Den finske Lilinkoti Foundation så, at der stadig var plads til innovation og nye tilgange til mental sundhed og udviklede derfor "The World of Recovery (TWoR)-spillene" – det ene spilles online og det andet er et brætspil. Begge er rollespil, der kræver, at spillerne påtager sig en given karakter. Spillene foregår i en futuristisk verden, der bygger på håb, og støtter spillerens vej mod restitution. De henvender sig til dem, der er ved at komme sig efter mentale sundhedsproblemer og misbrugsproblemer, men også til fagfolk. Lilinkotis repræsentanter, Reetta Sedergren og Venla Leimu, fortalte os, at spil har et enormt potentiale til at forbedre den mentale sundhed, men at dette potentiale stort set ikke udnyttes. 

Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt? 

For nogle år siden følte vi hos Lilinkoti Foundation, at der var masser af plads til innovation og nye tilgange til restituering af den mentale sundhed. Det øgede fokus på restituering var et stort skridt fremad for området, men der manglede i nogen grad moderne, innovative værktøjer til at realisere denne tilgang. Vores organisation havde i årtier arbejdet med mennesker, der er ved at komme sig efter mentale sundhedsproblemer, og vi havde en drøm: hvad nu hvis der fandtes et moderne værktøj til fremme af mental sundhed – et digitalt spil, du spiller ved at påtage dig en rolle? 

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet?   

World of Recovery-spillene blev udviklet i samarbejde med mennesker, der var ved at komme sig efter mentale sundhedsproblemer, og under inddragelse af fagfolk, så der kom løbende tilbagemeldinger gennem hele spildesignprocessen, der ledte den hen imod slutresultatet. 

Vi modtog i høj grad positiv anonym og personlig feedback fra deltagerne i begge spil. F.eks. sagde mere end 90 % af respondenterne, at onlinespillet styrkede deres trivsel og hjalp dem med at blive aktive, mens rollespillet hjalp dem med deres sociale færdigheder.  

Den bedste feedback var måske latteren og samtalerne om følelser, udfordringer og styrker, og den måde, som spillene bragte spillerne sammen på, uanset deres roller og baggrund. 

Hvilket råd vil I give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer? 

Der er mange fordele ved at være i frontlinjen på innovationsområdet. Det er virkelig inspirerende, og du skaber noget nyt. Udnyt mulighederne og forsøg ikke at passe ind i nogen bestemt kasse. Følg dit instinkt, vær nysgerrig og lyt til alle meninger. Først og fremmest handler det om at involvere mennesker, der er ved at komme sig, og eksperter med erfaring i udviklingsprocessen. Når du udvikler spil, skal du være parat til at tackle mange fordomme fra fagfolk. Inden for mental sundhed er det almindeligt, at spil generelt betragtes som afhængighedsskabende eller skadelige. Mist ikke modet! Du skal være modig, kreativ og turde at drømme. 

Hvilket potentiale har computer- og videospil i indsatsen for at forbedre den mentale sundhed? Bør de efter jeres mening i højere grad anvendes til behandling af mentale sundhedsproblemer? 

Computer- og videospil – og navnlig rollespil – har et enormt potentiale til at forbedre den mentale sundhed. Eftersom et alarmerende antal mennesker lider af mentale sundhedsproblemer, har vi brug for nye, alsidige metoder, der kan forbedre den mentale sundhed. Det er en skam, at spils potentiale ikke er blevet undersøgt yderligere. Dette skyldes ikke manglende interesse, men mangel på tilstrækkelig finansiering. Der er ingen hurtig og nem måde at udvikle gode spil til forbedring af den mentale sundhed på. Vi har brug for mere finansiering, flere projekter, der udvikles i fællesskab, og flere fagfolk inden for mental sundhed og spilindustrien, der arbejder hen imod dette mål. Og vi har brug for forskning, masser af forskning. 

Over 55 millioner verden over, hvoraf mange er unge, lider af spiseforstyrrelser, der påvirker deres mentale og fysiske sundhed. Stigmatisering forhindrer mange i at søge hjælp. Projektet Telling Stories for Good, der drives af den italienske organisation Animenta, har som sit mål at nedbryde stereotyper, fremme tidlig anerkendelse og yde støtte. Siden 2021 er projektet nået ud til mere end 10.000 skoleelever i Italien. Vi har talt med Animentas forperson og grundlægger Aurora Caporossi.

Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?

Animenta udspringer af behovet for at være talerør for alle de mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, men også for alle dem, der oplever den på nærmeste hold. Foreningen har til formål at sikre, at folk får ordentlig adgang til behandling for spiseforstyrrelser, fordi det er muligt at helbrede for en spiseforstyrrelse, hvis man giver dem forudsætningerne for at komme sig.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet?  Kan du give os et eksempel?

"Animenta er et sted, hvor jeg følte mig velkommen. Jeg indså, at jeg også led af en spiseforstyrrelse, selvom jeg ikke var undervægtig." Således lyder en besked, vi modtog for nogle måneder siden fra en af vores brugere, og som gjorde det klart for os, hvor vigtigt vores arbejde er, og hvor stor betydning det har. Animenta blev modtaget med nysgerrighed, men også med en forhåbning om, at vi kunne skabe forandringer.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe yderligere i lokalsamfundet? Har I allerede planer om nye projekter?

Vi vil gerne investere endnu mere i de projekter, vi gennemfører i skolerne for at få større gennemslagskraft. På samme måde vil der blive afsat midler til at starte selvhjælpsgrupper for personer, der lider af en spiseforstyrrelse. Animentas projekter omfatter Animenta-lejrture, som er seks dages ophold i naturen, hvor folk finder tilbage til dem selv, deres krop og deres forhold til mad.

Hvilket råd ville du give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?

At tage udgangspunkt i personlige beretninger for at kunne sætte sig ind i, hvad den gruppe, man henvender sig til, oplever. Bed om feedback og uddel spørgeskemaer for at forstå deres behov. Men først og fremmest at turde stå frem og fortælle din egen historie om din kamp og den forandring, du ønsker at skabe. Samtidig er det afgørende at indgå i et netværk med andre for at kunne skabe et effektivt og virkningsfuldt støttesystem.

Mener du, at spiseforstyrrelser i dag bliver anerkendt som et alvorligt mentalt sundhedsproblem? Modtager de berørte personer passende støtte, eller hvad bør der gøres for at forbedre dette?

I dag tales der mere om spiseforstyrrelser, og derfor kan man også sige, at man ved mere om det. Der er imidlertid tale om sygdomme, der er forbundet med alvorlig social stigmatisering og meget stereotyp fremstilling. Selv den dag i dag er nogle af den opfattelse, at spiseforstyrrelser skyldes manglende viljestyrke eller er en fiks idé. I virkeligheden er spiseforstyrrelser en kompleks psykisk lidelse, der kræver ordentlig behandling, som i øjeblikket ikke altid er tilgængelig, da der ikke findes tilstrækkeligt med behandlingstilbud, og mange ikke har adgang til behandlingskæden.

Den irske velgørenhedsstiftelse for ældre,Third Age Foundation, er gennem sit netværk for socialt engagement – AgeWell – med til at bekæmpe ældres ensomhed. AgeWells besøgsvenner, der selv er over 50 år, besøger ugentligt de ældre i deres hjem og gør dem således lidt selskab, men holder også øje med den ældres sundhed og trivsel ved hjælp af et spørgeskema, der ligger i en mobilapp. Alison Branigan fra Third Age Foundation kunne fortælle os, at til dato har mere end 500 mennesker i irske County Meath modtaget støtte, hvoraf nogle beskriver tjenesten som en "livline" eller endda som "lys for enden af en lang, mørk tunnel".

Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?

