I den europæiske plejestrategi erklæres det indledningsvist, at alle yder eller modtager plejetjenester på et tidspunkt i deres liv. Det er rigtigt, men plejetjenester af høj kvalitet for alle er stadig ikke en realitet for mange i Europa, og dette var en af drivkræfterne bag strategien.

I udvalgets udtalelse om strategien fokuseres der på et par hovedpunkter. For det første understreger udvalget, at alle plejeløsninger skal respektere individuelle valg, og med dette menes der, at en person eller en familie bør kunne vælge mellem pleje, der ydes i institutionelle sammenhænge, i hjemmet eller i lokalsamfundet, og ingen bør tvinges til at klare sig med én form for pleje på grund af manglende alternativer. 

Ligestillingsdimensionen og håndteringen af kønsstereotyper mellem mænd og kvinder er af central betydning for strategien og for udvalgets anbefalinger. Udvalget gentager, at der bør gøres en indsats for at tilskynde flere mænd til at søge arbejde inden for plejesektoren og for at sikre en bedre fordeling af omsorgsforpligtelser i familier.

Strategien rammer plet ved at erkende, at formel og uformel pleje går hånd i hånd, at den ene form ikke udelukker den anden, og at der er brug for støtte til begge former for pleje. Hjemmepleje ydes ofte af uformelle plejere. De fleste af disse er kvinder og slægtninge til den person, der har behov for pleje, og de bærer størstedelen af byrden, hvilket har indvirkning på deres arbejdsliv og privatliv. Udvalget anbefaler, at disse uformelle plejere identificeres, og at deres behov kortlægges for effektivt at målrette indsatsen mod disse. Udvalget ser også et vist potentiale i ordninger til validering af færdigheder, som kan lette anerkendelsen af disse personers "usynlige arbejde". 

EØSU gentager i øvrigt sit forslag om at lancere en europæisk plejegaranti for at sikre alle, der bor i EU, livslang adgang til økonomisk overkommelige sundheds- og plejetjenester af høj kvalitet. Dette instrument vil bidrage til at afhjælpe manglen på pleje og fremme anstændige arbejdsvilkår for omsorgspersoner, herunder uformelle omsorgspersoner.

Endelig vil jeg gerne understrege, at udvalget også retter fokus mod gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsaspekterne af de to forslag fra Rådet vedrørende førskoleundervisning, børnepasning og langtidspleje som en del af strategien, der blev vedtaget af Rådet i december 2022. Udvalget opfordrer til en midtvejsevaluering af de generelle målsætninger og de specifikke mål, herunder Barcelonamålene.