Af Thomas Kattnig

Stigende huslejer, stigende ejendomspriser og lønninger, der ikke holder trit med inflationen, gør boliger uoverkommelige for et stigende antal mennesker. Boligkrisen i EU er en realitet.

Den medfører højere sundhedsudgifter, produktivitetstab, miljøskader og negative økonomiske konsekvenser som følge af nedsat købekraft.

Som det organiserede civilsamfunds stemme mener EØSU, at der hurtigst muligt skal træffes foranstaltninger for at afhjælpe markedssvigt i boligsektoren. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet om at udarbejde en omfattende pakke af EU-foranstaltninger, der fastlægger rammebetingelser og retten til en bolig i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og chartret om grundlæggende rettigheder.

Udvalget glæder sig derfor over udnævnelsen af en kommissær med ansvar for energi og boliger og meddelelsen om, at der vil blive fremlagt en europæisk plan for økonomisk overkommelige boliger inden for de næste 100 dage. Vi har bl.a. brug for et EU-dækkende åbenhedsregister for transaktioner vedrørende fast ejendom, mere strømlinet koordinering, mere effektive godkendelsesprocedurer, bedre fysisk planlægning, økonomisk overkommelig jord til socialt boligbyggeri, flere investeringer i renovering og klimavenligt byggeri og for Housing First-programmet, så vi på ny kan give hjemløse sikkerhed og fremtidsudsigter. Vi opfordrer til, at boliger anerkendes som en grundlæggende rettighed og ikke som et gode ved at forankre dem i EU's primære ret.

Samtidig er vi enige i Lettarapportens udsagn om, at adgang til socialt boligbyggeri skal defineres mere bredt i statsstøttereglerne.

EØSU opfordrer desuden til en betydelig forøgelse af den finansielle støtte til socialt boligbyggeri. For det første skal offentlige investeringer i socialt boligbyggeri udelukkes fra stabilitets- og vækstpagtens gældsregler. For det andet bør ejendomsudviklere af almennyttige boliger, andelsforeninger og kommuner kunne opnå langfristede rentefrie lån via den planlagte investeringsplatform eller direkte fra Den Europæiske Investeringsbank.

Korttidsudlejning, som er et problem i mange større europæiske byer, reducerer antallet af tilgængelige boliger yderligere. For at kunne gribe ind over for dette fænomen har vi brug for en værktøjskasse på EU-plan med forskellige værktøjer som f.eks. skatter på ledige ejendomme og huslejelofter, så medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger.

Der skal også lægges særlig vægt på a) at opfylde unges boligbehov gennem målrettede programmer såsom Housing First for Youth (HF4Y) og b) at inkludere personer med handicap.

For at sikre, at boliger ikke kun er økonomisk overkommelige, men også bæredygtige, bør renoveringer og istandsættelse prioriteres frem for nybyggeri. For at lette sådanne renoveringer opfordrer vi til en kombination af obligatoriske og understøttende foranstaltninger for at sikre, at der træffes rimelige klimaforanstaltninger. Der er behov for finansieringsværktøjer for at sætte alle i stand til at foretage varme- og energirenoveringer, uanset hvilken finansiel situation de befinder sig i. Samtidig skal der fastsættes forpligtelser for ejere af fast ejendom, navnlig udlejere, for at beskytte lejerne mod uforholdsmæssigt store huslejestigninger, når udlejerne pålægger lejerne omkostninger.

Endelig understreges det, at boligkrisen ikke kun har en negativ indvirkning på de europæiske borgeres livskvalitet, men også truer et velfungerende indre marked i EU. Der er derfor behov for en EU-boligstrategi for at øge boligudbuddet, indføre foranstaltninger til at reducere byggeomkostningerne, hjælpe med at opkvalificere arbejdsstyrken, øge produktiviteten og forbedre byggeindustriens miljøpræstationer.

