You are here

Den interne rådgivende gruppe EU/Colombia-Peru-Ecuador

I henhold til afsnittet om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru skal hver part oprette nye, eller rådføre sig med allerede eksisterende, interne rådgivende grupper eller udvalg om spørgsmål vedrørende arbejdskraft, miljø og bæredygtig udvikling. Disse interne rådgivende grupper eller udvalg har til opgave at formulere synspunkter og fremsætte anbefalinger om gennemførelsen af afsnittet og består af uafhængige repræsentative civilsamfundsorganisationer med en ligelig repræsentation af økonomiske, sociale og miljømæssige interesser.

I handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru lægges der op til, at det mellemstatslige underudvalg om handel og bæredygtig udvikling skal træde sammen en gang om året (medmindre parterne aftaler noget andet) i form af et møde med civilsamfundsorganisationer og borgere for at drøfte afsnittets gennemførelse. Deltagerne repræsenterer økonomiske, sociale og miljømæssige interesser, og parterne bestræber sig på, at disse grupper er ligeligt repræsenteret.

Derudover er repræsentanterne for EU's interne rådgivende gruppe og de nationale mekanismer fra Andinlandene blevet enige om at afholde fælles årlige møder, som organiseres i forlængelse af de åbne møder. Disse fælles møder skaber en god ramme for strukturerede, indgående drøftelser om en lang række aspekter af gennemførelsen af afsnittet om handel og bæredygtig udvikling. De muliggør desuden udveksling af information og bedste praksis og giver mulighed for at udarbejde fælles anbefalinger, der fremlægges for parterne og de øvrige civilsamfundsrepræsentanter på det åbne møde.

Downloads

Rules of procedure of the EU Domestic Advisory Group created pursuant to Title IX (Article 281) of the EU-Colombia and Peru Trade Agreement

EU DAG composition