European Economic
and Social Committee
Genoplev nogle af de store øjeblikke fra den virtuelle pressekonference på den internationale dag for personer med handicap 2020, som blev arrangeret af pressekontoret den 2. december 2020.
Hvad har personer med handicap kunnet lære af pandemikrisen, som snart har varet et år?
Det er bare et af mange spørgsmål. Vi håber, I vil læse vores gæsters meninger.
Kort præsentation
Sinéad Burke – Irsk fortaler for handicaprettigheder og direktør for Tilting the Lens: "Jeg er handicappet kvinde, underviser, forfatter og fortaler for handicaprettigheder"
Ioannis Vardakastanis – EØSU-medlem, handicapaktivist og formand for Det Europæiske Handicapforum: "Jeg har dedikeret mit liv til at være fortaler, føre kampagne og kæmpe for personer med handicaps rettigheder både i min egen landsby og i resten af verden".
Krzysztof Pater – EØSU-medlem og forfatter af rapporten om retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet for personer med handicap: "I 20 år har jeg arbejdet på at hjælpe, finde løsninger og skabe et bedre lovgivningsmiljø for personer med handicap".
Pietro Vittorio Barbieri – Formand for EØSU's tematiske studiegruppe "Handicappedes rettigheder": "Dette er ikke en alminelig dag. Vi befinder os i øjeblikket i en periode, der fører os fra inklusion til eksklusion. Det største problem er, at folk isoleres under pandemien".
Godt at vide...
Hvor optimistiske er I om jeres indsats for at tilskynde børn til at acceptere forskelle og være stolte af sig selv? Hvordan reagerer de?
Sinéad Burke: "Jeg har et konkret håb om, at fremtiden bliver bedre. Vi siger ofte, at børn ikke ser forskelle, men det tror jeg ikke på. Børn ser forskelle og er bevidste om identitet. Forskellen i forhold til voksne er, at børn reagerer med nysgerrighed. Jeg kunne godt tænke mig, at voksne bed mærke i, hvordan børn reagerer. Accept og nysgerrighed er enormt vigtigt. Jeg mener, at voksne bør lade sig inspirere af børns måde at reagere på handicap på og følge deres eksempel".
Hvad kan vi gøre for, at mennesker med handicap i Nordirland ikke adskilles fra Irland med hensyn til menneskerettigheder og arbejdsvilkår, navnlig hvad angår distancearbejdere med handicap?
Ioannis Vardakastanis: "Vores samarbejde med organisationer for personer med handicap vil fortsætte og spørgsmål vedrørende personer med handicap vil stå højt på vores dagsorden. Budskabet er klart. Fællesskab og rettigheder for personer med handicap skal overholdes af alle regeringer. De må ikke blive isoleret som følge af brexit eller andre politiske beslutninger".
Pietro Vittorio Barbieri: "Brexitaftalen ved udgangen af 2020 vil forme den politiske dagsorden".
Sinéad Burke: "Som vi nærmer os brexit, bør vi stoppe med at fokusere på profit og handel og i stedet rette fokus på mennesker. Det er vigtigt at udforme menneskecentrerede politikker, især under pandemien. Jeg håber, vi vil fortsætte som allierede og støtte dem, der er marginaliserede, som personer med handicap ofte er".
Krzysztof Pater: "Det Europæiske Handicapforum er en fantastisk platform. Da rapporten blev udarbejdet, og inden valget til Europa-Parlamentet, var der ikke nogen, der forventede, at UK ville forlade EU, men UK har en række lovgivningsmæssige løsninger, som mange EU-organisationer bør overveje".
Hvad har efter jeres mening været de største konsekvenser af pandemien for personer med handicap, og hvilke aspekter af dagligdagen er blevet mest berørt?
Krzysztof Pater: "Jeg vil gerne understrege den manglende kontakt med andre mennesker, som ikke bare påvirker folks mentale sundhed, men også deres dagligdag (med hensyn til f.eks. hjælp, indkøb og genoptræning). De handlingsplaner, som regeringerne har indført under pandemien, tager ikke højde for mennesker, som bor på institutioner for langtidspleje".
Pietro Vittorio Barbieri: "Det mest berørte område er mennesker på plejehjem, som føler sig isolerede. De ældre er blevet svigtet".
Sinéad Burke: "Under pandemien vurderede man folks evne til at klare behandlingen. Var man ældre eller handicappet, var der mindre sandsynlighed for at modtage behandling. Er nogle liv mere værd end andre? Nu hvor vi udformer rum, der gør det muligt at holde social afstand, mener jeg, at vi har mulighed for at skabe nye grundlag og tænke over, hvordan vi ønsker, at verden skal se ud, med personer med handicap i centrum for denne udvikling".
Ioannis Vardakastanis: "Man kan omskrive det amerikanske slogan og sige, at "handicappedes liv betyder noget". Under pandemien har vi set udstødelse, fattigdom på sundhedsområdet, forskelsbehandling og uligheder i sundhedssystemerne. Mottoet "Nothing about us, without us" (intet om os uden os) skal være en reel drivkraft for forandring af politikker og systemer for at få handicappedes liv til at betyde noget."(at)