EØSU efterlyser en retfærdig og inklusiv omstilling på EU's vej mod klimaneutralitet. I en nylig udtalelse understreger EØSU behovet for en koordineret indsats for at sikre, at ingen lades i stikken i realiseringen af de ambitiøse klimamål. Disse anbefalinger er i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter for 2024-2029 vedrørende beskæftigelse, færdigheder, social velfærd og regionale forskelle.

EØSU går ind for en omfattende politisk pakke for retfærdig omstilling, så medlemsstaterne har fleksibilitet til at tage hånd om deres egne særlige forhold. Social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger er centrale redskaber, og EØSU foreslår også at kortlægge kvalifikationskløfter, oprette inklusive uddannelsesprogrammer og gennemsigtige virksomhedsplaner for omstilling, høre arbejdstagerne mere indgående og indarbejde principperne for retfærdig omstilling i EU-rammer som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder.

"Vi ønsker, at retfærdighed, modstandsdygtighed og bæredygtighed skal bane vejen for en grønnere og mere inklusiv fremtid", sagde Dirk Bergrath, der er ordfører for udtalelsen.

Hvis Europas klimaambitioner – altså en reduktion af udledningerne på 75 % inden 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 – skal lykkes, skal retfærdighed være en del af politikkerne, understregede EØSU i udtalelsen. Det er helt afgørende at prioritere anstændigt arbejde, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse for at kunne holde fast i offentlighedens støtte og sikre, at den europæiske grønne pagt bliver en succes.

Derudover fremhæver EØSU, at der er brug for målrettet støtte til regioner, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt af den grønne omstilling. Det er vigtigt at få overblik over regionale behov og sektorspecifikke omstillinger, hvor observatoriet for retfærdig omstilling overvåger fremskridtene og sikrer, at ingen samfundsgrupper bliver glemt.

For at dække manglende finansiering er det vigtigt at opskalere Fonden for Retfærdig Omstilling, mobilisere private investeringer og tilpasse EU's finansieringsinstrumenter. Sociale og miljømæssige betingelser vil sikre en retfærdig fordeling med fokus på uddannelse og beskyttelse af sårbare grupper. (ks) 

Det 9. Europæiske Migrationsforum (EMF), der blev etableret af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender, fokuserede på, hvordan civilsamfundet kan spille en central rolle i den forestående gennemførelse af pagten om migration og asyl. Ved samme lejlighed fremhævede man den direkte indsats, som civilsamfundsorganisationerne udfører på området.

Ved EMF, der blev afholdt i Bruxelles i slutningen af november, blev der sat fokus på pagten om migration og asyl, som trådte i kraft i juni 2024. Deltagerne drøftede dens kommende gennemførelse, og hvordan civilsamfundet kan være med til at støtte og anvende pagten på en human måde. Under arrangementet så man også nærmere på den nye permanente solidaritetsmekanisme, som indebærer en tættere sammenkobling mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, passende modtagelsesforhold og handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027.

Den afgående kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, indledte åbningsmødet og sagde: "Det glæder mig, at en af mine sidste opgaver som kommissær er at tale ved Det Europæiske Migrationsforum. Det er en afgørende platform for civilsamfundsorganisationer, EU-medlemsstater og politiske beslutningstagere, når det gælder at tage fat på udfordringer og gribe muligheder i forbindelse med håndteringen af migration. Vores drøftelser i årenes løb har altid været inspirerende. Sammen kan vi opbygge stærkere og mere modstandsdygtige samfund, værne om vores værdier og sikre, at EU forbliver et sted, hvor man kan søge tilflugt, og som tilbyder muligheder."

EØSU's formand, Oliver Röpke, takkede kommissær Johansson for hendes engagement i reformen af EU's migrationspolitik. "Vi skal sikre, at migrationspagten gennemføres på den mest humane og bæredygtige måde, og den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lytte til civilsamfundsorganisationerne på stedet. Selv om pagten er blevet vedtaget, er arbejdet langt fra afsluttet. Man kan faktisk sige, at det først er nu, det egentlige arbejde går i gang", påpegede han.

