Som ung delegeret på min første COP tager jeg afsted med et åbent sind og en snert af naiv optimisme. I denne uge steg de globale temperaturer til over 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Hvis dette og de forfærdelige oversvømmelser, naturbrande, tørker og jordskælv, som vi har været vidne til overalt i verden alene i år, ikke er nok til at nå en aftale om at udfase brugen af fossile brændstoffer i tråd med forslaget om en aftale om ikkespredning af fossile brændstoffer, ved jeg ikke, hvad der skal til.

Det er helt på sin plads, at vi i vores delegation vil fokusere på landbrug og fødevaresikkerhed, arbejdsprogrammet for retfærdig omstilling og klimafinansiering. Ud over disse spørgsmål har jeg også mine egne mærkesager, nemlig klimaretfærdighed og skæringspunktet mellem klimaændringer, ligestilling mellem kønnene og fred og sikkerhed.

Selv om de unge kun har begrænset adgang til forhandlingslokalerne, tror jeg, at vores stemmer spiller en vigtig rolle for, hvordan resultaterne af COP28 kommer til at se ud. Med det ubønhørlige pres, de unge lægger på beslutningstagerne, tilskriver jeg dem æren for de klimaaftaler, vi har i dag, også selv om de stadig ikke lever op til de faktiske behov. Jeg mener, at de unge har lige så meget at skulle have sagt og bør høres, især eftersom det er os, der skal bære klimabyrden i længst tid.

Min brændende interesse for klimaindsatsen udspringer først og fremmes af tre ting:

• En erkendelse af, at klimaændringerne ikke diskriminerer, og at de forværrer andre problemer såsom ligestilling mellem kønnene og fred og sikkerhed.
• Den overvældende mængde information, som vi kan klikke os frem til, og som gør, at de unge selv kan orientere sig og få kendskab til de globale konsekvenser af klimaændringerne.
• Frustrationen over beslutningstagernes manglende indsats på klimaområdet, som får os til at kræve forandringer.

På COP28 ser jeg spændt frem til at møde mennesker fra forskellige baggrunde, høre deres historier, udvide min viden og genvinde håbet for fremtiden. Jeg er dog stadig bange for, at min begejstring kan blive til frygt, alt afhængigt af om de foranstaltninger, man bliver enige om, vil være tilstrækkelige og gennemførlige.