Det går tilbage for demokratiet i store dele af verden, misinformationen florerer, og der er stadig større utilfredshed på grund af stigende inflation og truslen om krig, som lurer i baggrunden. Der står derfor en hel del på spil, når der skal stemmes om medlemmerne af det nye Europa-Parlament.
EØSU har vedtaget en resolution, hvori det opfordrer europæerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia Del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's Arbejdsgivergruppe, Arbejdstagergruppe og Gruppe af civilsamfundsorganisationer, opfordrer i fællesskab europæerne til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og vælge repræsentanter, der skal forsvare et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa. I vores klumme "Et spørgsmål til..." spurgte vi hver enkelt ordfører, hvad der står på spil ved dette valg, og hvorfor alle bør bruge deres stemme i juni.
EØSU har vedtaget en resolution, hvori det opfordrer europæerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia Del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's Arbejdsgivergruppe, Arbejdstagergruppe og Gruppe af civilsamfundsorganisationer, opfordrer i fællesskab europæerne til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og vælge repræsentanter, der skal forsvare et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa. I vores klumme "Et spørgsmål til..." spurgte vi hver enkelt ordfører, hvad der står på spil ved dette valg, og hvorfor alle bør bruge deres stemme i juni.
Christa Schweng, tidligere formand for EØSU og medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe
Valget til Europa-Parlamentet giver europæerne mulighed for at beslutte, hvem der skal lede Den Europæiske Union de næste fem år. Det finder denne gang sted i en geopolitisk kontekst i rivende udvikling, der er præget af den uberettigede krig mod Ukraine, som udspiller sig på vores dørtærskel. Lande, der tidligere var fjender, danner nye alliancer og lader hånt om vores levevis. Demokratiets tilstand er mildest talt bekymrende, da demokratierne er i tilbagegang verden over. Det samme gælder for retsstatsprincippet og pressefriheden for blot at nævne to af de mest almindelige indikatorer. I hele Europa er vi vidne til stadig hyppigere angreb på liberale demokratier. I flere medlemsstater er centrale europæiske værdier blevet undermineret, civilsamfundets råderum er blevet indskrænket, og mediefriheden begrænset.
Desinformation og falske nyheder skaber splittelse i vores samfund og fører til mistillid og had.
EU bygger på de fælles værdier demokrati, beskyttelse af menneskerettighederne, ytringsfrihed, retsstat, tolerance, retfærdighed, ikkeforskelsbehandling, lighed, solidaritet og demokratisk deltagelse. Disse værdier må aldrig tages for givet, men skal derimod hele tiden styrkes, forsvares og beskyttes.
Valget til Europa-Parlamentet er en mulighed for at vise, at vi bekymrer os om demokratiet og vores grundlæggende værdier. Og det er derfor vigtigt, at vi europæere bruger vores stemme.
Cinzia Del Rio, medlem af EØSU's Arbejdstagergruppe
Vi opfordrer borgerne til at stemme for Europa, for det europæiske projekt og for et mere integreret og solidarisk Europa. Den Europæiske Union bygger på værdier, principper, retsstatsprincippet, rettigheder og deltagelse, som ikke er til forhandling, da de udgør grundlaget for vores demokrati og de bærende elementer i vores model for inklusiv og bæredygtig vækst. Vi er nødt til at sikre vores demokratiske grundlag.
Unionen står over for nye udfordringer i dag:
den skal håndtere en fragmenteret og konfliktdrevet geopolitisk situation med nye globale økonomiske og politiske aktører og konkurrenter
den skal fremme den grønne, den digitale og den demografiske omstilling samt teknologiske forandringer, innovation og udviklingen af kunstig intelligens med en menneskecentreret tilgang og samtidig inddrage de unge i disse processer
den skal udforme en ny fælles europæisk industripolitik med nye fælles finansielle instrumenter
den skal sikre sociale investeringer for fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, forbedre den sociale samhørighed, skabe kvalitetsjob og bekæmpe fattigdom, uligheder og social udstødelse.
