Næsten halvdelen af praktikanterne i EU er ulønnede, og mange er i et proformapraktikophold, hvor de udnyttes som billig arbejdskraft uden adgang til social sikring eller andre rettigheder. Kommissionens seneste forslag om at forbedre kvaliteten af praktikophold i EU hilses velkommen som værende et skridt i den rigtige retning, men kritiseres for ikke at være vidtrækkende nok. Vi har bedt ordføreren for udtalelsen om direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold, Nicoletta Merlo, om at redegøre for EØSU'ssyn på Kommissionens forslag og om at indvie os i EØSU's forslag til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af praktikophold og sikre, at de er tilgængelige for alle, og ikke kun for de unge, der har råd til det.
Næsten halvdelen af praktikanterne i EU er ulønnede, og mange er i et proformapraktikophold, hvor de udnyttes som billig arbejdskraft uden adgang til social sikring eller andre rettigheder. Kommissionens seneste forslag om at forbedre kvaliteten af praktikophold i EU hilses velkommen som værende et skridt i den rigtige retning, men kritiseres for ikke at være vidtrækkende nok. Vi har bedt ordføreren for udtalelsen om direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold, Nicoletta Merlo, om at redegøre for EØSU'ssyn på Kommissionens forslag og om at indvie os i EØSU's forslag til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af praktikophold og sikre, at de er tilgængelige for alle, og ikke kun for de unge, der har råd til det.
Unge i Albanien kommer til at spille en ekstrem vigtig rolle med hensyn til at bringe landet tættere på EU. Deres vilje til at blive drivkræfter for forandring og deres entusiasme for EU modsvares imidlertid sjældent af passende ressourcer, der ville sætte dem i stand til at deltage meningsfuldt i programmer, projekter og beslutningstagning. Der er behov for en altomfattende koordinering af interessenter med fokus på unge, skriver månedens gæst, Dafina Peci, administrerende direktør for den nationale ungdomskongres i Albanien.
Unge i Albanien kommer til at spille en ekstrem vigtig rolle med hensyn til at bringe landet tættere på EU. Deres vilje til at være drivkræfter for forandring og deres entusiasme for EU modsvares imidlertid ofte ikke af passende ressourcer, der ville sætte dem i stand til at deltage meningsfuldt i programmer, projekter og beslutningstagning. Der er behov for en altomfattende koordinering af interessenter med fokus på unge, skriver månedens gæst, Dafina Peci, administrerende direktør for den nationale ungdomskongres i Albanien.
Dafina Peci blev administrerende direktør for den nationale ungdomskongres i Albanien i 2016 efter at have været formand for den to år i træk. Siden 2017 har Dafina Peci også undervist i statskundskab på universitetet i Tirana. Hun har været medlem af arbejdsgruppen om oprettelse af det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO) og har efterfølgende repræsenteret Albanien i RYCO's ledelse og siddet som ungdomsrepræsentant i dens bestyrelse. Hun har en bachelorgrad i statskundskab og internationale forbindelser og en kandidatgrad i regionalpolitik og sikkerhed. Hun har også gennemført en ph.d.-grad med speciale i sikkerhed efter konflikter, opbygning af fred og formidlingsinstitutioner.
Af Dafina Peci, administrerende direktør for Albaniens nationale ungdomskongres
Unge er lige nu og her vigtige samarbejdspartnere og ikke kun som fremtidige ledere. Deres drivkraft, fantasi og vilje til at få gennemført gode idéer er afgørende for samfundsmæssige fremskridt. Aktivt engagement blandt unge fremmer demokratiske værdier, sociale fremskridt og personlig vækst. Det giver beslutningstagerne indsigt i de problemer, der fortjener opmærksomhed.
