Af Thomas Kattnig

Grøn brint er en af byggestenene i vores energiomstilling, og en hurtig udrulning heraf er derfor af stor betydning for det fremtidige energisystem samt for økonomien og den sociale trivsel i EU.

Ikke desto mindre er der en række udfordringer forbundet med etableringen af forsyning, efterspørgsel, infrastruktur og produktion, når det kommer til brint. Anvendelse af brint er både dyr og afhængig af passende rammebetingelser. På den ene side skal vi målrette anvendelsen af brint til de sektorer, der er vanskelige at elektrificere, og som et energilagringsmedium. På den anden side skal vi sørge for, at der skabes de rette betingelser for en hurtig og effektiv udvidelse af brintinfrastrukturen.

Her er især tre punkter af afgørende betydning:

1. Der skal sikres den nødvendige finansiering. Etableringen af transportinfrastruktur vil være forbundet med betydelige omkostninger, og EØSU understreger derfor, at effektiv ressourceallokering er vigtig. Dette kræver intelligent og integreret planlægning, herunder på tværs af grænserne, og en reguleringsordning, der gør det muligt at foretage de nødvendige investeringer i infrastrukturen, og som samtidig fremmer den miljømæssige bæredygtighed af energisystemet som helhed og beskytter brugerne af nettet mod uforholdsmæssigt høje netafgifter. Samtidig giver det sig selv, at det er nødvendigt at undgå yderligere byrder i form af krydssubsidiering af brintnet fra gasnetbrugeres side. Det er især vigtigt, da de fremtidige brugere af brintnetinfrastrukturen adskiller sig betydeligt fra gasnetbrugerne i dag. Det er derfor vigtigt i videst muligt omfang at anvende princippet om, at brugeren betaler, og dermed sikre, at brintinfrastrukturen primært finansieres af brugerne af denne infrastruktur.
2. Der skal ud over finansiering også sikres den nødvendige arbejdsstyrke til udvidelsen og produktionen, og ud over skabelsen af nye kvalitetsjob er omfordelingen af eksisterende arbejdstagere yderst vigtig. Det vil sige, at nuværende arbejdstagere skal uddannes, efteruddannes og opkvalificeres på passende vis, og arbejdsstyrken skal fastholdes ved hjælp af gode arbejdsvilkår. Netoperatørerne skal f.eks. være bundet af de sædvanlige kollektive overenskomster, og arbejdsvilkårene skal forbedres for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. EØSU opfordrer derfor til en effektiv og resultatorienteret social dialog i gassektoren på både europæisk og nationalt plan.
3. Der skal sikres en ensartet, sporbar og obligatorisk certificering af produceret brint gennem en central EU-ordning. Certificeringsordninger bør ikke blot være en garanti for miljøkriterier, men også for sociale standarder. Disse skal omfatte retfærdige og sikre arbejdsvilkår og overholdelse af arbejdstagerrettigheder, sociale rettigheder og fagforeningsrettigheder

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at revidere brintstrategien, som med rette er blevet kritiseret af Den Europæiske Revisionsret. Det skal i samarbejde med civilsamfundet på nationalt og europæisk plan sikres, at der udarbejdes en samlet strategi, der tager højde for certificering, finansiering, behov for arbejdskraft, promovering og forbrugerbeskyttelse. Først da vil fremtiden for den europæiske brintindustri se lys ud.