af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Den 25. marts fra kl. 14.30 til 18.00 vil EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer afholde en konference i Bruxelles for at undersøge, hvordan EU som helhed og medlemsstaterne hver især kan arbejde hen imod en effektiv bæredygtig civil dialog og deltagelsesdemokrati

Gæstetalerne vil omfatte:

  • Pedro Silva Pereira, næstformand for Europa-Parlamentet, som afløser for formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, om kontakt med civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer borgerne
  • H.E. Willem van de Voorde, Belgiens ambassadør og faste repræsentant ved Den Europæiske Union.

På konferencen vil følgende to nylige initiativer blive fremlagt:

  • EØSU's udtalelse om Metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU (SOC/782), der blev udarbejdet på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 15.februar
  • et åbent brev, som fik støtte fra 156 underskrivere fra 26 EU-medlemsstater og blev til på initiativ af Gruppen af civilsamfundsorganisationer og Civil Society Europe. I brevet opfordres de vigtigste EU-institutioner til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at gennemføre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundsorganisationerne på alle politikområder.

Konferencen vil samle institutionelle interessenter og et bredere publikum for at reflektere over, hvordan de foranstaltninger, der foreslås i disse og andre initiativer, kan gennemføres.

Konferencen er åben for offentligheden. Der kræves forudgående tilmelding for aktiv deltagelse på stedet eller online. Arrangementet vil blive streamet.

Yderligere oplysninger, programudkast, tilmelding og streaming kan findes på arrangementets websted.