EMF blev oprettet i 2015 som en platform for dialog mellem civilsamfundet, institutioner og myndigheder om spørgsmål vedrørende migration og integration af tredjelandsstatsborgere. Forummet mødes én gang årligt for at drøfte den seneste politiske udvikling og for at indsamle og udveksle informationer om, hvordan EU's politikker gennemføres regionalt, lokalt og på græsrodsniveau.

Hvert år fokuserer EMF på et nyt tema, som vælges ud fra input fra civilsamfundsorganisationer under høringsprocesser, der gennemføres i månederne forud for arrangementet. Forummet har indtil videre behandlet emner såsom sikre migrationsruter, migranters adgang til rettigheder og tjenester og til EU, et mere inkluderende europæisk arbejdsmarked for migranter samt unges rolle.

EØSU har allerede vedtaget vigtige udtalelser om vigtige emner vedrørende migration og asyl, herunder om udformningen af pagten om migration og asyl, om forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, om pakken om sikkerhedsunionen/Schengen-pakken og om handlingsplanen om integration og inklusion 2021-2027. EØSU nedsatte også i 2009 en permanent gruppe om indvandring og integration, som bidrager til at konkretisere EØSU's rolle som formidler mellem civilsamfundet og EU-institutionerne i migrationsspørgsmål, samtidig med at det bestræber sig på at fremme udviklingen af en fælles europæisk indvandrings- og integrationspolitik. (lm)

EU står over for en alvorlig boligkrise som følge af stigende huslejepriser, uoverkommelige ejendomspriser og lønninger, der halter bagefter inflationen.  For at afhjælpe markedssvigt i boligsektoren kræver EØSU en hurtig indsats og opfordrer til en forsvarlig EU-boligstrategi, skriver Thomas Kattnig, ordfører for EØSU's udtalelse om Sociale boliger i EU – anstændige, bæredygtige og økonomisk overkommelige.

Den europæiske forbrugerdag 2024 fokuserede på vandmæssige udfordringer: Drøftelser om forbrugernes perspektiv og det fortsatte arbejde med den blå EU-pagt. Ved arrangementet understregedes behovet for bæredygtig vandforvaltning, forbedret infrastruktur og forbrugeroplysning for at sikre, at vand fortsat er prismæssigt overkommeligt for alle europæere.

Som det blev afsløret på den europæiske forbrugerdag, der blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) den 9. december, hvor prisen på vand forventes at stige med 25 % inden 2030, vil EU være nødt til at investere mere end 250 mia. EUR for at opfylde Europas vandbehov og opbygge et samfund, hvor alle har adgang til rent vand til en overkommelig pris.

Vand er ved at blive en knap ressource, selv i EU: helt op til 30 % af europæerne oplever vandstress mindst én gang om året. Det betyder, at forbrugerne, som generelt stadig betragter vand som et prisoverkommeligt gode, vil være nødt til at ændre adfærd for at bruge det mere effektivt, både ved at blive mere bevidst om deres vandfodaftryk og ved at anvende intelligente vandbesparende teknologier.

De største forurenere bør dog også betale prisen og ikke overlade det til forbrugerne at bære deres skjulte udgifter.

Velvidende, at der skal 15.000 liter vand til at producere et kilo kød, og 8.000 liter til at fremstille et par jeans, skal storforbrugere af vand (såsom forarbejdningsindustrien og navnlig landbruget, som tegner sig for 72 % af al vandforbrug) også bære omkostningerne ved deres miljøpåvirkning og investere i bedre produktionsanlæg.

"Vand bør betragtes som en grundlæggende del af Europa-Kommissionens kommende flagskibspolitiske initiativer. Vi ser gerne, at den nye vandkoalition lanceres for at bidrage til gennemførelsen af den blå EU-pagt, og vi arbejder i øjeblikket på etableringen af interessentplatformen for den blå EU-pagt", sagde Milena Angelova, ordfører for EØSU's udtalelse om Vandeffektivt forbrug og forbrugerbevidsthed om deres vandfodaftryk.. Hun understregede betydningen af den blå EU-pagt som et centralt initiativ fra EØSU, en "banebrydende EU-institution", når det gælder vandspørgsmål.

