Ansøgninger til tredje runde af EU-priserne for økologi kan indsendes fra den 4. marts 2024.
EU's økologipriser er en årlig anerkendelse af topkvalitet i hele den økologiske værdikæde. I år finder prisoverrækkelsen sted på EU-dagen for økologi den 23. september 2024.
Der vil blive uddelt i alt otte priser i syv kategorier. Priserne belønner de aktører i værdikæden, som har udviklet fremragende, innovative, bæredygtige og inspirerende projekter, der skaber reel merværdi for økologisk produktion og forbrug. De første EU-priser for økologi blev uddelt i 2022. (ks)
Det kommende valg til Europa-Parlamentet er afgørende for EU, da det er med til at bekæmpe EU-skepsis og højreekstremistisk propaganda. Valget vil forme EU's politiske landskab og sikre borgerne og civilsamfundsorganisationerne en aktiv og inkluderende rolle.
Det kommende valg til Europa-Parlamentet er altafgørende for EU, da det bekæmper EU-skepsis og højreekstremistisk propaganda. Valget vil forme EU's politiske landskab og sikre borgerne og civilsamfundsorganisationerne en aktiv og inkluderende rolle.
På denne baggrund afholder EØSU, som er det organiserede civilsamfunds hjemsted, sin første civilsamfundsuge under overskriften Stå op for demokratiet! den 4.-7. marts 2024.
Arrangementet vil samle mennesker i alle aldre og med alle baggrunde, herunder unge, journalister fra alle EU-medlemsstaterne, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, interessenter og EU-institutionerne, som vil deltage i livlige debatter med fokus på civilsamfundets bidrag til de sociale, politiske og økonomiske spørgsmål, der berører vores dagligdag.
Eftersom demokrati begynder med deltagelse, vil EØSU's nye flagskibsarrangement omfatte fem store initiativer:
civilsamfundsdagene, hvor deltagerne vil give udtryk for deres forventninger til vigtige spørgsmål for vores demokrati
det europæiske borgerinitiativs dag (ECI-dagen), det årlige arrangement på højt niveau, hvor kommende ECI-initiativtagere fastlægger deres næste lovgivningsmæssige mål
det enestående ungdomsarrangement Dit Europa, din mening! (YEYS!), som bringer EU tættere på unge fra lande i og uden for EU, herunder fra EU's kandidatlande og Storbritannien
civilsamfundsprisen, som belønner kreative og innovative almennyttige projekter for deres støtte til mennesker med mentale sundhedsproblemer
og sidst, men ikke mindst, seminaret for journalister, hvor journalister fra hele EU får mulighed for at opleve udvalgets arbejde med egne øjne og rapportere om det i deres hjemlande.
Vores civilsamfundsuge er en platform, hvor det organiserede civilsamfund og borgerne får mulighed for på det rette tidspunkt at give udtryk for deres holdninger til vigtige spørgsmål for Europas nye valgperiode. Og frem for alt vil den tilskynde vælgerne til at deltage og bidrage til en proeuropæisk holdning.
Input fra civilsamfundsugen og dens deltagere vil bidrage til en resolution om civilsamfundets vigtigste budskaber med henblik på et mere demokratisk Europa forud for valget til Europa-Parlamentet.
Jeg opfordrer jer til at slutte jer til os i denne vigtige indsats: Deltag i debatten, og tilskynd jeres borgere og sammenslutninger til at stemme ved EU-valget. Gå ikke glip af denne mulighed! EU har brug for, at borgerne kommer til orde og er til stede.
I vores nye klumme Jeg stemmer. Gør du?, som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. Denne gang er vores gæst Andrej Matišák, som er stedfortrædende udlandsredaktør på Slovakiets største avis Pravda.
I vores nye klumme "Jeg stemmer. Gør du?", som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. Denne gang er vores gæst Andrej Matišák, som er stedfortrædende udlandsredaktør på Slovakiets største avis Pravda.
Velkommen til Slovakiet! Velkommen til landet med de europæiske rekorder.