AgeWell blev indført i County Meath som støtte til den voksende ældre befolkning, som havde særlige sociale, følelsesmæssige, psykologiske og fysiske plejebehov. Vores sundhedsvæsen er under et enormt pres, vores befolkning vokser og bliver ældre, og der er lange ventelister til tjenesteydelser, såsom hjemmehjælp. AgeWell yder hurtig og praktisk hjælp, der supplerer og fremmer de eksisterende sundhedstjenester ved at yde støtte til ældre, der er isolerede, ensomme, svage, bundet til hjemmet eller i en risikabel situation og hjælper dem til at kunne leve længere og bedre i omgivelser, de selv har valgt, ved at stille social kontakt til rådighed og hele tiden holde øje med deres sundhed og trivsel og ved at kortlægge og forholde sig til problemer, når de opstår, inden de udvikler sig til noget mere alvorligt. AgeWell passer også godt ind i det etiske grundlag for vores stiftelse Third Age, som yder direkte støtte til ældre i form af innovative tjenester og programmer og udgør en enestående mulighed for at udøve et stykke frivilligt arbejde, hvor ældre kan støtte ligestillede og andre samfundsgrupper. 

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået tilbagemeldinger fra dem, I har hjulpet?  (Giv gerne eksempler)

AgeWell har til dato hjulpet mere end 500 ældre i County Meath. Mange sætter virkelig stor pris på programmets besøgsvenordning: De har opbygget et særligt tillidsforhold til deres AgeWell-besøgsven, hvilket giver os indblik i deres behov og bekymringer og på den måde sætter os i stand til bedre at kunne hjælpe dem.

Kommentarer fra vores klienter lyder: "Ordningen er en livline", "Jeg vidste ikke, at jeg havde brug for støtten, før jeg fik den", "Jeg er så taknemmelig for ordningen og min besøgsven. Hun er ugens højdepunkt", "Jeg var meget ensom og så ingen mennesker i løbet af dagen, så jeg ser virkelig frem til mine besøg". En af klienterne, der havde været rigtig langt nede og har indrømmet at have forsøgt at begå selvmord flere gange, sagde: "AgeWell kom på det helt rigtige tidspunkt – de hjalp mig med at få øje på lyset for enden af en lang, mørk tunnel". Og han tilføjede: "Alle burde have adgang til denne ordning".

Vores frivillige besøgsvenner, som selv er ældre mennesker, har dette at sige: "Jeg elsker at være frivillig", "Det er så dejligt at mærke, at man gør en forskel", og "Jeg har lært utroligt meget om mennesker og om mig selv ved at udføre dette arbejde".

Vi kan rent statistisk bevise, at AgeWell gavner trivsel og den sociale, følelsesmæssige og informationsmæssige støtte, mindsker isolation og ensomhed, forbedrer den subjektivt oplevede sundhedstilstand og øger den fysiske aktivitet.

Andre tilbagemeldinger kommer fra klienternes pårørende, der fortæller, at ordningen har givet dem fred i sindet, og vi modtager anerkendelse for vores arbejde fra sundhedstjenesteydere, der løbende henviser klienter direkte til os.

Hvilket råd ville du give andre organisationer, der ønsker at opnå resultater med lignende aktiviteter og programmer?

Kend jeres målgruppe, inddrag jeres brugere i processen og lyt til deres ønsker og behov. Vær fast i troen på, hvad I ved, og hvad I kan opnå. Vær modige, kreative, stålsatte : Hvis jeres idé er god nok, skal I nok finde en vej frem. Vær åben over for at samarbejde med andre, og hvis I kan opnå støtte fra staten eller sundhedsvæsnet i form af finansiering og/eller support/reklame, kan det i høj grad være med til at forbedre programmets troværdighed, virkning og succes.

Hvad er efter din mening den vigtigste årsag til forværring af den mentale sundhed i alderdommen, bortset fra fysiologiske faktorer? Kan vi som samfund være med til at forbedre ældres mentale sundhed?

Ensomhed og isolation har altid været faktorer, der er med til at forværre den mentale sundhed i alderdommen. Det kan selvfølgelige udgøre et problem i landdistrikterne i Irland, men det er mindst lige så udbredt i de pulserende byer. I de seneste år har følgerne af pandemien, den tvungne isolation, indelukkethed og afskærmning samt manglende social kontakt, ingen adgang til aktiviteter eller frihed været grobund for en epidemi af frygt, angst, depression og mentale sundhedsproblemer. Nationale og internationale begivenheder, herunder de stigende leveomkostninger, krig og konflikter, har også haft stor betydning. Efterhånden som folk bliver ældre, kan deres sociale omgangskreds blive mindre. Sygdom kan nedsætte deres evne til at komme rundt omkring. De bliver måske bundet til hjemmet eller oplever at miste deres selvstændighed, hvilket alt sammen kan gå ud over agtelse, selvværd, humør og livssyn. Det er vigtigt, at man ikke glemmer de ældre, bare fordi man ikke lige kan få øje på dem: Vi skal huske på betydningen af et fællesskab, hjælp fra lokalsamfundet og den styrke, som social kontakt og ordinering af sociale initiativer har. 

