Den finansielle sektor, navnlig banksektoren, er medvirkende til at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig, da den har betydelig indflydelse på finansieringen af og den nødvendige omstilling til bæredygtighed. I en udtalelse vedtaget på plenarforsamlingen fremhæver Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) de vigtigste måder, hvorpå man kan styrke denne sektor og øge dens bidrag til EU's strategiske autonomi og de mål, som medvirker til at opnå en sådan.

Et modstandsdygtigt finansielt system er en prioritet i forbindelse med EU's økonomiske omstilling, men der er stadig udfordringer forbundet hermed trods bestræbelserne på at indføre kontrol af konkurrenceevnen og forbedre reguleringen via Refit. EØSU's ordfører Antonio García del Riego påpeger, at ufuldstændige bank- og kapitalmarkedsunioner er en hindring for markedets enhed, hvilket får EU's banker til at sakke bagud i forhold til de globale konkurrenter. Dette skal løses ved hjælp af grundige evalueringer for at sikre en konkurrencedygtig og modstandsdygtig finanssektor. Fair konkurrence er afgørende for stabilitet og vækst, men kræver stærkere lovgivningsmæssige rammer, der sikrer diversiteten i banksektoren. EØSU understreger den rolle, som fair konkurrence spiller med hensyn til at sikre stabilitet og tiltrække investeringer, og efterlyser en afbalanceret tilgang til tilsyn, der fremmer digitalisering og markedsbæredygtighed. EØSU bifalder EU's indførelse af kontrol af konkurrenceevnen i fremtidige politikker, men påpeger, at konkurrenceevnen skal styrkes uden at afvige fra globale standarder som Basel III. Det er afgørende at tilpasse en sådan kontrol til de særlige forhold i den finansielle sektor. En fuldførelse af kapitalmarkedsunionen vil bekæmpe markedsfragmentering, øge den finansielle stabilitet og fremme integration. EØSU understreger, at effektive evalueringsmetoder, inddragelse af interessenter i konsekvensanalyser og pålidelige data til informeret beslutningstagning er afgørende for at styrke sektoren. (tk)

Belgien overtog EU-lederskabet den 1. januar og vil varetage formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i det vigtige første halvår af 2024. Højdepunktet bliver uden tvivl valget til Europa-Parlamentet i juni, hvor de europæiske borgere kan bestemme Unionens fremtidige kurs. EØSU vil spille en aktiv rolle, når det gælder om at oplyse om valget og tilskynde borgerne til at stemme. "EØSU vil som hjemsted for det organiserede civilsamfund arbejde tæt sammen med det belgiske formandskab om at opbygge et stærkere, mere modstandsdygtigt og mere demokratisk Europa", lyder det fra EØSU's formand Oliver Röpke.

Den nye brochure indeholder en oversigt over vores aktiviteter i første halvår og de vigtigste sager, som vores sektioner arbejder med, samt de sonderende udtalelser, som det belgiske formandskab har anmodet om.
Er du nysgerrig efter at se, hvem vores belgiske medlemmer er?

Her kan du læse mere om dem, og hvilke dele af civilsamfundet de repræsenterer. Brochuren fås på nederlandsk, fransk, tysk og engelsk (cw).

EØSU er en succeshistorie, men EU er nødt til at gøre en endnu større indsats for at opretholde sin sociale kontrakt, solidariteten, en retfærdig økonomi og inklusionen. Det er afgørende for at bevare de europæiske værdier.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) blev oprettet ved Romtraktaten (undertegnet i marts1957) og holdt sin første plenarforsamling i maj 1958. Under en debat med temaet "Fejring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs 65-års jubilæum: En styrkelse af civilsamfundet og et forsvar af demokratiet" den 13. december 2023 i Bruxelles drøftede udvalget sine hidtidige erfaringer, og deres betydning for fremtiden. "Gennem de sidste 65 år har udvalget opbygget en reel platform, hvor civilsamfundet frit kan give udtryk for sine holdninger og dermed arbejde på at forbedre EU-lovgivningen. I den skiftende geopolitiske kontekst er det vigtigere end nogensinde før, at et stærkt og uafhængigt civilsamfund kommer til orde. Det er civilsamfundet, der i sin rolle som vagthund, sørger for, at ingen tilsidesætter magtdelingen, retsstatsprincippet eller de grundlæggende rettigheder og værdier – så ingen "lukker ned for demokratiet'", sagde EØSU's formand Oliver Röpke.