Nej, jeg taler ikke om det usædvanligt store antal slotte, eksklusive kurbade eller smukke bjerge. Jeg taler om Slovakiets politiske rekorder. Og ja, der befinder vi os desværre ikke blandt de bedste i klassen.
Slovakkerne stemte for første gang ved et valg til Europa-Parlamentet i 2004. Siden da har mit land altid haft den laveste valgdeltagelse. Altid.
Velkommen til Slovakiet! Velkommen til landet med de europæiske rekorder.
Nej, jeg taler ikke om det usædvanligt store antal slotte, eksklusive kurbade eller smukke bjerge. Jeg taler om Slovakiets politiske rekorder. Og ja, der befinder vi os desværre ikke blandt de bedste i klassen.
Slovakkerne stemte for første gang ved et valg til Europa-Parlamentet i 2004. Siden da har mit land altid haft den laveste valgdeltagelse. Altid.
I 2014 var den kun på 13,05 %. På det tidspunkt var jeg så sikker på, at deltagelsen ville være under 15 %, at jeg næsten overvejede at tage et lån i banken og oprette et parti. Selv set i bakspejlet tror jeg, at jeg ville have haft en chance for at blive medlem af Europa-Parlamentet.
Men spøg til side: Hvad tænker slovakkerne i dag om Den Europæiske Union? Som en sparegris de kan hente penge ud af? Helt sikkert. Men problemet er, at Slovakiet ikke engang kan finde ud af at udnytte EU-midlerne effektivt. Også der er vi blandt de dårligste i klassen.
Narrativet om, at Bruxelles bestemmer alt, er meget udbredt. Det findes nok nærmest overalt. De slovakiske politikere har dog fundet fidusen. Hvis der sker noget godt, tager de æren for det. Hvis der sker noget dårligt, så er det "endnu en gang Bruxelles' skyld", og meget få politikere falder ikke for fristelsen til at skyde skylden på EU.
Medierne kan imidlertid også ses som et problem. Deres dækning af EU-emner er ofte ekstremt overfladisk. Journalisterne undgår EU-anliggender, fordi de efter deres opfattelse er kedelige. Og når de så for en gangs skyld dækker disse emner, så ligger fokus primært på problemerne, hvad enten de er virkelige eller opdigtede.
Lad mig sige et par ord om erhvervslivet. Erhvervsfolk taler sjældent offentligt om fordelene ved EU. De foretrækker også at brokke sig over regler og bestemmelser fra Bruxelles.
Alt dette betyder ifølge undersøgelser, at slovakkerne bliver stadig mere skeptiske over for EU. Hvis vi tilføjer al desinformationen, også fra Rusland, som de regerende politikere udnytter til egne formål, står vi tilbage med en eksplosiv cocktail af manglende interesse og vrede.
Nej, Slovakxit er endnu ikke på dagsordenen. Men vi kommer nok til at høre mere om det, når Slovakiet på et tidspunkt ikke længere har ret til EU-midler.
Hvis vi vil undgå negative konsekvenser, er de politiske ledere i Slovakiet i sidste ende nødt til at tage EU til sig som et rum, der er afgørende for, at landet kan fungere, og de må handle derefter. Desværre står det allerede klart, at en stor del af Slovakiets nuværende politiske repræsentanter foretrækker at slås med EU for at beskytte deres egne interesser, koste hvad det vil.
Det betyder, at alle vælgere, som er positive over for EU, er nødt til at tale med deres pårørende, venner og sågar med fremmede, om hvor vigtig EU er. Det er måske meget at bede om, og hvad det vil føre til, ved vi ikke. Men alle alternativerne er værre.
I løbet af det seneste år har konkurrenceevne fået højere prioritet på den EU-politiske dagsorden, og man kan ikke se bort fra konkurrenceevnens betydning for EU's fremtid.
I løbet af det seneste år har konkurrenceevne fået højere prioritet på den EU-politiske dagsorden, og man kan ikke se bort fra konkurrenceevnens betydning for EU's fremtid.
