Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser udpegelsen af 2022 til det europæiske ungdomsår velkommen, men advarer om, at det bør handle om mere end blot oplysningsaktiviteter og bidrage til EU's ungdomsstrategi med klare planer og engagement. Initiativet skal række ud til de mest sårbare unge og unge i ugunstigt stillede områder.

Med henblik herpå bør EU anvende klare indikatorer og opstille mål med fokus på ungdomspolitik og tværsektorielt arbejde, således at de tilrettelagte aktiviteter ikke bliver et mål i sig selv, hvilket EØSU har gjort opmærksom på i sin udtalelse om det europæiske ungdomsår 2022.

"EØSU ser frem til at engagere sig i et positivt samarbejde om det europæiske ungdomsår 2022, som skal munde ud i konkrete resultater for Europas unge på politikområder, der har betydning for deres liv", sagde ordføreren for udtalelsen, Michael McLoughlin.

EØSU er imidlertid bekymret over, at dagsordenen og prioriteterne for ungdomsåret synes at være alt for omfattende, idet de indeholder en lang række forpligtelser og henvisninger til andre initiativer, budgetter og politikområder.

"Det er vigtigt, at forslaget er klart og fokuseret. Nogle gange er det bedre med mindre, og man kan frygte, at en lang liste med politikområder og delt ansvar kan sløre et tydeligt fokus på udbytte, ansvar og resultater", sagde Michael McLoughlin.

EØSU er enig i, at beslutningen om at udpege 2022 til ungdomsår kom på det rette tidspunkt, og at situationen talte for det. Covid-19-krisen har været særlig hård for de unge og vil få langvarige konsekvenser for deres uddannelse og sociale, finansielle og mentale trivsel. EØSU er imidlertid bekymret over, at forslaget er blevet udarbejdet i et halsbrækkende tempo.

Dette øger risikoen for, at vigtige ungdomsrelaterede initiativer i højere grad kommer til at handle om højprofilerede politiske bekendtgørelser frem for langsigtet systematisk udvikling.

Det udgør også en udfordring for gennemførelsen af ungdomsåret på nationalt plan, eftersom de nationale myndigheder ikke har haft meget tid til at udforme tiltag i medlemsstaterne. Disse kan også have problemer med at finansiere de aktiviteter, der planlægges afholdt inden for rammerne af ungdomsåret.

EØSU foreslår derfor et budget på i alt 10 mio. EUR i stedet for de foreslåede 8 mio. EUR, hvoraf de 2 mio. kunne øremærkes til koordinering på nationalt plan. Dette er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemslagskraft og øge deltagelsen. (ll)