Af Peter Schmidt, Diandra Ní Bhuachalla og Arnaud Schwartz

Som repræsentant for EU's civilsamfund på COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku efterlyste EØSU en hurtig og konkret klimaindsats og prioritering af social og miljømæssig retfærdighed i klimaforhandlingerne. 

Peter Schmidt, formand for ad hoc-gruppen om UNFCCC COP, har fortalt os om EØSU's vigtigste budskaber vedrørende det overordnede tema for COP29 – klimafinansiering.

Peter Schmidt: Den kraftige stigning i ekstreme klimarelaterede vejrhændelser i hele verden er en kraftig påmindelse om at hæve ambitionerne på klimaområdet. 2024 er på vej til blive registreret som det varmeste år nogensinde, og menneskeskabte klimakatastrofer såsom oversvømmelser, naturbrande og tørker forekommer hyppigere og med større intensitet og er med til at forværre de sociale uligheder. Prisen for ikke at gøre noget ved klimaforandringerne overstiger langt prisen for at gøre noget.

Der er meget på spil ved COP29. Det er helt afgørende, at der på verdensplan nås til enighed om klimafinansieringsløsninger, hvis udviklingslandene også skal kunne bruge midlerne til en global klimaindsats. EØSU fremsatte med sin deltagelse i COP29 i Baku anbefalinger med udgangspunkt i vores udtalelser om klimafinansiering med fokus på at genskabe den globale finansielle arkitektur for at muliggøre og lette effektiv og tilgængelig klimafinansiering.

Vi understregede behovet for at fastsætte det nye kollektive kvantificerede mål for at lukke hullerne i klimafinansieringen, således at klimafinansieringen bliver bedre egnet til formålet, biodiversitetsvenlig, virkningsfuld og nøje målrettet de mest sårbare lande og lokalsamfund. Klimafinansieringsstrømmene bør styres af princippet om retfærdig omstilling i overensstemmelse med Parisaftalen og have verdensmålene for bæredygtig udvikling i centrum. Langsigtede forpligtelser fra både offentlige og private aktører er afgørende, og offentlig finansiering vil spille en vigtig rolle med at mobilisere og mindske risikoen ved private investeringer i klimainitiativer.

Lokale initiativer og græsrodsbevægelser bør have adgang til klimafinansiering, men udvalget efterlyser også en samlet tilgang for at bryde mønstret med gældsætning og underinvestering i tilpasningen. Vi opfordrer til en retfærdig fordeling af klimamidlerne for at afhjælpe uligheder. Desuden er inddragelse af civilsamfundet vigtigt for at skabe en inklusiv, demokratisk tilgang, der sikrer effektive og bæredygtige klimainvesteringer.

EØSU's ungdomsdelegerede ved COP (2023-2025), Diandra Ní Bhuachalla, har fortalt os om sine erfaringer ved COP29. Hvad er fra en ung persons perspektiv det mest presserende klimaspørgsmål, som bør løses først?

Diandra Ní Bhuachalla: Efter skuffelsen over resultaterne af COP28 har jeg forsøgt så vidt muligt at skrue mine forventninger til COP29 ned. I betragtning af at dette års konference igen blev holdt under ledelse af en stat, der er stærkt afhængig af sine indtægter fra fossile brændstoffer, var det særlig vanskeligt at holde håbet oppe og tro andet, end at resultaterne ville blive begrænsede.

Ikke desto mindre besluttede jeg efter at have rådført mig med forskellige ungdomsorganisationer rundt om i Europa gennem møderne i den strukturerede ungdomstaskforce som led i EØSU's program for ungdomsdelegerede ved COP, at det ville være bedst at fokusere på klimaretfærdighed og den retfærdige omstilling, klimafinansiering og et nyt kollektivt kvantificeret mål og på at øge en meningsfuld deltagelse af unge i de internationale beslutningsprocesser.

Efter at have set, hvordan mange forhandlinger gik i stå i løbet af den første uge på grund af en fuldstændig mangel på enighed og samarbejde – bl.a. vedrørende køn, klimafinansiering og retfærdig omstilling – er jeg kar over, at jeg endnu engang har haft for høje forventninger, og jeg har som følge heraf fokuseret min indsat på sideløbende arrangementer og bilaterale møder. Nu er mine to største forhåbninger, at de eksisterende formuleringer, navnlig vedrørende menneskerettighederne, bevares, og at vi opnår et lille fremskridt, så alt ligger parat til COP30, som er ser ud til at være den kurv, alle lægger deres æg i.