Af Dafina Peci, administrerende direktør for Albaniens nationale ungdomskongres
Unge er lige nu og her vigtige samarbejdspartnere og ikke kun som fremtidige ledere. Deres drivkraft, fantasi og vilje til at få gennemført gode idéer er afgørende for samfundsmæssige fremskridt. Aktivt engagement blandt unge fremmer demokratiske værdier, sociale fremskridt og personlig vækst. Det giver beslutningstagerne indsigt i de problemer, der fortjener opmærksomhed.
Unge mennesker i Albanien er meget begejstrede for EU-integration, men deres entusiasme understøttes ikke af tilstrækkelig information, viden eller midler til at kunne deltage.
Albanien kunne få meget ud af at sætte unge mennesker i stand til at deltage meningsfuldt i programmer og projekter. Dette vil hjælpe unge albanere med at give udtryk for deres behov og prioriteter og træffe foranstaltninger til at foretage de ændringer, de ønsker.
Albaniens nationale ungdomskongres' fortsatte engagement med de unge har overvejende drejet sig om at få en forståelse for, i hvor høj grad civilsamfundets aktivisme og unges deltagelse har været med til at ændre samfundet. For at styrke unges aktiviteter og deltagelse i Albaniens EU-integrationsproces er det absolut nødvendigt, at vi for alvor ser nærmere på de indhøstede erfaringer, med udgangspunkt i de stærke partnerskaber, der prioriterer unge, investerer i unge som et værdifuldt aktiv og fremmer større synergier mellem alle relevante interessenter. Dette er efter min opfattelse altafgørende.
Partnerskaber med unge og civilsamfundet for at fremme EU-integrationsprocessen i Albanien
Ud over at udgøre vores virkelige håb er de unge vores vigtigste drivkræfter for forandring. De hjælper Albanien med at komme videre – ikke blot i retning af en bedre fremtid, men også den bedst mulige nutid. De unge besidder modet, idealerne og viljen til at realisere selv de aller vanskeligste koncepter. Unge mennesker, der deltager aktivt i samfundet, styrker ikke blot deres personlige og sociale udvikling, men fremmer også et mere demokratisk samfund og giver beslutningstagerne et værdifuldt indblik i en række spørgsmål og tendenser, der kræver en løsning. De unges styrkede rolle og inddragelse gennem meningsfuld deltagelse i aktiviteter og programmer, der tilgodeser deres behov og mål, vil være til stor gavn for Albanien.
Deltagelse er ikke blot et grundlæggende menneskerettighedskoncept. Det er også et praktisk middel til at fremme aktivt medborgerskab for alle. Selv om det at kunne afgive sin stemme og stille op til valg er meget vigtige elementer i det demokratiske engagement, er de unges deltagelse i hverdagen meget mere end blot disse aktiviteter. Forudsætningerne for aktivt medborgerskab indebærer at have ret til og mulighed for at deltage, men også at råde over midler, plads, værktøjer og, når det er nødvendigt, økonomisk støtte til at kunne påvirke beslutningstagningen og deltage i tiltag og aktiviteter, der styrker og opretholder samfundet og gør det mere modstandsdygtigt.
I den henseende er en udvidelse af civilsamfundsorganisationernes netværk afgørende for at skabe yderligere muligheder for inddragelse af de unge og en styrkelse af deres rolle. Civilsamfundsorganisationer kan finde bedste praksis, lære af hinanden, udveksle oplysninger og få nye idéer ved at samarbejde, opbygge netværk og skabe synergier. Dette gør det samtidig muligt for dem at anvende yderligere finansiering blandt søjlerne i deres fælles arbejde og koordinere politikker og programmer. Unge styrkes af det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, hvilket samtidig bidrager til at styrke de unge gruppers repræsentation og deltagelse i samfundet.
For at udnytte det potentiale og den innovation, som unge kan bidrage med i det albanske samfund ved at bane vejen for social, kulturel og økonomisk vækst, er det mit håb at denne ekspansion tager form og bliver en kraftig appel om aktivisme blandt unge og i civilsamfundet.
