EØSU info

SUS INIMA har indtil videre hjulpet tusindvis af ukrainske flygtninge med at finde et sted at bo, få dækket deres basale behov eller få adgang til undervisning. Flygtningene tilbydes også psykologisk bistand til at overvinde deres krigstraumer. Der er ved at blive opbygget en infrastruktur, der skal hjælpe flygtninge med at finde rundt i Rumæniens økonomiske og lovgivningsmæssige regelsæt. Formålet med hele dette initiativ er at få flygtningene til at føle sig hjemme og så nemt som muligt blive integreret i det rumænske samfund. Vi har taget en snak med Lu Knobloch fra SUS INIMA.

EØSU info: Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt eller initiativ?

SUS INIMA udviklede sine indsats- og kriseberedskabsprogrammer, fordi der på lokalt plan var behov for en aktør, der kunne samarbejde med offentlige og private organer og samtidig garantere gennemsigtighed og tilbyde alle interesserede parter en egnet samarbejdsplatform. Dertil kommer, at størstedelen af de ukrainske flygtninge bestod af kvinder og børn, hvoraf mange var i udlandet for første gang og ikke havde erfaring med juridisk papirarbejde, rejseplanlægning osv. Sprogbarrieren har kompliceret tingene yderligere.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan I eventuelt give os et eksempel?)

I begyndelsen blev vores hjælp modtaget med en vis tilbageholdenhed, men vi ser en markant stigning i antallet af personer, der er glade for de forskellige indsatser og tilbud om støtte eller levering af en lang række tjenester såsom indkvartering, transport, dækning af basale behov (fødevarer og kriseberedskabsinitiativer) samt undervisning.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?

Finansieringen vil helt konkret blive brugt på to indsatsområder: 1) psykologisk støtte til flygtninge, især til børn, for at hjælpe dem med at overvinde deres traumer, og 2) udvikling af et nyt initiativ til økonomisk og social samhørighed gennem opbygning af en infrastruktur, der kan hjælpe og rådgive flygtninge med at få en grundlæggende forståelse af de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i Rumænien. Den skal aktivt hjælpe flygtninge med og gøre det lettere for dem at finde beskæftigelse eller åbne en lokal virksomhed. Det vil fremme aktivt medborgerskab og en bæredygtig inklusion i samfundet.

Hvilket råd vil du give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?

• Fokusér på at samarbejde – i stedet for at konkurrere – med de lokale myndigheder, interessenter og NGO'er.
• Basér alle programmer eller initiativer, som I ønsker at udvikle, på casestudier af støttemodtagernes faktiske behov.

Tror du, at solidariteten med de ukrainske flygtninge gradvis vil slippe op, hvis krigen i Ukraine fortsætter? Hvad kan og bør civilsamfundsorganisationerne gøre for at undgå, at det sker? Kan EU spille en aktiv rolle i den henseende?

Der er stadig udbredt solidaritet i befolkningen. Omfanget af den støtte, der ydes i lokalsamfundene, er imidlertid faldende, da ressourcerne er ved at være udtømt. En løsning på de aktuelle behov er at yde fortsat støtte og bistand til flygtninge, så de kan blive integreret i de lokalsamfund, hvor de bor. Derudover bør man så vidt muligt forenkle det papirarbejde og de procedurer, det kræver for ukrainske flygtninge at blive ansat, åbne en virksomhed samt få adgang til bankkonti, forsikring og lægehjælp. Sådanne tiltag er nødvendige for at sikre, at flygtninge på sigt bliver mere og mere uafhængige af ekstern finansiering. Civilsamfundet er en central aktør i udviklingen og gennemførelsen af den praktiske bistand og støtte til flygtninge. EU kan hjælpe med at skabe bredere netværk inden for Kommissionen, hvilket kan understøtte og fremme udvekslingen af knowhow til gavn for alle involverede parter – både dem, der giver og modtager hjælp.