Konkurrenceevne var et centralt emne i kommissionsformand Ursula von der Leyens årlige tale om Unionens tilstand til Europa-Parlamentet i september sidste år. Von der Leyen forpligtede sig til at gøre, hvad der skal til for at forsvare Europas konkurrencefordel.
De europæiske virksomheder har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, reguleringen inden for centrale sektorer er strengere end i andre konkurrerende lande, navnlig USA og Kina, der investeres mindre i forskning og udvikling, og den fysiske og digitale infrastruktur hæmmer handelen og den økonomiske vækst. Det er velkendte udfordringer, som er blevet dokumenteret i flere undersøgelser.
Von der Leyen har også givet den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan EU's konkurrenceevne kan forbedres. Dette hilses velkomment. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt med gode forslag. Der er også behov for politisk vilje og evne til at gennemføre dem.
EU har sat sig som mål at styrke sin modstandsdygtighed og indflydelse i verden, men er ved at miste den konkurrenceevne, der er nødvendig for at nå dette mål. EU's andel af verdensøkonomien forventes at falde støt fra næsten 15 % til kun 9 % i 2050.
Det er derfor bydende nødvendigt at forbedre EU's produktivitet og konkurrenceevne. Til det formål skal EU vedtage en dagsorden for konkurrenceevne, som i overensstemmelse med principperne for det indre marked og den sociale markedsøkonomi er fremadskuende, veldefineret og koordineret, og som fremmer velstanden for virksomheder og arbejdstagere, øger deres evne til at innovere, investere, handle og konkurrere på det globale marked til fællesskabets bedste og sætter skub i omstillingen til klimaneutralitet. Dette er ikke blot afgørende for at sikre fremtidig velstand, innovation, investeringer, handel og vækst, men også for at skabe kvalitetsjob og hæve levestandarden.
Derfor har virksomhederne i EU klare forventninger til dette nye momentum, og de kræver, at konkurrenceevnen får en ny placering inden for en bredere økonomisk og samfundsmæssig langsigtet ramme.
EØSU har arbejdet på at kortlægge de faktorer og aktører, der påvirker konkurrenceevnen og produktiviteten på lang sigt, og som skal tages i betragtning i en integreret vision. Vi har beskæftiget os med økosystemerne for konkurrenceevne med henblik på at forklare Kommissionen, hvilke indikatorer den bør forbedre eller supplere.
Det ser således ud til, at en landebaseret tilgang til vurdering af problemerne og deres løsning, er et afgørende element, som Kommissionen ikke har behandlet tilstrækkeligt i sine to meddelelser om den langsigtede konkurrenceevne.
Mere generelt har Kommissionen udarbejdet en liste med 17 resultatindikatorer, der skal vurderes årligt ud fra de ni dimensioner af konkurrenceevnen, som den har udpeget. Men medlemsstaterne er også nødt til at overholde dem fuldt ud, og Kommissionen skal have passende håndhævelsesmidler til at forpligte dem til at gøre det. Det er det, vi beder om.
Med hensyn til indikatorerne er følgende øverst på listen:
Adgang til finansiering til en rimelig pris, uden at det går ud over de kommende generationer.
Der er behov for at investere i offentlige tjenester og kritisk infrastruktur og for at evaluere disse investeringer bedre. Vi foreslår seks evalueringsparametre i den henseende.
Det er afgørende at øge samarbejdet inden for forskning og innovation både det offentligt-private, det regionale og det globale.
Sikkerhed, priser og klimaneutralitet er nøgleordene, når det kommer til datanetværk og energi.
Det er ikke længere nødvendigt at påvise EU's rolle, hvad angår cirkularitet, men vi er nødt til at være opmærksomme på at skabe balance i konkurrencen mellem operatørerne.
EU's lovgivningsrammer om digitalisering er en forløber med hensyn til konnektivitet, kunstig intelligens, data, osv. Inden for disse rammer er vi nødt til at løfte udfordringen med hensyn til at afbalancere de menneskelige aspekter med de udsigter, som den digitale teknologi stiller i vente.