Der er lang vej igen, og der skal gøres en endnu større indsats for at øge unges meningsfulde aktive deltagelse, repræsentation og lederskab i samfundet. Inddragelse af unge bør også være ensbetydende med, at der skabes og prioriteres områder, hvor de kan få adgang til information og muligheder for dialog og videndeling med ligestillede, interessenter og beslutningstagere.
EU's ungdomstest er et redskab, der har til formål at sikre, at unge deltager mere i politikudformningen. Ansøgningsperioden for EU's ungdomstest i EØSU er netop udløbet, og formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne, berettede for os, hvad testen kommer til at indebære for de ungdomsorganisationer, der udvælges til at deltage i EØSU's arbejde.
EU's ungdomstest er et redskab, der har til formål at sikre, at unge deltager mere i politikudformningen. Ansøgningsperioden for EU's ungdomstest i EØSU er netop udløbet, og formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne, berettede for os, hvad testen kommer til at indebære for de ungdomsorganisationer, der udvælges til at deltage i EØSU's arbejde.
By Katrīna Leitāne, president of thee EESC Youth Group
Unges interesser er underrepræsenteret i den politiske beslutningstagning verden over, men de unge er parate, villige og i stand til at bidrage. En inddragelse af de unges perspektiver i EØSU's arbejde vil føre til mere repræsentative og robuste EU-politikker. Som hjemsted for det europæiske civilsamfund bør EØSU være den primære EU-institution til at repræsentere de unges holdninger.
By Katrīna Leitāne, president of thee EESC Youth Group
Unges interesser er underrepræsenteret i den politiske beslutningstagning verden over, men de unge er parate, villige og i stand til at bidrage. En inddragelse af de unges perspektiver i EØSU's arbejde vil føre til mere repræsentative og robuste EU-politikker. Som hjemsted for det europæiske civilsamfund bør EØSU være den primære EU-institution til at repræsentere de unges holdninger.
EØSU har allerede i en del år arbejdet på at finde ud af, hvordan unges holdninger kan integreres bedre i udvalgets arbejde og i EU's beslutningsproces. For et år siden blev EØSU's ungdomsgruppe oprettet for at formalisere denne inddragelse af de unge. Med udtalelsen om EU's ungdomstest, som blev offentliggjort i september 2022, blev EØSU den første EU-institution til at forpligte sig til at gennemføre den. I april 2024 tog EØSU endnu et stort skridt fremad ved at godkende metoden for anvendelse af EU's ungdomstest i EØSU.
EU's ungdomstest er et værktøj, der er beregnet til at styrke unges deltagelse og integrationen af ungdomsaspekter i den politiske beslutningstagning. Den omfatter høring, konsekvensanalyse og afbødningsforanstaltninger. I EØSU vil dette sige, at ungdomsrepræsentanter arbejder sammen med EØSU-medlemmer om udarbejdelsen af udvalgte udtalelser. Helt konkret vil ungdomsrepræsentanterne deltage i møder og høringer, yde skriftlige bidrag og eventuelt følge arbejdet med udtalelsen. Én ungdomsrepræsentant pr. udtalelse vil arbejde på vegne af alle interesserede ungdomsorganisationer.
Initiativet er i øjeblikket i gennemførelsesfasen. In June this year, an open call for youth organisations to apply to take part was held and the EESC received more than 100 applications. De deltagelsesberettigede organisationer vil regelmæssigt blive orienteret om nye kommende udtalelser, og de vil blive spurgt, om de er interesseret i at arbejde på kommende udtalelser. Sektionernes/CCMI's præsidier vil til sidst beslutte, hvilket udtalelser der skal omfattes af EU's ungdomstest i EØSU.
Erfaringerne fra et meget vellykket pilotprojekt har hjulpet ungdomsgruppen med at udvikle metoden. Hver af EØSU's sektioner/CCMI udvalgte hver især én udtalelse og involverede i alt 20 ungdomsrepræsentanter. Emnerne for disse udtalelser varierede fra det europæiske semester til forsvar af demokratiet.