Der bliver ikke nogen grøn pagt uden en social pagt

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Den 26. februar blokerede landbrugere og deres traktorer for anden gang inden for få uger Bruxelles i protest. I stærk kontrast til det sædvanlige opbud af jakkesæt og velfriseret hår blev gaderne i EU-kvarteret overtaget af lastbiler, traktorer, hø og bunker af brændende bildæk. De komplekse årsager til landbrugernes protester spænder fra den fælles landbrugspolitik over miljøpolitikker og til forhold, som intet har med disse spørgsmål at gøre.

Sandheden er, at de europæiske landdistrikter befinder sig i en vanskelig situation, som har varet længe. Arbejdstagergruppen og EØSU som helhed har gentagne gange advaret om, at der ikke ville blive nogen grøn pagt uden en social pagt. Og selv om det kunne være fristende at afvise dette som endnu et udtryk for EU-jargon, ville det være en alvorlig fejltagelse. Landdistrikterne oplever nemlig reelle problemer i form af mellemmænd, der betaler landmændene småpenge for deres produkter, men opkræver uhyrlige forbrugerpriser, utilstrækkelig støtte til gennemførelse af miljøreformer samt (ikke-fair) frihandel, barske arbejdsvilkår og klimaforandringer.

Reaktionen fra Kommissionen, som i al hast droppede kravene vedrørende pesticider, er endnu mere bekymrende end manglen på en regulær høringsproces og inddragelse af arbejdsmarkedets parter samt den manglende handling på det socialpolitiske plan. Ligesom med miljøforanstaltninger kan det købe vores politikere lidt tid, hvis de trækker disse foranstaltninger tilbage, men det vil også skubbe os ud over det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage for miljøet.

Tilmed forsøger den yderste højrefløj her op til valget til Europa-Parlamentet at udnytte utilfredsheden, og den har i et vist omfang haft held til at vende protesterne mod verdensmålene, den grønne pagt og 2030-dagsordenen.

Den 23. februar afholdt EØSU og Kommissionen i forbindelse med det europæiske år for færdigheder et flagskibsarrangement, som samlede over 400 unge fra alle EU's medlemsstater for at sætte fokus på de nødvendige færdigheder til nuværende og fremtidige job.

Arrangementet Meet the Champions of Excellence havde også deltagelse af 35 unge vindere fra EU af de nylige konkurrencer WorldSkills og EuroSkills samt Abylimpics (en færdighedsolympiade for personer med handicap), hvor de konkurrerende dystede i over 20 forskellige discipliner, såsom mobilrobotteknologi, IKT, mekanik, grafisk design, bilteknologier og byggeri.

Vinderne delte inspirerende historier om deres lærings- og karriereforløb. De unge tilskuere havde under særlige demonstrationer mulighed for at se og lære om traditionelle og nye færdigheder inden for områder som blomsterbinding, billakering, robotteknologi og virtual reality. Der var også præsentationer om integration af robotsystemer, en robot til afmontering af miner i Ukraine og computerstøttet design (CAD) inden for maskinindustrien.

Formålet var at slå til lyd for de fordele og muligheder, som erhvervsuddannelse giver, navnlig på baggrund af den grønne og den digitale omstilling og det fremtidige arbejdsmarked. Erhvervsuddannelse er også relevant i den aktuelle kontekst med mangel på arbejdskraft og kvalifikationer og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder i EU, hvor over tre fjerdedele af alle virksomheder melder om vanskeligheder med at finde ansatte med de rette færdigheder.