Uddannelsessektoren skal være i stand til at reagere på demografiske og samfundsmæssige udfordringer.
Og endelig er vores afhængighed vores svaghed hvad angår strategisk autonomi og handel. Virksomhederne er nødt til at omorganisere sig, og EU skal sørge for rammer, der imødekommer denne udfordring.
Endelig gentager vi med hensyn til det indre marked på det kraftigste behovet for, at medlemsstaterne følger de gældende EU-regler og principperne i traktaterne. Ikke flere hindringer og reel kontrol. EU-regeringernes politiske vilje til at gennemføre det, de forhandler sig frem til i Bruxelles, og Kommissionens evne til at arbejde på tværs af tjenestegrene og ikke i siloer, hvilket bidrager til flere uoverensstemmelser. Det er det, der er behov for.
Det kan ikke siges nok.
Lad os i den forbindelse stole på, at der vil blive skabt resultater i Bruxelles for så vidt angår kontrol af konkurrenceevnen, og gøre brug af de regionale industriklynger på nationalt plan. Vi har værktøjerne, lad os bruge dem.
Bedre benchmarks og rapporteringskrav inden for finansielle tjenester og investeringsstøtte
I vores klumme "Et spørgsmål til..." har vi spurgt EØSU-medlem og ordfører for EØSU's udtalelse "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030", Emilie Prouzet, hvad der skal til for at sikre konkurrenceevnen på lang sigt i EU. Udtalelsen vedtages efter planen på plenarforsamlingen i marts.
I vores klumme "Et spørgsmål til..." har vi spurgt EØSU-medlem og ordfører for EØSU's udtalelse "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030", Emilie Prouzet, hvad der skal til for at sikre konkurrenceevnen på lang sigt i EU. Udtalelsen vedtages efter planen på plenarforsamlingen i marts.
Siden EU's indre marked blev oprettet, har harmonisering og gensidig anerkendelse af standarder gjort det muligt for virksomhederne at sælge deres produkter på et marked med over 450 millioner forbrugere. Det indre marked tegner sig for 61 % af virksomhedernes handel inden for EU og er grundlaget for Europas økonomiske velstand og kommer dermed borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne til gode. Kommissionen anslår, at 25 % af EU's bruttonationalprodukt skabes på det indre marked.
Siden EU's indre marked blev oprettet, har harmonisering og gensidig anerkendelse af standarder gjort det muligt for virksomhederne at sælge deres produkter på et marked med over 450 millioner forbrugere. Det indre marked tegner sig for 61 % af virksomhedernes handel inden for EU og er grundlaget for Europas økonomiske velstand og kommer dermed borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne til gode. Kommissionen anslår, at 25 % af EU's bruttonationalprodukt skabes på det indre marked.
Nye udviklingstendenser såsom den digitale omstilling og omstillingen til en mindre kulstofintensiv og mere bæredygtig økonomi kræver imidlertid nye tilpasninger, og det samme gælder de skiftende behov hos forbrugere, arbejdstagere og virksomheder samt nye geopolitiske forhold.
Hvis det indre marked skal blive ved med at være en succes, kræver det forbedringer på flere områder. Det gælder f.eks. den europæiske energi- og industripolitik, og der bliver brug for en energiunion, en bankunion, en mere fordelagtig ramme for såvel store som små virksomheder og øget offentlig støtte til det europæiske projekt såvel som mere effektive offentlige tjenester og forbedret infrastruktur for IT, energi og transport.
Med to skelsættende rapporter fra de tidligere italienske premierministre, Enrico Letta ("Det indre markeds fremtid") og Mario Draghi (om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne), som offentliggøres i første halvdel af 2024, har EØSU's Arbejdsgivergruppe sammenfattet sine vigtigste budskaber om en vellykket fremtid for EU's indre marked i sit kortfattede notat "EU's indre marked: den næste generation".