I sin hovedtale sagde Gaetano Casale, direktør for forbindelseskontoret ved IHE DELFT Institute for Water Education, at vand stadig er undervurderet i Europa. Han mener, at en bæredygtig tilgang til vand nu er absolut nødvendig, og opfordrer til øget bevidsthed om miljøomkostningerne, udfordringerne i forbindelse med en voksende verdensbefolkning og klimaændringerne.

"Det ville glæde mig, hvis vi alle sammen – borgere, regeringer, agenturer, videnskabsfolk, industri og lovgivere – benyttede os af denne enestående mulighed og tog et stort skridt fremad for at fremtidssikre en af vores mest værdifulde ressourcer, vand – i undergrunden, i havet og i himlen – sagde Hildegard Bentele, som er Europa-Parlamentets skyggeordfører for vandrammedirektivet. (ll)

EØSU holdt en debat for at fejre både den internationale dag for personer med handicap og den olympiske ånd på sin plenarforsamling den 5. december i Bruxelles. 

EØSU fejrede både den internationale dag for personer med handicap og den olympiske ånd ved at invitere gæster fra den paralympiske sportsverden – bl.a. den belgiske paralympiske atlet, der har vundet flere mesterskaber, Joachim Gérard.

EØSU's formand Oliver Röpke åbnede mødet: "Denne debat fremhæver, hvor vigtigt det er at håndtere det beskæftigelsesgab, som personer med handicap står over for. På trods af de aktuelle retlige rammer er alt for mange mennesker udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af vedvarende hindringer. EØSU efterlyser tiltag, der skaber inklusive arbejdspladser, nedbryder systemiske hindringer og sikrer alle lige muligheder. Et reelt inklusivt Europa må ikke lade nogen i stikken".

Joachim Gérard, der spiller kørestolstennis og har vundet flere mesterskaber, fortalte plenarforsamlingen, at da han startede med at spille tennis, blev han ofte mødt med overraskelse og endda protester, da han risikerede at "ødelægge banen" med sin kørestol. "I løbet af de sidste ti år er der sket enorme fremskridt med den rolle, som personer med nedsat mobilitet spiller i sportsverdenen. Jeg har spillet i en række Grand Slams i hele verden, og gennem disse kampe og De Paralympiske Lege føler jeg, at jeg er blevet mere og mere accepteret som topatlet. Ikke bare som paralympisk atlet, men som topatlet".

Anne d'Ieteren, formand for det fransksprogede forbund for handicapsport (La Ligue Handisport Francophone), påpegede, at personer med handicap – på trods af de store sejre ved De Paralympiske Lege – stadig oplever mange hindringer i dagligdagen. "Et betydeligt antal sportsfaciliteter er stadig ikke tilgængelige og har utilstrækkelige parkeringsfaciliteter eller er dårligt indrettet. Det kan virke som små problemer, men samlet set kan det være med til at udelukke og afskrække sportsudøvere fra deltagelse".

Aurel Laurenţiu Plosceanu, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, bød Joachim Gérard og Anne d'Ieteren velkommen: "Jeres tilstedeværelse og resultater minder os netop om, at inspirerende sportspræstationer på topniveau kan være for alle, der stræber efter at realisere deres fulde potentiale. Samtidig viser det den afgørende rolle, som personer med handicap spiller i vores samfund og især i sportsverdenen".

Christophe Lefèvre, formand for EØSU's permanente gruppe om rettigheder for personer med handicap, argumenterede for, at der bør oprettes en EU-mekanisme med indikatorer for tilgængelighed, der omfatter bl.a. bæredygtige boliger, sport, retsvæsen og uddannelse. Pietro Vittorio Barbieri (medlem af den permanente gruppe) tilføjede, at "det er afgørende, at alle personer med handicap, der bor i Europa, har adgang til sport og uddannelse, så vi alle garanteres de samme privilegier i samfundet". 