Da Villavecchia-fonden hørte nyheden om, at kræftsyge børn blev evakueret fra Ukraine, tøvede medarbejderne ikke et sekund. De meldte sig straks som frivillige til at modtage og hjælpe børnene og deres familier. Men for at kunne give børnene den rette pleje og støtte, som de havde så hårdt brug for, var fonden nødt til at samarbejde med hospitaler og mange andre aktører, herunder frivillige. I fællesskab lykkedes det dem at give de unge patienter et trygt sted i Barcelona. Natàlia Ferrer Ametller fortalte os deres historie.

EØSU info: Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt eller initiativ?

Vi fik at vide, at kræftsyge børn blev evakueret fra Ukraine, og tilbød så vores hjælp til de involverede myndigheder og den internationale organisation, der stod for evakueringen. Da vi fik til opgave at tilrettelægge hele operationen, modtog vi øjeblikkelig støtte fra den internationale Josep Carreras-fond, således at vi kunne lede operationen i fællesskab. Mange andre aktører tilbød også deres hjælp. Vi tøvede ikke et sekund, men følte, at vi måtte hjælpe med det, vi kunne: med at tage imod og hjælpe de kræftsyge børn samt støtte deres familier i samarbejde med de hospitaler, der stod for behandlingen.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan I eventuelt give os et eksempel?)

Det var en meget intens oplevelse, og vi lærte mange ting. Frem for alt blev vi bekendt med flygtningenes barske virkelighed. Det største problem var sproget og visse kulturelle aspekter. Vi fik dog hjælp fra mange frivillige, der udførte et enormt stort arbejde med at tolke, ledsage børnene under deres hospitalsophold og ambulanceture samt i forbindelse med besøg og formaliteter. Man er kommet langt med mange behandlinger, og mange børn har allerede afsluttet deres akutte behandling og er i efterbehandlingsfasen. Nogle af dem har således kunnet vende hjem. Her er f.eks. et billede af et af børnene, Mykola, sammen med sin mor og vores sygehussocialrådgiver. Vi gik igennem en meget svær tid sammen, hvor den største gave var børnenes smil og den ro, som deres mødre gav dem.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere?

Vi vil fortsætte arbejdet. I tre familier befinder børnene sig stadig i en akut fase på grund af komplikationer i forbindelse med deres behandling. De har brug for indkvartering, fornødenheder, transport, hjælp med medicin, oversættelse osv., og de øvrige familiemedlemmer skal fortsat mærke, at vi er der for dem.

Har I allerede planer om nye projekter?

Ja, vi arbejder på at oprette Victoria Pavilion, et børnehospice, som er det første af sin slags i Spanien. Det vil være et sted for uhelbredeligt syge børn, der befinder sig på et fremskredent stadium eller kun har kort tid tilbage. Vi vil renovere en historisk bygning på et meget symbolsk sted, der udgør en del af Sant Pau-hospitalet i Barcelona.

Hvilket råd vil I give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?

For os at se er det meget vigtigt, at man præcist fastlægger de eksisterende behov og dernæst udformer projekter, der imødekommer disse behov, hvor vanskeligt det end måtte være. Man skal kunne lytte, lære, tage imod hjælp og samarbejde med andre aktører, så man supplerer hinanden. Man skal forstå at værdsætte andres arbejde, og alle skal formå at arbejde hen imod samme mål.

Tror I, at solidariteten med de ukrainske flygtninge gradvis vil slippe op, hvis krigen i Ukraine fortsætter?

Desværre bliver aktuelle begivenheder hurtigt gårsdagens nyheder, og den solidaritet, de skaber, risikerer at være kortvarig. Men omvendt har folk også en stor evne til at holde fast og kæmpe for rettigheder og social retfærdighed.

Hvad kan og bør civilsamfundsorganisationerne gøre for at undgå, at det sker?

De bør opfordre myndighederne til fortsat at yde bistand og styrke de sociale organers rolle.

Kan EU spille en aktiv rolle i den henseende?

