Den italienske forening Agevolando er en frivillig organisation, der samler mindreårige og unge voksne, som har tilbragt en del af eller hele deres barndom som anbragt uden for hjemmet og har måttet forlade systemet for at leve et selvstændigt liv. Da denne omstilling langt fra er let, har Agevolando iværksat et projekt – Care Leavers Network (CLN) –, som de vandt civilsamfundsprisen for i 2022 i kategorien unge. Målet er at skabe et rum for de unge, der forlader det sted, de blev anbragt, hvor de kan fremsætte deres egne forslag og løsninger og blive centrale aktører med hensyn til at skabe et plejesystem, der reelt opfylder deres behov, og gøre overgangen til voksenlivet så gnidningsløs som muligt for alle i den situation.  Vi talte med formanden og projektlederen for Care Leavers Network, Federico Zullo og Cecilia Dante.

EESC info: Hvad motiverede jer til at gå i gang med dette projekt?

CLN (Care Leavers Network) blev oprettet, efter at det stod klart, at unge, der havde forladt deres anbringelsessted, og som er aktivt involverede i foreningen Agevolando, havde brug for et rum, der var dedikeret til dem, så de kunne udveksle idéer med hinanden og i fællesskab fremsætte forslag til forbedringer af anbringelsessystemet og den efterfølgende overgang til voksenlivet i Italien og Europa. Agevolando har valgt at fungere som talerør for personer, der har forladt et anbringelsessted eller en plejefamilie, ved at iværksætte dette projekt, som siden 2013 har gjort det muligt for dem at spille en ledende rolle med hensyn til at fremsætte forslag og indlede drøftelser med institutioner og fagfolk, hvilket er medvirkende til en reel ændring af ordningerne for de italienske børn, der anbringes, og de unge italienere, der forlader anbringelsesstedet.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? Kan I i så fald give et eksempel?
Projektet er blevet virkelig vel modtaget af de institutioner, der arbejder for børns tarv i vores land såvel på lokalt som på nationalt plan. I 2015 ønskede Garante Nazionale per l'Infanzia e l'Adolescenza (den italienske ombudsmand for børn og unge) at støtte udvidelsen af CLN til at blive et nationalt organ – som førhen kun eksisterede i Emilia Romagna – og siden da har det i mange regioner involveret personer, der forlader deres plejefamilie. Der er hvert år anmodninger om at udvide det til andre regioner, hvilket er tegn på, at projektets værdi anerkendes. De unge, der er involveret i CLN, værdsætter i høj grad dets mål og resultater, både med hensyn til den indflydelse, som deres anbefalinger har haft på lovgivningen og den faglige kultur, samt med hensyn til de relationer, der har udviklet sig mellem dem med henblik på gensidig støtte, og med kontaktpersonerne, de involverede voksne, som følger deres fremskridt og letter de forskellige processer. Mange af de unge, der har været involveret i projektet har haft gavn af andre interne projekter og muligheder, som foreningen har åbnet op for (med projektet "Se avessi" har de eksempelvis også kunnet modtage økonomisk bistand til eksempelvis psykologhjælp samt støtte i forbindelse med bolig, studier og arbejde).

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?
Midlerne vil blive brugt til at sikre, at projektet kan fortsætte, og at det forbliver bæredygtigt. I Italien er det vanskeligt at finde finansiering og ressourcer til støtte for unges deltagelse og fortalervirksomhed, som ikke er tilstrækkeligt udbredte. Denne hindring påvirker ikke projektets betydning, værdi eller behovet for at drive det videre på systematisk vis, således at samtlige 6.000 unge, der, når de fylder 18 år, hvert år i Italien forlader det sted, hvor de engang blev anbragt, kan vælge at tilslutte sig CLN.

Hvilket råd vil I give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?
Vi vil anbefale, at man gør det lettere for unge at deltage aktivt og at tage styringen - uanset om det så drejer sig om unge, der forlader det sted, hvor de blev anbragt, eller andre unge mennesker med problemer - så de kan slå sig sammen som en forening og i fællesskab udvikle muligheder for at lave fortalervirksomhed og gensidig selvhjælp og derved fremme indsatsen for at inddrage andre unge i et tæt samarbejde med organisationer, der repræsenterer fagpersoners og voksnes synspunkter på lokalt, nationalt og europæisk plan.

Synes I, at EU gør nok for at hjælpe dårligt stillede unge mennesker? Har I et godt råd eller en anbefaling til specifikke tiltag?
EU har i højere grad end tidligere langt større og mere konkret fokus på dårligt stillede unge, men der er stadig meget at gøre for så vidt angår fremme af universelle rettigheder og muligheder for fuld inklusion. Vi synes, at der bør foretages betydelige investeringer i unges deltagelse på alle aktivitetsområder og i alle livets aspekter, hvilket vil styrke deres indflydelse og fremme processer, der kan skabe grobund for en stærk og konstruktiv deltagelse i samfundet. Vi mener, at det ville gøre en altafgørende forskel, hvis EU's medlemsstater blev pålagt at indføre mekanismer, herunder institutionelle mekanismer, for at sikre sådanne fuldt udbyggede deltagelsesbaserede foranstaltninger med en målrettet og passende tildeling af ressourcer.