EØSU's ungdomsgruppe arbejder på at finde den bedste måde, hvorpå man kan inddrage ungdomsorganisationerne på meningsfuld vis. Næste skridt er at begynde at anvende initiativet og regelmæssigt revidere og forbedre det!
Der findes i øjeblikket mere end 1.200 europæiske samarbejdsudvalg i større multinationale virksomheder. Disse organer er et vigtigt redskab til at sikre demokrati på arbejdspladsen, da de har ret til at blive informeret af virksomhedens centrale ledelse om tværnationale spørgsmål og give deres mening til kende. Sådanne spørgsmål omfatter den nuværende økonomiske og finansielle situation og den sandsynlige udvikling med hensyn til beskæftigelse, investeringer eller nye arbejdsmetoder. De europæiske samarbejdsudvalg har ikke ret til indgå forhandlinger om aftaler.
Der findes i øjeblikket mere end 1.200 europæiske samarbejdsudvalg i større multinationale virksomheder. Disse organer er et vigtigt redskab til at sikre demokrati på arbejdspladsen, da de har ret til at blive informeret om tværnationale spørgsmål af virksomhedens centrale ledelse og give deres mening til kende. Sådanne spørgsmål omfatter den nuværende økonomiske og finansielle situation og den sandsynlige udvikling med hensyn til beskæftigelse, investeringer eller nye arbejdsmetoder. De europæiske samarbejdsudvalg har ikke ret til indgå forhandlinger om aftaler.
Da virksomhedsbeslutninger overvejende træffes i en virksomheds hovedsæde, men implementeres i hele virksomhedens struktur, får sådanne organer stadig større betydning. De europæiske samarbejdsudvalg hjælper arbejdstagerrepræsentanterne med bedre at forstå virksomhedernes beslutninger. Samtidig kan ordentlig information og høring hjælpe ledelsen med at forme deres beslutninger, så de kan gennemføres gnidningsløst i alle lande.
Der er imidlertid dokumentation for, at der er meget store mangler i det nuværende direktiv om europæiske samarbejdsudvalg (som går tilbage til 2009) og dets gennemførelse. Det er helt afgørende, at mange europæiske samarbejdsudvalg ikke har mulighed for at gå rettens vej, hvis deres rettigheder krænkes. En analyse af tidligere retssager og -afgørelser viser, at der er juridisk usikkerhed, navnlig med hensyn til definitionerne af "information", "høring", "tværnational" og "fortrolighed" samt det europæiske samarbejdsudvalgs ret til at indkalde eksperter (f.eks. juridisk bistand eller fagforeningsrepræsentanter). Samtidig er der forskellige forældede forordninger, der bør tilpasses den aktuelle globale situation.
Virksomhederne og deres arbejdsstyrke står over for en bred vifte af udfordringer: digitalisering, foranstaltninger mod klimaændringer, demografi og færdigheder. Sådanne ændringer kan være forstyrrende og risikere at påvirke en virksomheds konkurrenceevne samt den sociale sikring og arbejdstagernes produktivitet. Videnskabelig forskning viser, at effektiv information, høring og/eller medarbejdernes ret til indflydelse styrker bæredygtigheden i virksomhedernes beslutninger og deres konkurrenceevne, hvilket igen tyder på, at de europæiske samarbejdsudvalg kan spille en afgørende rolle i gennemførelsen af en retfærdig omstilling.
En revision af direktivet er derfor nødvendig for at garantere retssikkerheden og sikre, at de europæiske samarbejdsudvalg fungerer korrekt. En hurtig og gnidningsløs gennemførelse af revisionen af direktivet bør afhjælpe de eksisterende mangler og gøre de europæiske samarbejdsudvalg klar til fremtiden. I EØSU's udtalelse vurderer man Kommissionens forslag og fremsætter en række konkrete forslag til lovgiverne om, hvordan direktivet yderligere kan forbedres.