EØSU's formand Oliver Röpke sagde: "Færdigheder er en vigtig ingrediens, når det handler om at styrke unges muligheder for at blomstre i både deres privatliv og arbejdsliv. I forbindelse med den igangværende digitale og grønne omstilling er vi gennem færdigheder i stand til ikke bare at tilpasse, men også udforme fremtidens job".

Nicolas Schmit, EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, sagde: "Erhvervsuddannelse giver rigtig mange muligheder på nutidens arbejdsmarked. Jeg er overbevist om, at erhvervsuddannelse har potentiale til at hjælpe os med at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og manglen på arbejdskraft, som holder Europas industrier tilbage".

Arrangementet viste, at erhvervsuddannelse er et fremragende valg, der giver gode karrieremuligheder og hurtigere jobmuligheder for unge, men også for voksne, der ønsker at skifte job eller bare opdatere deres eksisterende færdigheder. Det er dog ofte ikke de fremtidige studerendes første prioritet. I 2021 var lidt over halvdelen af alle studerende på de mellemlange uddannelser indskrevet i erhvervsrettede programmer.

I 2022 fandt næsten 80 % af alle nyuddannede studerende fra erhvervsuddannelser et job, og EU har et mål om at nå op på 82 % inden 2025. (ll)

Prøver du at ændre uddannelsessystemet? Er der problemer med forgiftede fødevarer? Vil du gerne flytte godstransporten fra vej til jernbane? Eller har du problemer med at få registreret din virksomhed på tværs af grænserne? EU-borgere har mange rettigheder, men også svære valg, der skal træffes. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvor og hvordan de kan gøre en forskel, og hvilke muligheder de har.

Vores populære europæiske demokratipas har svarene, og det er netop blevet ajourført! Passet omfatter faktablade, baggrundsinformation og vejledninger til alle dele af det moderne europæiske demokrati, herunder en oversigt over deltagelsesressourcer og en detaljeret håndbog om det europæiske borgerinitiativ (ECI).

Den nye udgave findes allerede på en række sprog, og flere sprog vil komme til inden for de næste par uger. (cw)

Den 15. februar lancerede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) officielt sit initiativ til at byde civilsamfundsrepræsentanter fra EU's kandidatlande velkommen. Der blev udvalgt i alt 131 "medlemmer fra kandidatlandene" til den pulje af civilsamfundseksperter, som skal deltage i udvalgets arbejde og således gøre EØSU til den første institution, der åbner sine døre for EU's kandidatlande.

Dette initiativ er EØSU's formand Oliver Röpkes politiske prioritet. Det fastsætter nye standarder for inddragelse af kandidatlandene i EU's aktiviteter og letter deres gradvise og håndgribelige integration i EU.

Initiativet blev indviet på EØSU's plenarforsamling, hvor det modtog en varm velkomst fra Věra Jourová, næstformand for Kommissionen, Milojko Spajić, Montenegros premierminister, og Edi Rama, Albaniens premierminister. De fik følgeskab af repræsentanter for civilsamfundet fra ni EU-kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine) og online af andre medlemmer fra kandidatlandene, som alle deltog i en EØSU-plenarforsamling for første gang.

Ved denne skelsættende lejlighed understregede formand Oliver Röpke: 'Vi kan ikke længere holde kandidatlandene i venteværelset. Derfor har EØSU besluttet at åbne sine døre for kandidatlandene og inddrage deres repræsentanter – medlemmerne fra kandidatlandene – i udvalgets arbejde".

Premierminister Milojko Spajić sagde: "Vi sætter stor pris på disse aspekter af den gradvise integration. Vi ser ikke dette som en erstatning for medlemskab, men som en måde, hvorpå både Vestbalkan-regionen (i overensstemmelse med en meritbaseret "regattatilgang") og EU kan forberedes på integration".

Premierminister Edi Rama udtalte: "Jeg er stærkt overbevist om, at det, der sker her, også bør ske i Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd. Det er den eneste måde, hvorpå man kan imødekomme alle ønsker og give en meget konkret energiindsprøjtning".

Věra Jourová, Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, sagde: "En udvidelse er af gensidig interesse. Det er fortsat en geostrategisk investering for Unionen. Derfor støtter vi lanceringen af dagens initiativ og alle andre, der hjælper vores partnerlande med at få succes med reformbestræbelser, der fører til en bedre økonomi og et stærkere demokrati".