Intet europæisk land kan gøre alt dette på egen hånd. Vi opfordrer borgerne til at bruge deres stemme til at sikre en styrket integration af Den Europæiske Union, så den kan opbygge og arbejde for varig fred og opretholde vores økonomiske og sociale model.
Ioannis Vardakastanis, medlem af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer
Det forestående valg til Europa-Parlamentet er yderst vigtigt, når det gælder fremtiden for vores Union og vores kontinent som helhed. Kernen i EU – vores sammenhold, demokrati, konkurrenceevne, bæredygtighed og sociale retfærdighed – står på spil. Det er afgørende, at de europæiske borgere udøver deres stemmeret, da netop Europa-Parlamentet former morgendagens EU.
EU symboliserer samarbejde og muligheder og sikrer fred, demokrati, inklusion og velstand. De udfordringer, som borgerne står over for, såsom stigende leve- og energiomkostninger, klimaændringer og konflikter, har dog ført til øget usikkerhed blandt europæerne og kræver fælles paneuropæiske løsninger.
Nationalisme giver ikke noget svar herpå. Vi har brug for samarbejde, solidaritet og en effektiv civil dialog for at tackle disse spørgsmål og bevare vores demokratiske værdier. EU skal også føre an globalt og fremme fred, multilateralisme og miljøbeskyttelse. Omstillingen til en digital og grøn økonomi er afgørende ligesom inklusivitet. Alle borgere skal have mulighed for at deltage i udformningen af vores fremtid. Som medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ligger disse principper os stærkt på sinde. Din stemme er afgørende for udformningen af EU's fremtid. Lad os stå sammen om et demokratisk, konkurrencedygtigt, bæredygtigt og socialt EU. Din stemme gør en forskel – brug den til at skabe en lysere europæisk fremtid!
I dette nummer giver vi ordet til Carlos Trindade, EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen om Beskyttelse af demokratiet mod desinformation. Her op til valget til Europa-Parlamentet har han skrevet om de skadelige konsekvenser af desinformation for demokratiet, og hvordan vi kan bekæmpe desinformation, hvis vi ønsker at leve i et demokrati.
I dette nummer giver vi ordet til Carlos Trindade, EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen om Beskyttelse af demokratiet mod desinformation. Her op til valget til Europa-Parlamentet har han skrevet om de skadelige konsekvenser af desinformation for demokratiet, og hvordan vi kan bekæmpe desinformation, hvis vi ønsker at leve i et demokrati.
Indkaldelsen af ansøgninger til den 3. udgave af EU-priserne for økologi er åben og løber indtil den 12. maj 2024.
EU-priserne for økologi anerkender forskellige interessenter i den økologiske værdikæde, som har indledt innovative, bæredygtige og inspirerende projekter, der har skabt reel merværdi for økologisk fødevareproduktion og -forbrug.
Priserne overrækkes den 23. september 2024, som er EU-dagen for økologi.
Ansøg online nu og senest den 12. maj 2024 inden kl. 24.00 (Bruxellestid).
"Frihed er blot et andet ord for intet at tabe..." – lyder en meget populær countrysang, som er skrevet af Kris Kristofferson i 1969 og udgivet på ny af mange udøvende kunstnere lige fra Janis Joplin til Kenny Rogers. I dag betyder friheden i Europa imidlertid i modsætning til sangen "Me and Bobby McGee", at vi har meget at tabe, hvis vi ikke kæmper for vores frihed. Navnlig i Ungarn.
"Frihed er blot et andet ord for intet at tabe..." – lyder en meget populær countrysang, som er skrevet af Kris Kristofferson i 1969 og udgivet på ny af mange udøvende kunstnere lige fra Janis Joplin til Kenny Rogers. I dag betyder friheden i Europa imidlertid i modsætning til sangen "Me and Bobby McGee", at vi har meget at tabe, hvis vi ikke kæmper for vores frihed. Navnlig i Ungarn.
