European Economic
and Social Committee
EU-budgettet 2021-2027 – EØSU glæder sig over at kunne konstatere, at civilsamfundets synspunkter har indvirkning
EØSU glæder sig over EU's stats- og regeringslederes vedtagelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 den 10. december 2020. Kompromiset om det europæiske budget og genopretningsfonden samt en retsstatsmekanisme tager hensyn til EØSU's proaktive og omfattende bidrag til en mere ambitiøs FFR for EU.
Gennem støtte til den europæiske genopretning og hjælp til at skabe en stærkere, grønnere og mere digital Europæisk Union fortsætter udvalget med at spille en enestående rolle i den europæiske beslutningsproces. Som talerør for civilsamfundsorganisationerne har udvalgets bidrag endnu engang vist sig at være vigtigt, hvilket er blevet understreget af de mange EØSU-udtalelser om EU's langsigtede budget, som de øvrige EU-institutioner har tilsluttet sig.
"Det er vores opgave at formidle de fordele, som forøgelsen af budgettet for 2021-2027 har for civilsamfundet. Det glæder mig at kunne konstatere, at EØSU's bidrag har gjort en forskel. Den endelige aftale om den nye flerårige finansielle ramme og den nye genopretnings- og resiliensfacilitet kommer på det rette tidspunkt. Vi håber, at det vil være startskuddet for en hurtig genopretning af Europa og byggestenene til en stærkere og grønnere Union, og at det endelige resultat vil være i overensstemmelse med EU's ambitioner og behov," sagde Cillian Lohan, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation.
Læs mere om de EØSU-udtalelser, som er afspejlet i FFR, i dette bilag.(mp)