Den 13. december 2024 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Den Europæiske Demokratifond og Press Club Belarus i fællesskab et seminar om de uafhængige belarusiske mediers rolle i indsatsen for at skabe et modstandsdygtigt og demokratisk samfund. Som eneste informationskilde for landets befolkning skal de uafhængige belarusiske medier gives økonomisk støtte og inddrages i partnerskaber med vestlige medier, så Belarus fortsat kan figurere højt på den internationale nyhedsdagsorden.

Ved at deltage i initiativet "Belarus Days" (9.-13. december 2024), der blev tilrettelagt af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionens Generaldirektorat for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger, viste EØSU sin urokkelige støtte til et demokratisk Belarus med respekt for menneskerettighederne og ytringsfriheden.

EØSU's formand Oliver Röpke åbnede arrangementet med ordene: "Uafhængige medier er rygraden i et frit og demokratisk samfund. I anledning af Belarus Days bekræfter vi i dag vores solidaritet med det belarusiske folk og deres modige kamp mod desinformation og undertrykkelse".

Den Europæiske Demokratifonds administrerende direktør Jerzy Pomianowski fastslog: "Resultatet af valget den 26. januar er forudbestemt. Regimet vil forsøge at komme hurtigt videre, legitimere sig selv på den internationale scene og hvidvaske undertrykkelsen af sin egen befolkning. Imidlertid ser det ud til, at uafhængige belarusiske medier har held til at nå ud til sit publikum".

Hanna Liubakova, en freelancejournalist i eksil, som blev idømt 10 års fængsel in absentia på grundlag af fire strafferetlige anklager, jubler over det belarusiske folks vilje til at holde sig ajour og skaffe sig adgang til uafhængige medier. Hun fremhævede, at 50 % af trafikken på de udenlandsk baserede belarusiske websteder kommer inde fra Belarus. Hun bekræftede, at op til 90 % af de besøgende på sociale medier befinder sig i Belarus. "Uafhængige medier i Belarus er den bedste modgift mod Lukasjenkos og Kremls propaganda," tilføjede hun.

Natalia Belikova, der arbejder for Press Club Belarus, sagde, at regeringens nye propaganda har til formål at skabe en ny opfattelse af, hvad valg går ud på. Derfor forsøger de at forene folk og opmuntre dem til at vise deres patriotisme. "Med sådanne taktikker ændrer de hele befolkningens opfattelse af, hvad demokrati vil sige," sagde Natalia Belikova.

Seminaret sluttede med en forevisning af spillefilmen Under the Grey Sky, inspireret af den virkelige historie om Katsyaryna Andreeva, en fængslet belarusisk journalist, og med deltagelse af filmens instruktør Mara Tamkovich. (mt)

På sin plenarforsamling i december var EØSU vært for en debat om demokrati i Afrika med repræsentanter for Den Afrikanske Unions økonomiske og kulturelle råd (AU ECOSOCC). Begge parter var enige om, at civilsamfundet er drivkraften bag et vellykket partnerskab mellem EU og Afrika baseret på ligestilling, der fremmer den civile og sociale dialog.

Under debatten på plenarforsamlingen vedtog udvalget desuden udtalelsen Demokrati i Afrika: nuværende situation og fremtidsperspektiver. Hvilken rolle kan EØSU spille? EØSU gentog sit tilsagn om at styrke det strategiske partnerskab med Den Afrikanske Union og således støtte det fælles initiativ om fremme af værdierne demokrati, inklusiv dialog og bæredygtig udvikling. Tidligere på året undertegnede EØSU og AU ECOSCOCC aftalememorandummet.

Kyeretwie Osei, programansvarlig i Den Afrikanske Union under ECOSOCC, forklarede i sin erklæring på vegne af ECOSOCC's formand, Khalid Boudali: "Vi har et vigtigt job i institutionsopbygning for at forankre demokratiske institutioner rundt om på kontinentet og sikre, at vi er i stand til at etablere god regeringsførelse ved bl.a. at udrydde og mindske korruption og give plads til borgernes holdninger. Civilsamfundet er kernen i dette mål".