Folk bliver meget hurtigt vant til gode forhold. De ser sig ikke tilbage for at påskønne frihedsrettigheder som rejsefrihed, pressefrihed, beskæftigelsesfrihed og uddannelsesfrihed i hele Europa. Folk fra min generation (født i baby-boom-generationen i slutningen af 50'erne, da Ungarn stadig var i Warszawapagten) husker den lange vej til nutidens frihed, fra Berlinmurens fald til Ungarns tiltrædelse af EU, familien af frie nationer, tilbage i 2004. Det var først fjorten år efter kommunismens fald, at vores land kunne tilslutte sig sammen med Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Jeg mener, at vi lige nu har fjorten år bag os, hvor Ungarn langsomt er gået baglæns og er sakket bagud, fra forsvar af borgerlige frihedsrettigheder og pressefrihed i begyndelsen af 1990'erne til nutidens modstridende populisme, autokrati og konstitutionelle diktatur.
Regeringen i Budapest har næsten åbent erklæret krig mod fælles europæiske værdier. Dens fortælling kalder "Bruxelles" en fjende og fremstiller EU som selve djævlen. Dette har været i gang i næsten 14 år og viser, at det er vanskeligt at støtte enhver proeuropæisk kampagne fra oppositionen (eller hvad der er tilbage af denne) eller civilsamfundet og NGO'er (ligeledes hvad der er tilbage af dem). Vi nægter dog at give op – vi nægter at give slip på de europæiske værdier, blot fordi nogle ungarske politikere har besluttet at danse efter toner, som er komponeret langt væk, måske i Kreml.
Nylige meningsmålinger i Ungarn viser, at næsten 68-70 % af befolkningen i den stemmeberettigede alder stadig støtter og nyder godt af de fordele, der er forbundet med EU og de fælles europæiske værdier. Det store spørgsmål er, om de er parate til at gå til stemmeurnerne i stort antal den 9. juni 2024. I Ungarn finder denne afstemning sted samme dag som kommunalvalget, og med stigende utilfredshed i landet er udsigterne ikke dårlige. En protestafstemning mod regeringens politikker vil samtidig være en proeuropæisk afstemning.
Mihály Hardy er ungarsk journalist og chefredaktør for Klubrádió.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union præsenteret en række vigtige anbefalinger, der skal styrke social samhørighed, forvalte gæld og prioritere investeringer i sundhedspleje og beskæftigelse i hele Europa. EØSU har udtrykt bekymring over, at stramme budgetter kan bremse fremskridtene i bekæmpelsen af fattigdom og klimaændringer.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union præsenteret en række vigtige anbefalinger, der skal styrke social samhørighed, forvalte gæld og prioritere investeringer i sundhedspleje og beskæftigelse i hele Europa. EØSU har udtrykt bekymring over, at stramme budgetter kan bremse fremskridtene i bekæmpelsen af fattigdom og klimaændringer.
EØSU fremsatte sine anbefalinger i udtalelsen Fremme af langsigtet inklusiv vækst gennem reformer og investeringer, som blev vedtaget og drøftet på plenarforsamlingen i marts med kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, og den belgiske minister for pensioner og social integration, Karine Lalieux.
I udtalelsen blev det understreget, at eksisterende rammer såsom det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder skal ensrettes. Talerne under debatten på højt plan påpegede, at vi skal fremme det sociale Europa og behandle presserende spørgsmål såsom den kønsbestemte pensionsforskel og digital inklusion. Konferencen på højt plan om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der snart løber af stablen i Belgien, viser, at der er interesse for at fremme implementeringen af dette instrument.
Udvalget understreger i sine forslag, at de finansielle midler skal udnyttes effektivt, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet skal inddrages i beslutningsprocesserne, og at det samtidig er vigtigt at sikre, at den grønne og den digitale omstilling er retfærdig. Inklusion er et centralt tema, og det samme er det at maksimere virkningen af sociale investeringer og samtidig fremme økonomisk stabilitet og social samhørighed i EU. (tk)
Månedens gæst er denne gang professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hun fortæller her, hvorfor europaparlamentsvalget i 2024 bliver en kamp for Europa, og hvorfor de politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere til stemmeurnerne. I 2024 har vi simpelthen ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i EU's beslutningsproces. Denne gang står der alt for meget på spil.