Ja, ved at fremme de anbefalinger, der på europæisk plan er blevet givet til regeringer og myndigheder om at samarbejde og lette de relevante organers arbejde. Det fungerer ikke, hvis myndigheder og organer arbejder hver for sig uden nogen indbyrdes forbindelse. De offentlige myndigheder har brug for civilsamfundet, som hverken kan eller skal holdes udenfor. Mange sociale organer har arbejdet uden støtte fra de offentlige myndigheder. Vi er godt klar over, at det kræver en indsats at være åben og arbejde i et netværk. Men for os er dette en oplagt lejlighed til at arbejde sammen.

Sammenslutningen af polske drenge- og pigespejdere, som er Polens største uformelle ungdomsuddannelsesorganisation, stod klar til at hjælpe ukrainske flygtninge med deres forskellige og skiftende behov fra dag ét af krigen. Sammenslutningen er stolt af, at dens medlemmer uden tøven besluttede sig for at støtte Ukraine, og den kan også selv tage del af æren. Sammenslutningen ruster nemlig sine unge medlemmer med idealer, der tilskynder dem til at gøre verden et bedre sted – noget vi alle burde bestræbe os på i vores dagligdag. Vi havde mange spørgsmål til Olga Junkuszew, som er talsperson for sammenslutningen af polske drenge- og pigespejdere.

EESC info: Hvad motiverede jer til at gå i gang med projektet?
Det gav sig selv, at vi måtte reagere på denne krise — samfundstjeneste er et meget vigtigt aspekt af uddannelsesarbejdet i sammenslutningen af polske drenge- og pigespejdere. Vores medlemmers reaktion viste, at vores vedvarende uddannelsesarbejde og de idealer, vi fremmer blandt de unge, har reel indvirkning på deres liv, idet de får støtte og opmuntring til at gøre verden til et bedre sted. Vi er stolte af, at vores medlemmer uden tøven besluttede sig for at støtte Ukraine.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan du eventuelt give os et eksempel?)
Vores projekt blev rigtig godt modtaget. Vi skønner, at en ud af tre ukrainske flygtninge fik støtte i centre, der var drevet af spejderne, og at næsten 6.000 børn fik mulighed for at komme på sommerlejr. Vi ved, at det gav børnene en chance for at opleve den fysiske, mentale og følelsesmæssige ro, som de havde så hårdt brug for. Vores tiltag har udviklet sig i takt med de skiftende behov. Det blev værdsat, at vi hele tiden var i stand til at tackle nye udfordringer. Vi har også fået positiv feedback fra de ukrainske spejderorganisationer, vi er i kontakt med.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?
Takket være pengesummen kan vi videreudvikle vores uddannelsesprogram, som giver os mulighed for at forme kommende generationer af engagerede borgere, som tager initiativ og er der, når der er behov for dem, og som tager tidens udfordringer op. Med disse midler kan sammenslutningens medlemmer fortsat vokse blandt venner og samtidig erhverve sig færdigheder for livet og leve op til spejderværdierne.

Hvilket råd vil du give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?
Det er vores overbevisning, at en organisation for at skabe resultater altid skal arbejde i overensstemmelse med sine principper og kun forfølge de mål, den har sat sig. På den måde er der ingen grund til at bekymre sig om resultaterne eller medlemmernes engagement.

Tror du, at solidariteten med de ukrainske flygtninge gradvis vil slippe op, hvis krigen i Ukraine fortsætter? Hvad kan og bør civilsamfundsorganisationerne gøre for at undgå, at det sker? Kan EU spille en positiv rolle i den forbindelse?
Helt sikkert! Som spejdere i sammenslutningen af polske drenge- og pigespejdere mener vi, at vi hver og en hver eneste dag bør bestræbe os på at gøre verden bare en anelse bedre, end den var i går. Det vil sige, at folk bør opmuntres til at gøre små tiltag hver dag for fortsat at skabe forandring i verden omkring os. At hjælpe Ukraine er et maraton, ikke et kapløb. Det skal vi huske på og sørge for at hjælpe i vores hverdag.