Oliver Röpke, EØSU's formand, understregede: "Samarbejde med AU ECOSOCC er afgørende for at fremme civilsamfundets rolle i Afrika. Civilsamfundet bør deltage i beslutningsprocessen og tackle yderligere udfordringer som f.eks. klimaændringer, bæredygtig udvikling og migration".

EØSU beskæftiger sig med disse udfordringer i sin udtalelse og mener, at udvalget sammen med anerkendte repræsentanter for afrikanske civilsamfundsplatforme kan bidrage til at fremme demokratiske værdier, slå til lyd for menneskerettigheder og bidrage til at forsvare demokratiske styrer i Afrika. 

Carlos Trindade, medlem af EØSU og ordfører for udtalelsen, nævnte, at den europæiske tilgang til udviklingen af demokrati i Afrika bør baseres på et forhold mellem ligestillede under hensyntagen til kontinentets kompleksitet, hvad angår økonomisk udvikling, mangfoldighed og geopolitiske interesser.

Sifa Chiyoge Buchekabiri, regional direktør og administrerende direktør for Den Internationale Kooperative Alliance-Afrika (ICA-Africa), talte om betydningen af at styrke kvinders stilling i Afrika. "Styrkelse af kvinders stilling er af afgørende betydning, idet kvinder ofte udgør rygraden i deres husstande. Ved at styrke kvinders stilling hjælper vi derfor ikke blot enkeltpersoner, men styrker også hele lokalsamfund".

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Øget digitalisering i bygge- og boligindustrien og inddragelse af socialøkonomiske aktører i boliganvisningstjenester kan bidrage til at tackle de aktuelle udfordringer i forbindelse med at sikre overkommelige boligpriser og bæredygtighed i Europa. Eftersom boliger ikke blot er et behov, men også en menneskeret, er der ifølge en nylig konference i EØSU behov for en paneuropæisk reaktion på de forskellige udfordringer. 

Den 21. november afholdt EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer konferencen Protecting Europe's most vulnerable through sustainable and affordable housing, hvor debatten primært drejede sig om, hvordan EU og medlemsstaterne kan gøre boligforholdene i hele Europa mere inklusive, overkommelige og bæredygtige.

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, understregede, at adgang til passende boliger er en menneskeret, som kræver en paneuropæisk tilgang. Han fremhævede forbindelsen mellem stigende boligpriser og fattigdomsniveauer og påpegede, at "tilvejebringelse af økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger er afgørende for udryddelse af fattigdom".

Séamus Boland understregede også, at "EU's strategi til bekæmpelse af fattigdom samt den europæiske plan for boliger til overkommelige priser, som den tiltrædende formand for Kommissionen har foreslået, skal indgå i en tværsektoriel politisk tilgang til udryddelse af fattigdom. En sådan tilgang skal inddrage civilsamfundsorganisationer i hele processen med udformning, gennemførelse og overvågning af løsninger. Bæredygtige boliger skal ses i et bredere perspektiv, der omfatter ressourceeffektivitet, cirkularitet, modstandsdygtighed, tilpasning og overkommelige priser".

Under arrangementet blev den nye EØSU-studie Bæredygtige boliger til overkommelige priser i EU, som blev bestilt af Gruppen af civilsamfundsorganisationer, desuden fremlagt. I studien undersøges politiske løsninger til at opnå økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger i hele EU. Der undersøges to nye tendenser: digitalisering og inddragelse af socialøkonomiske aktører i boligudbuddet. I studien undersøges innovative initiativer i seks medlemsstater, og deres potentiale for bredere anvendelse i hele Europa vurderes.

Du kan læse mere om de politiske anbefalinger på mellemlang og lang sigt i EØSU's studie her.

Du kan også se konferencens konklusioner og anbefalinger.