i Europa frem mod 2050.

Rapporten blev offentliggjort to uger inden Ruslands invasion af Ukraine og har derfor ikke taget højde for følgerne af denne. Ordfører Krzysztof Balon sagde: "Den største udfordring for samhørighedspolitikken på kort og mellemlang sigt er Ruslands aggression mod Ukraine, som i realiteten også er en aggression, der er rettet mod EU." Medordfører Gonçalo Lobo Xavier tilføjede: "Samhørighedspolitikken er stadig et grundlæggende instrument i bestræbelserne på at genoprette og styrke den europæiske økonomis modstandsdygtighed, og der bør især fokuseres på SMV'er."  (tk)