Den fuldstændige liste over medlemmer fra kandidatlandene, som er udvalgt til puljen, findes her. (at)

af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Den 25. marts fra kl. 14.30 til 18.00 vil EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer afholde en konference i Bruxelles for at undersøge, hvordan EU som helhed og medlemsstaterne hver især kan arbejde hen imod en effektiv bæredygtig civil dialog og deltagelsesdemokrati

Gæstetalerne vil omfatte:

• Pedro Silva Pereira, næstformand for Europa-Parlamentet, som afløser for formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, om kontakt med civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer borgerne
• H.E. Willem van de Voorde, Belgiens ambassadør og faste repræsentant ved Den Europæiske Union.

På konferencen vil følgende to nylige initiativer blive fremlagt:

• EØSU's udtalelse om Metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU (SOC/782), der blev udarbejdet på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 15.februar
• et åbent brev, som fik støtte fra 156 underskrivere fra 26 EU-medlemsstater og blev til på initiativ af Gruppen af civilsamfundsorganisationer og Civil Society Europe. I brevet opfordres de vigtigste EU-institutioner til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at gennemføre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundsorganisationerne på alle politikområder.

Konferencen vil samle institutionelle interessenter og et bredere publikum for at reflektere over, hvordan de foranstaltninger, der foreslås i disse og andre initiativer, kan gennemføres.

Konferencen er åben for offentligheden. Der kræves forudgående tilmelding for aktiv deltagelse på stedet eller online. Arrangementet vil blive streamet.

Yderligere oplysninger, programudkast, tilmelding og streaming kan findes på arrangementets websted.

Af Antonello Pezzini, delegeret i EØSU's Rådgivende Udvalg for Industrielle Ændringer og tidligere medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Sidste januar gentog EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton behovet for at konsolidere et indre forsvarsmarked for at garantere vores sikkerhed. "Vi begyndte med ammunition til Ukraine", sagde han. "Vi er nu nødt til at udvide denne tilgang og tilføje et storstilet program for den europæiske forsvarsindustri, der kan støtte udvidelsen af det europæiske industrigrundlag og udvikle den infrastruktur, der er nødvendig for at beskytte omstridte områder".

EØSU har ved adskillige lejligheder haft mulighed for at gentage behovet for at støtte lanceringen af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), der har til formål at skabe et interoperabelt og integreret fælles forsvarssystem.

Det haster især at nå dette mål i betragtning af den aktuelle geopolitiske situation, som gør det presserende for os at styrke Europas strategiske autonomi på forsvarsområdet og udvikle et solidt fælles industrielt og teknologisk grundlag.

EDIDP bør være baseret på en fælles strategisk vision for forsvarsindustrien, der kan bringe den i retning af en effektiv integration af europæiske fabrikanter og brugere, og have deltagelse af mindst tre medlemsstater.

Der er et nyt og stigende behov for struktureret dialog på europæisk plan i synergi og koordination med NATO samt et forsvarsministerråd, der kan tilvejebringe et varigt politisk lederskab og et forum for høring og vedtagelse af reelt europæiske beslutninger.

De vedtægtsmæssige bestemmelser skal sikre balance mellem store og små lande, 20 % mindre virksomheder blandt de deltagende virksomheder, uddannelse med henblik på kvalificeret personale og nye jobprofiler og videreuddannelse af ansatte, hvis færdigheder er blevet overflødige eller forældede.

Det er tid til at udvide og styrke denne tilgang, så den kommer til at omfatte et storstilet program for den europæiske forsvarsindustri, der er i stand til at støtte udvidelsen af det europæiske industrigrundlag gennem udvikling af produkter med dobbelt anvendelse. Det vil sige produkter, herunder software og teknologi, som kan anvendes til både civile og militære formål, og som omfatter produkter, der kan benyttes til udformning, udvikling, fremstilling eller anvendelse af kemiske eller biologiske våben og disses fremføringsmidler.

Læs hele artiklen af Antonello Pezzini i Arbejdsgivergruppens nyhedsbrev: https://europa.eu/!yKMPTk