Af Robert Sermek

Fra den 6. til den 9. juni næste år vil mere end 400 millioner EU-borgere få chancen for at vælge medlemmer til Europa-Parlamentet og derigennem præge Den Europæiske Unions fremtid. Denne enestående demokratiske øvelse bliver dog ofte fremstillet som noget, der ikke er særligt relevant eller vigtigt.

For nylig havde jeg fornøjelsen af at deltage i et kommunikationsseminar om valget til Europa-Parlamentet i 2024 arrangeret af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det fandt sted i Bratislava, Slovakiet, hvilket ikke var tilfældigt. Slovakiet er det land, der har den laveste valgdeltagelse af alle medlemsstater.

Seminaret var et forsøg på at finde svaret på det enkle spørgsmål: Hvorfor stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Jeg vil begynde med et modspørgsmål: Hvorfor ikke? Det er altid vigtigt at stemme, både på lokalt, nationalt og europæisk plan. Det er en glimrende lejlighed til at give sin mening til kende om emner, man går op i.

I juni 2024 skal vi vælge de 720 medlemmer af Europa-Parlamentet, også kaldet MEP'er. Disse 720 politikere vil være med til at træffe beslutninger om EU-lovgivningen i de følgende fem år. Der er tale om EU-lovgivning med direkte indvirkning på vores dagligdag inden for næsten alle områder: lige fra miljø, sikkerhed og migration til forbrugerrettigheder og økonomien. Ikke alle er enige i alle de beslutninger, der træffes på EU-plan, men disse beslutninger påvirker rent faktisk vores liv. Forstår man denne påvirkning, bliver det klarere, hvor vigtigt det er at stemme og give sin mening til kende, og at man ved ikke at stemme faktisk lader andre bestemme for sig.

En anden og ofte undervurderet faktor, der gør sig gældende ved valget til Europa-Parlamentet, er valgets betydning for EU's fremtidige overordnede retning og EU-institutionernes sammensætning.

Efter valget i juni skal stats- og regeringscheferne udpege den kandidat, der skal indstilles til at blive Kommissionens næste formand. I den forbindelse skal de respektere valgresultatet og indstille en kandidat fra det politiske parti, der har fået flest stemmer. Det nykonstituerede Parlament vælger derefter Kommissionens formand, hvilket ikke er noget, der kan tages for givet. I 2019 blev Ursula von den Leyen valgt med et ganske snævert flertal. Desuden vil medlemmerne af Europa-Parlamentet i løbet af en tre timer lang offentlig høring grille enhver kandidat til posten som kommissær, inden de i efteråret 2024 vælger det samlede kommissærkollegium. Det er således tydeligt, at vores stemme påvirker EU-institutionernes fremtidige udformning og langt mere end blot Europa-Parlamentets sammensætning.

Men hvordan kan vi overbevise borgerne om det? Europa-Parlamentets kommunikationstjenester har været i gang med at føre kampagne siden begyndelsen af 2023. Første fase af vores kommunikationskampagne, der var politisk neutral og upartisk, handlede om "resultater": Hvad har EU gjort for sine borgere, og hvordan har EU påvirket deres liv i de seneste fire år? Vi vil i de kommende uger gradvist gå over til at tale om "demokrati" og understrege, hvor vigtigt det er at stemme.

Det siger sig selv, at Europa-Parlamentet hverken kan eller vil gøre arbejdet alene. Vi arbejder sammen med de frivillige og aktive borgere, der har tilmeldt sig vores fællesskab sammen-om.eu, som jeg opfordrer jer alle til at lære bedre at kende og melde jer ind i. Man kan tilmelde sig som enkeltperson eller civilsamfundsorganisation.

Vi har brug for så mange partnere som muligt, herunder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Der er brug for civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, sociale interessegrupper og erhvervssammenslutninger. Tilsammen repræsenterer eller kan I nå ud til mere end 90 millioner europæere, hvilket udgør en massiv vælgerskare. Jeg er oprigtigt overbevist om, at vores budskaber med jeres hjælp og samarbejde kan nå ud til disse vælgere forud for valget.