SUS INIMA har indtil videre hjulpet tusindvis af ukrainske flygtninge med at finde et sted at bo, få dækket deres basale behov eller få adgang til undervisning. Flygtningene tilbydes også psykologisk bistand til at overvinde deres krigstraumer. Der er ved at blive opbygget en infrastruktur, der skal hjælpe flygtninge med at finde rundt i Rumæniens økonomiske og lovgivningsmæssige regelsæt. Formålet med hele dette initiativ er at få flygtningene til at føle sig hjemme og så nemt som muligt blive integreret i det rumænske samfund. Vi har taget en snak med Lu Knobloch fra SUS INIMA.

EØSU info: Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt eller initiativ?

SUS INIMA udviklede sine indsats- og kriseberedskabsprogrammer, fordi der på lokalt plan var behov for en aktør, der kunne samarbejde med offentlige og private organer og samtidig garantere gennemsigtighed og tilbyde alle interesserede parter en egnet samarbejdsplatform. Dertil kommer, at størstedelen af de ukrainske flygtninge bestod af kvinder og børn, hvoraf mange var i udlandet for første gang og ikke havde erfaring med juridisk papirarbejde, rejseplanlægning osv. Sprogbarrieren har kompliceret tingene yderligere.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan I eventuelt give os et eksempel?)

I begyndelsen blev vores hjælp modtaget med en vis tilbageholdenhed, men vi ser en markant stigning i antallet af personer, der er glade for de forskellige indsatser og tilbud om støtte eller levering af en lang række tjenester såsom indkvartering, transport, dækning af basale behov (fødevarer og kriseberedskabsinitiativer) samt undervisning.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?

Finansieringen vil helt konkret blive brugt på to indsatsområder: 1) psykologisk støtte til flygtninge, især til børn, for at hjælpe dem med at overvinde deres traumer, og 2) udvikling af et nyt initiativ til økonomisk og social samhørighed gennem opbygning af en infrastruktur, der kan hjælpe og rådgive flygtninge med at få en grundlæggende forståelse af de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i Rumænien. Den skal aktivt hjælpe flygtninge med og gøre det lettere for dem at finde beskæftigelse eller åbne en lokal virksomhed. Det vil fremme aktivt medborgerskab og en bæredygtig inklusion i samfundet.

Hvilket råd vil du give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?

• Fokusér på at samarbejde – i stedet for at konkurrere – med de lokale myndigheder, interessenter og NGO'er.
• Basér alle programmer eller initiativer, som I ønsker at udvikle, på casestudier af støttemodtagernes faktiske behov.

Tror du, at solidariteten med de ukrainske flygtninge gradvis vil slippe op, hvis krigen i Ukraine fortsætter? Hvad kan og bør civilsamfundsorganisationerne gøre for at undgå, at det sker? Kan EU spille en aktiv rolle i den henseende?

Der er stadig udbredt solidaritet i befolkningen. Omfanget af den støtte, der ydes i lokalsamfundene, er imidlertid faldende, da ressourcerne er ved at være udtømt. En løsning på de aktuelle behov er at yde fortsat støtte og bistand til flygtninge, så de kan blive integreret i de lokalsamfund, hvor de bor. Derudover bør man så vidt muligt forenkle det papirarbejde og de procedurer, det kræver for ukrainske flygtninge at blive ansat, åbne en virksomhed samt få adgang til bankkonti, forsikring og lægehjælp. Sådanne tiltag er nødvendige for at sikre, at flygtninge på sigt bliver mere og mere uafhængige af ekstern finansiering. Civilsamfundet er en central aktør i udviklingen og gennemførelsen af den praktiske bistand og støtte til flygtninge. EU kan hjælpe med at skabe bredere netværk inden for Kommissionen, hvilket kan understøtte og fremme udvekslingen af knowhow til gavn for alle involverede parter – både dem, der giver og modtager hjælp.