European Economic
and Social Committee
Opgør med stigmatisering af spiseforstyrrelser gennem historiefortælling
Over 55 millioner verden over, hvoraf mange er unge, lider af spiseforstyrrelser, der påvirker deres mentale og fysiske sundhed. Stigmatisering forhindrer mange i at søge hjælp. Projektet Telling Stories for Good, der drives af den italienske organisation Animenta, har som sit mål at nedbryde stereotyper, fremme tidlig anerkendelse og yde støtte. Siden 2021 er projektet nået ud til mere end 10.000 skoleelever i Italien. Vi har talt med Animentas forperson og grundlægger Aurora Caporossi.
Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?
Animenta udspringer af behovet for at være talerør for alle de mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, men også for alle dem, der oplever den på nærmeste hold. Foreningen har til formål at sikre, at folk får ordentlig adgang til behandling for spiseforstyrrelser, fordi det er muligt at helbrede for en spiseforstyrrelse, hvis man giver dem forudsætningerne for at komme sig.
Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? Kan du give os et eksempel?
"Animenta er et sted, hvor jeg følte mig velkommen. Jeg indså, at jeg også led af en spiseforstyrrelse, selvom jeg ikke var undervægtig." Således lyder en besked, vi modtog for nogle måneder siden fra en af vores brugere, og som gjorde det klart for os, hvor vigtigt vores arbejde er, og hvor stor betydning det har. Animenta blev modtaget med nysgerrighed, men også med en forhåbning om, at vi kunne skabe forandringer.
Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe yderligere i lokalsamfundet? Har I allerede planer om nye projekter?
Vi vil gerne investere endnu mere i de projekter, vi gennemfører i skolerne for at få større gennemslagskraft. På samme måde vil der blive afsat midler til at starte selvhjælpsgrupper for personer, der lider af en spiseforstyrrelse. Animentas projekter omfatter Animenta-lejrture, som er seks dages ophold i naturen, hvor folk finder tilbage til dem selv, deres krop og deres forhold til mad.
Hvilket råd ville du give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?
At tage udgangspunkt i personlige beretninger for at kunne sætte sig ind i, hvad den gruppe, man henvender sig til, oplever. Bed om feedback og uddel spørgeskemaer for at forstå deres behov. Men først og fremmest at turde stå frem og fortælle din egen historie om din kamp og den forandring, du ønsker at skabe. Samtidig er det afgørende at indgå i et netværk med andre for at kunne skabe et effektivt og virkningsfuldt støttesystem.
Mener du, at spiseforstyrrelser i dag bliver anerkendt som et alvorligt mentalt sundhedsproblem? Modtager de berørte personer passende støtte, eller hvad bør der gøres for at forbedre dette?
I dag tales der mere om spiseforstyrrelser, og derfor kan man også sige, at man ved mere om det. Der er imidlertid tale om sygdomme, der er forbundet med alvorlig social stigmatisering og meget stereotyp fremstilling. Selv den dag i dag er nogle af den opfattelse, at spiseforstyrrelser skyldes manglende viljestyrke eller er en fiks idé. I virkeligheden er spiseforstyrrelser en kompleks psykisk lidelse, der kræver ordentlig behandling, som i øjeblikket ikke altid er tilgængelig, da der ikke findes tilstrækkeligt med behandlingstilbud, og mange ikke har adgang til behandlingskæden.