I en initiativudtalelse foreslår EØSU, at der oprettes en klimatilpasningsfond, der skal sikre en hurtig reaktion på nye klima- og energikriser. Klimatilpasningsfonden vil supplere de eksisterende EU-politikker og sikre en mere effektiv anvendelse af de eksisterende midler.

Selvom den har ydet en imponerende støtte til medlemsstaterne siden 2002, kan EU's Solidaritetsfond med sit årlige budget på 500 mio. for eksempel ikke dække omkostningerne ved de skader, som naturkatastrofer har forårsaget i 2021. Alene oversvømmelserne i Vesteuropa anslås at have forårsaget skader for 38 mia. EUR.

Ordfører Ioannis Vardakastanis fastslår: "Vores vision for en klimatilpasningsfond går ud på at sikre en stærk finansieringsmekanisme, der anvender eksisterende EU-midler til at reagere hurtigt på nødsituationer og hjælpe med at genopbygge samfund, der har lidt skade. Det er en meget ambitiøs måde at genopbygge og beskytte områder, der er berørt af presserende klima-, energi- og miljøkriser på".

Dertil kommer, at den aktuelle energikrise ikke var til at forudse, da budgettet for EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027 og genopretningsplanen NextGenerationEU blev udarbejdet. Klimatilpasningsfonden vil imødekomme behovet for presserende investeringer i alternative energikilder mere effektivt end de eksisterende mekanismer. Dette er særlig relevant nu, hvor mange mennesker ikke er i stand til at betale deres gas- eller elregninger.

"Vi er ikke tilstrækkeligt forberedt på nødsituationer og katastrofer som følge af klimaændringer og energikrisen, hverken med hensyn til omfanget af midler eller evnen til at reagere rettidigt", siger Judith Vorbach, medordfører for udtalelsen. "Oprettelsen af en klimatilpasningsfond vil være et vigtigt redskab til at afhjælpe dette problem". (tk)