EØSU har iværksat et nyt program med henblik på at videreudvikle sine forbindelser til de nationale økonomiske og sociale råd. Hensigten med initiativet er at muliggøre mere regelmæssige udvekslinger om prioriterede emner, planlagte udtalelser og rapporter samt om god praksis.
EØSU har iværksat et nyt program med henblik på at videreudvikle sine forbindelser til de nationale økonomiske og sociale råd. Hensigten med initiativet er at muliggøre mere regelmæssige udvekslinger om prioriterede emner, planlagte udtalelser og rapporter samt om god praksis.
Den første udveksling af denne art fandt sted i marts måned i Frankrig, hvor formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne aflagde et todages besøg i det franske økonomiske, sociale og miljømæssige råd (CESE) for at udveksle synspunkter om ungdomspolitikker. Hvilket resultat førte det til? Nye idéer til fremme af ungdomsdagsordenen på EU-plan og nationalt plan, integration af unges forventninger i EØSU's aktiviteter og møde med nye kolleger, der arbejder med samme emne i andre medlemsstater.
I denne video fortæller Katrīna Leitāne om sine indtryk fra arbejdsbesøget og de udbytterige udvekslinger, hun havde med CESE i Frankrig.
Yderligere oplysninger om udvekslingsprogrammet findes på vores webside her.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatet for CSS-kontoret for forbindelser med de nationale økonomiske og sociale råd og civilsamfundet (EESC-ESCS-relations@eesc.europa.eu).
EØSU har understreget betydningen af at integrere unges perspektiver i EU's politikker og opfordrer indtrængende ungdomsorganisationerne til at engagere sig i EØSU's ungdomstest. Det er et initiativ, der har til formål at øge de unges gennemslagskraft i den politiske beslutningsproces.
EØSU har understreget betydningen af at integrere unges perspektiver i EU's politikker og opfordrer indtrængende ungdomsorganisationerne til at engagere sig i EØSU's ungdomstest. Det er et initiativ, der har til formål at øge de unges gennemslagskraft i den politiske beslutningsproces.
I sin nylige indkaldelse af ansøgninger opfordrede EØSU ungdomsorganisationer til at ansøge om at deltage i EØSU's ungdomstest. Ansøgningsfristen er den 30. juni 2024. Udvalgte organisationer vil identificere de EØSU-udtalelser, de ønsker at påvirke, deltage i møder og høringer og komme med skriftlige bidrag. For at komme i betragtning, skal organisationerne være demokratisk etablerede, overholde principperne i den europæiske menneskerettighedskonvention og have aktiviteter eller beslutningstagende organer ledet af unge.
I løbet af det seneste år har EØSU afprøvet denne test og givet ungdomsrepræsentanter i hele Europa mulighed for at bidrage til drøftelser om vigtige spørgsmål såsom demokrati, den fælles landbrugspolitik og inddragelse af unge fra EU og UK. Pilotprojektets succes har ført til, at det er blevet indført som et permanent redskab, og EØSU opfordrer andre EU-institutioner til at iværksætte lignende foranstaltninger.
Under en nylig plenardebat udtrykte ungdomsrepræsentanter tilfredshed med initiativet, som sikrer, at de inddrages i flere spørgsmål end de traditionelle med fokus på de unge såsom klimakrisen.
EØSU's formand, Oliver Röpke, fremhævede initiativet som en central politisk forpligtelse og understregede behovet for fortsat inddragelse af unge i EU's beslutningsproces. Han udtalte, at valg ikke bør være den eneste lejlighed for de unge til at blive hørt, og at ungdomstesten vil være med til at sikre, at de unge regelmæssigt kan komme med input til EU's politikker.