Månedens gæst er denne gang professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hun fortæller her, hvorfor europaparlamentsvalget i 2024 bliver en kamp for Europa, og hvorfor de politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere til stemmeurnerne. I 2024 har vi simpelthen ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i EU's beslutningsproces. Denne gang står der alt for meget på spil.
Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.
Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.
Alle valg er vigtige. De ligger til grund for demokratiets begyndelse. Men vi ved godt, at demokrati er meget mere end afholdelse af valg. Der findes således demokratisk valgte regeringer, der udøver demokrati, samtidig med at retsstatsprincippet svækkes. Selv om valg er retfærdige og frie, er de ikke den eneste garanti for demokrati, og de er heller ikke den eneste faktor, der er afgørende for demokratiet. Derfor bør vælgerne engagere sig aktivt i valget.
De seneste fem år har været præget af en række nærmest eksistentielle udfordringer for Den Europæiske Union. Vi var nødt til at forholde os til brexit og konsekvenserne heraf. Derefter fulgte covid-19-pandemien, Ruslands brutale, umenneskelige invasion af Ukraine og de deraf følgende økonomiske udfordringer, herunder energikrisen og høje inflationsniveauer. Vi har håndteret alle disse uventede forstyrrelser, samtidig med at vi forfulgte vores centrale strategiske mål om dobbelt omstilling til en grøn og digitalt konkurrencedygtig økonomi. Et vekslende geopolitisk miljø har ført til, at EU og dets demokratiske partnere har pålagt Rusland vidtrækkende sanktioner, og vi har bevæget os i retning af at mindske vores afhængighed af Kina og placere vores forbindelser med USA på et hidtil uset solidt grundlag. EU har også iværksat det første program for den europæiske forsvarsindustri nogensinde, som vil blive gennemført i de kommende år.
Valget i 2024 bliver en kamp for Europa. Valgkampagnen skal leve op til borgernes forventninger og samtidig respektere deres rolle i den europæiske beslutningsproces. Der er ingen tvivl om, at spørgsmål som migration, klimaændringer og støtte til ukrainere, der forsvarer deres land mod den russiske aggression, vedrører os alle med tanke for frihed, demokrati og fred. De folkevalgte politikere vil skulle gøre alt for at sikre en effektiv kickstart af udvidelsespolitikken. Når man så debatterer med kandidaterne om deres opgave i de næste fem år, skal de folkevalgte gøre sig klart, at såfremt de bliver valgt, så er de nødt til at forholde sig til, at Den Europæiske Union udgør en del af en polariseret verden med demokratier på den ene side og autoritære regimer på den anden. I 2024 afholdes der valg i lande rundt omkring i verden for i alt 4 mia. indbyggere.
Vi vil som europæere være på vagt over for amerikanernes beslutning, når de begiver sig hen til valgstederne for at vælge deres præsident. Det transatlantiske forhold vil udgøre et vigtigt spørgsmål under vores debatter op til valget til Europa-Parlamentet. Det er de europæiske politikeres og politiske partiers pligt at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at gå i dialog med borgerne og tilskynde dem til at blive hørt. Den geopolitiske usikkerhed gør det vigtigere end nogensinde før. Politiske partier, der opstiller deres kandidater til valget, har ofte forskellige holdninger til spørgsmål, der er af afgørende betydning for vores liv. Vi kan kun få indflydelse på og påvirke Europas fremtid, dvs. vores egen fremtid, hvis vi som borgere tager del i debatten med kandidaterne og begiver os hen til stemmeboksene. Nogle gange bliver vi frustrerede og vrede. Men det er netop grunden til, at vores aktive deltagelse i den politiske dialog omkring valget har så afgørende betydning.
I 2019 sneg valgdeltagelsen sig for første gang nogensinde over de 50 %. Det var de unge europæeres valgdeltagelse, der var med til at presse deltagelsesprocenten i vejret. På den ene side er det godt nyt, at halvdelen af de stemmeberettigede benyttede sig af deres stemmeret. Men på den anden side betyder det, at halvdelen af os, altså europæiske borgere med stemmeret, ikke stemte. I 2024 har vi ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i europæisk beslutningstagning og lovgivning. Lav valgdeltagelse mindsker de folkevalgtes legitimitet og sætter dem i en svagere position i Europa-Parlamentet. De politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere hen til stemmeurnerne.