På grund af klimaforandringernes gennemgribende karakter og deres konsekvenser er det umuligt for mig at rangordne de forskellige spørgsmål efter, hvor vigtige eller hastende de er. Unge mennesker er bekymrede over deres fremtid i forhold til deres jobsikkerhed, og om de vil blive nødt til at omskole sig. De bekymrer sig om deres bolig og familie, deres sikkerhed i forbindelse med storme, oversvømmelser og jordskred. Om sundheden og livskvaliteten for deres fremtidige børn eller endda de næste generationer. Og om, hvordan vores generation vil komme til at stå over for endnu vanskeligere klimaforhandlinger, når det bliver vores tur til at træffe beslutningerne, fordi der ikke gøres nær nok i dag, og følgerne deraf vil kunne mærkes i årtier frem.

Vi har brug for klimaretfærdighed nu. Vi har brug for realistisk klimafinansiering nu. Vi har brug for en retfærdig, rimelig og ligelig beskæftigelses- og energiomstilling nu. Vi har brug for ambitioner nu. Vi har brug for gennemførelse nu.

Vi har brug for jer alle sammen nu.

COP16 om biodiversitet, som fandt sted i Cali i Colombia i oktober, endte i fiasko og uden en aftale om naturfinansiering. Vi har spurgt Arnaud Schwartz, EØSU's repræsentant ved COP16, om vi stadig kan være optimistiske på trods af dette tilbageslag. Hvad er der brug for, hvis der skal gøres fremskridt med hensyn til at beskytte biodiversiteten?

Arnaud Schwartz: 200 mia. dollars om året. Det er – ifølge FN – det nødvendige beløb (som omfatter alle former for finansiering – offentlig, privat, national og international) til at nå vores mål for biodiversiteten. Så hvad går det ud på? Det går ganske enkelt ud på at standse nedbrydningen af verdens levende organismer, som i øjeblikket forsvinder hurtigere end nogensinde før, og det går ud på at genoprette naturen og give den en chance for at overleve i en verden, der er til at leve i, frem for at lade den gå til som følge af grådighed og dumhed.

Hvordan ser fremtiden ud efter den mislykkede COP16?

Det er et spørgsmål, vi hver især bør stille os selv og andre omkring os, især fordi det er et kendt faktum, at man alene i Frankrig hvert år bruger over en fjerdedel af dette beløb på at forberede eller føre krig. Globalt set var mødet i Cali helt sikkert en forspildt mulighed på grund af manglende politisk vilje og økonomisk solidaritet.

Men alt er ikke tabt.

Der er et svagt lys for enden af tunnelen: ved dette års COP blev oprindelige folk og lokalsamfund, herunder i Afrika – efter ca. 30 års forhaling – anerkendt for deres rolle som vogtere af biodiversiteten. Der blev også oprettet en ny FN-fond, kendt som Cali-fonden. På lang sigt vil denne fond blive brugt til at indsamle frivillige bidrag fra private virksomheder, hvoraf halvdelen vil gå til ovennævnte befolkningsgrupper. Endelig!

I er... I er...altså...

I er en del af os, og vi er en del af jer. Og for at kunne fortsætte ad vores fælles vej, kunne det være en idé først at få vores økonomi tilbage på sporet til gavn for alle. Så ... hvis ikke vi vil blive ved med at trække tæppet væk under os selv, hvorfor så vente med at revidere de internationale finans- og handelsregler?

Det primære fokus for EØSU's delegerede ved COP29, Peter Schmidt og Diandra Ní Bhuachalla, var klimafinansiering, og de tog i den forbindelse udgangspunkt i EØSU's nylige udtalelse Klimafinansiering: en ny køreplan for at opfylde de høje klimaambitioner og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Et af de vigtigste arrangementer, som EØSU stod i spidsen for i Baku, var "A global perspective towards fostering a just transition in the agri-food sector" den 18. november. Ved dette arrangement blev der set nærmere på opbygning af bæredygtige, kulstoffattige fødevaresystemer, der er rimelige for landbrugerne, arbejdstagerne i fødevarekæden og de kommende generationer. Formålet var at forbedre samarbejdet mellem de politiske beslutningstagere og civilsamfundet, slå til lyd for holdningerne i det globale syd og fremme inklusive klimaløsninger for alle.

Arnaud Schwartz deltog som medlem af EU's delegation i møder, hvor han opfordrede til at skabe større synergier mellem FN's processer for biologisk mangfoldighed (CBD) og klimaforandringer (UNFCCC), at udfase miljøskadelige subsidier for at frigøre flere finansielle ressourcer og sikre en mere aktiv rolle for det organiserede civilsamfund i forbindelse med gennemførelsen af den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet. Læs mere om EØSU's bidrag til COP16 her.

Arnaud Schwartz er ordfører for EØSU's udtalelse En omfattende strategi for biodiversitet på COP16: alle sektorer sammen om et fælles mål