Katrīna Leitāne, formand for EØSU's ad hoc-ungdomsgruppe, mindede om fremskridtene med at integrere unge i EU's beslutningstagning og bemærkede, at ungdomstesten er et levende dokument, der vil udvikle sig i takt med erfaringerne. Elias Dray, næstformand for Det Europæiske Ungdomsforum, roste EØSU for dets lederskab og opfordrede ungdomsorganisationerne til at indgå i initiativet og være med til at sikre, at deres synspunkter kommer til at præge kommende EØSU-udtalelser.
Albaniens minister for børn og unge, Bora Muzhaqi, deltog også i EØSU's plenarforsamling. Hendes land stræber efter at blive et forbillede på det ungdomspolitiske område ved at vise værdien af at have embedsfolk, som udelukkende er ansvarlige for ungdomsspørgsmål. "Jeg er virkelig overbevist om, at vi med vores arbejde med og for unge i dag gør den yngre generation klar til fremtiden... vi giver dem mulighed for at sætte deres præg på dagens verden, så vi sikrer, at de overtager en planet, der er bæredygtig og miljømæssigt mangfoldig."
EØSU har et fremragende samarbejde med Albanien, hvilket understreger den centrale rolle, som tværnationale partnerskaber spiller med hensyn til at fremme unges deltagelse på alle forvaltningsniveauer.
EØSU har været engageret i dette initiativ siden september 2022, hvor udvalget vedtog en udtalelse om EU's ungdomstest. EØSU's løbende indsats, herunder det årlige arrangement Dit Europa, din mening! er yderligere et bevis på udvalgets dedikerede indsats for at øge unges deltagelse i EU's beslutningsproces.
Dette års anbefalinger fra arrangementet, der blev afholdt i marts 2024, er rettet mod EU's kommende ledere og er tilgængelige online. (ks)
Kommissionen har foreslået et mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 med henblik på klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) godkendte dette målpå sin plenarforsamling i maj og understregede, at disse mål er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
Kommissionen har foreslået et mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 med henblik på klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) godkendte dette mål på sin plenarforsamling i maj og understregede, at disse mål er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
Ved at tilbyde sin støtte understregede EØSU betydningen af at yde et rimeligt bidrag til den globale klimaindsats og samtidig sikre de europæiske industriers konkurrenceevne under overgangen til en lavemissionsøkonomi. Teppo Säkkinen, ordfører for udtalelsen om EU's klimamål for 2040, understregede behovet for et kulstoffrit elsystem senest i 2040 for at fremme dekarboniseringen af industri, transport og bygninger samtidig med, at han slog til lyd for reelle emissionsreduktioner ved at udfase fossile brændstoffer.
EØSU advarede mod at sætte al for stor lid til kulstoffjernelse på grund af risici såsom skovbrande og skadedyr og opfordrede indtrængende til en tilgang, hvor der søges balance mellem emissionsreduktioner og kulstoffjernelse. Næste fase af EU's klimapolitik bør fokusere på investeringer, skabelse af en robust økonomi, forbedring af energisikkerheden og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet. Det er i den forbindelse afgørende at nå 2030-målet om en emissionsreduktion på 55 % og gennemføre Fit for 55-pakken.
EØSU forventer en kulstoffri elproduktionssektor inden 2040 efterfulgt af dekarboniseret opvarmning og køling. Ren og økonomisk overkommelig energi er afgørende for dekarbonisering af industrien, bygninger og transportsektoren.
EØSU foreslog tillige et emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren, der er udviklet gennem dialog med landbrugere og interessenter for at garantere fødevaresikkerheden og tage hensyn til forskellige naturlige forhold i hele EU.
Offentlig støtte og inddragelse af interessenter er afgørende for at nå 2040-målet. EØSU opfordrer derfor til en bred dialog, herunder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og borgerne, om fastsættelse af mål og udvikling af politikker.
I forbindelse med EU's udarbejdelse af sit lovgivningsforslag om 2040-målet understreger EØSU behovet for en omfattende kontrol af konkurrenceevnen i forhold til andre større økonomier for at bevare Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag, samtidig med at der opretholdes høje miljømæssige og sociale standarder. (ks)