I årtier har europæerne betragtet regeringerne som deres repræsentanter i EU. Valget til Europa-Parlamentet i 2024 er en mulighed for at bevise parlamentets reelle magt som talerør for borgerne. Der vil være førstegangsvælgere. I fem medlemsstater kan de 16-årige afgive deres stemme. De unge vil have forskellige forventninger til politikerne. Vi så det ved konferencen om Europas fremtid, og vi hører det nu i forbindelse med de opfølgningspaneler, som Kommissionen har arrangeret. Politikerne bør benytte sig af det forestående valg til Europa-Parlamentet som en proces til at skabe en ny generation af vælgere og politikere og som en mulighed for at styrke en gennemsigtig politisk uddannelse samt opbygning af identitet og genvinding af tillid.
Europa-Parlamentets kommunikationsstrategi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024 fokuserer på at mobilisere sofavælgere og førstegangsvælgere, hjælpe andre involverede, herunder medierne, NGO'er, virksomheder og enkeltpersoner, og støtte de europæiske borgeres og organisationers upartiske civile engagement ved at fremhæve vigtigheden af at stemme.
Vi oplever allerede udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet, hybride desinformationskampagner, der ødelægger tilliden til institutioner og politikere og skaber fortællinger, der splitter samfundet. Det er alt sammen noget, der sker som optakt til valget, men der vil komme mere af samme skuffe under valget, og der vil også være problemer efter valget. Lovgivningen mod desinformation skal håndhæves. Nationale og europæiske tiltag vil ikke være tilstrækkelige. Vi har brug for meningsfuld finansiering til støtte for en tilgang, der omfatter hele samfundet, for at afsløre desinformation og dens gerningsmænd, da det har indflydelse på folks dagligdag og deres strategiske valgmuligheder.
Med dette valg er det demokratiets, frihedens og sikkerhedens skæbne, der står på spil. Og det nytter noget at stemme.
Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet (PL/EPP)
Flere og flere europæere er bekymrede for ikke at kunne finde en anstændig bolig, som de har råd til. Det medfører en risiko for dårlige boligforhold, anstrængt økonomi, usikre boligforhold og endda hjemløshed. Dyre boliger kan påvirke folks helbred og trivsel, føre til ulige levevilkår og muligheder samt højere sundhedsudgifter, lavere produktivitet og miljøskader.
Flere og flere europæere er bekymrede for ikke at kunne finde en anstændig bolig, som de har råd til. Det medfører en risiko for dårlige boligforhold, anstrængt økonomi, usikre boligforhold og endda hjemløshed. Dyre boliger kan påvirke folks helbred og trivsel, føre til ulige levevilkår og muligheder samt højere sundhedsudgifter, lavere produktivitet og miljøskader.
En konference, der for nylig blev holdt i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs bygninger (EØSU) i Bruxelles, sendte en klar besked: Boligkrisen i Europa bliver værre og værre, og det har en række konsekvenser.
Ifølge en undersøgelse, som Eurofound for nylig har gennemført, påvirker boligkrisen især unge og forhindrer dem i at flytte hjemmefra. Den alder, hvor mindst 50 % af befolkningen i EU er flyttet hjemmefra, steg fra 26 til 28 år mellem 2007 og 2019. Mellem 2010 og 2019 oplevede Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Belgien, Grækenland og Irland de største stigninger i antallet af personer i alderen 25-34 år, der bor sammen med deres forældre.
Med anbefalingerne fra denne konference har EØSU til hensigt at sætte politisk skub i debatten og sikre, at boligkrisen i Europa kommer på det nye Europa-Parlaments og den nye Kommissions dagsorden for 2024-2029. Den Europæiske Union skal samle ressourcerne for at bekæmpe manglen på anstændige og økonomisk overkommelige boliger. (mp)
Cinzia Del Rio, medlem af EØSU's Arbejdstagergruppe