EØSU's medlemmer repræsenterer de mange forskellige civilsamfundsorganisationer i hele Europa, herunder virksomheder, fagforeninger og andre interessegrupper. Det er et rådgivende EU-organ, der afgiver udtalelser til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet og fungerer som bindeled mellem EU's beslutningstagende institutioner og EU-borgerne. "EØSU er fyldt 65 år, og man kunne tro, at tiden er inde til at gå på pension. Men det forholder sig lige omvendt. I en tid, hvor rigtig mange europæere står over for vanskeligheder, er der i højere grad end nogensinde brug for EØSU. Forsøget på at ignorere den rolle, som den organiserede sociale dialog spiller, bør modvirkes. De øvrige EU-institutioner bør i højere grad lytte til os", lød opfordringen fra George Dassis, tidligere formand for EØSU og formand for foreningen af tidligere medlemmer i EØSU.

Som fremhævet under debatten har EØSU gennem de seneste år været ledende partner i debatten om den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU var også en integreret del af konferencen om Europas fremtid, hvis endelige anbefalinger udtrykkeligt nævnte EØSU som et instrument til at øge deltagelsen og gennemsigtigheden i EU's demokrati. Senest har EØSU bl.a. vist sin banebrydende rolle ved at være den første institution til at efterlyse en egentlig europæisk sundhedsunion og gå forrest med et forslag om "retten til reparation". Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen, understregede betydningen af EØSU's arbejde og fremhævede de lovgivningsmæssige forbedringer, der er gjort siden 1958: "I de seneste måneder har vi opnået en lang række centrale mål, herunder kontrollen af konkurrenceevnen og en europæisk blå pagt. Og vi vil fortsætte med at arbejde på at formidle holdningerne hos de mennesker, vi repræsenter."

Energiomstillingen, bekæmpelsen af klimaforandringerne og reaktionen på den geopolitiske trussel fra Rusland er bare nogle af de udfordringer, der styrker behovet for et EØSU, der hjælper med at skabe konsensus for det fælles gode, fremme værdierne bag den europæiske integration og arbejde for deltagelsesdemokratiet og civilorganisationerne. "I 65 år har EØSU været en platform, hvor fagforeningsrepræsentanter har kunnet deltage i meningsfulde debatter med arbejdsgivere, civilsamfundsorganisationer og andre EU-institutioner. Samarbejde er roden til EØSU's succes. Ved at samle repræsentanter fra mange forskellige samfundsgrupper kan vi udarbejde udtalelser med mange forskellige perspektiver. Denne inklusive tilgang sikrer, at vores arbejde forbliver i overensstemmelse med de demokratiske principper", sagde Lucie Studničná, formand for Arbejdstagergruppen.

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, opfordrede EØSU til at mobilisere sig fuldt ud op mod valget til Europa-Parlamentet. "EU skal løse de fælles europæiske udfordringer med en kollektiv indsats. Om dette vil lykkes, afhænger i høj grad af udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. EØSU og dets medlemmer har et mandat til og et ansvar for at række ud til borgerne gennem deres netværk af civilsamfundsorganisationer for at bekæmpe desinformation, frygt og manglende tillid. Vi må også gentage vores opfordring til reelle tiltag til at gennemføre dialogen med civilsamfundet på EU-plan inden for alle politikområder."

Læs mere om EØSU's historie (ab)

Målet med initiativet Global Gateway er at sikre EU's åbne strategiske autonomi, men det er nødt til at bygge på konsekvensanalyser, som det understreges i en udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i december. EØSU foreslår at spille en mere aktiv rolle i de afgørende faser af beslutningsprocessen for udviklingsprojekter inden for rammerne af Global Gateway

Global Gateway-strategien giver tilsagn om at mobilisere op til 300 mia. EUR i investeringer mellem 2021 og 2027 for at bekæmpe klimaforandringerne, forbedre konnektiviteten i den digitale sektor og i energi- og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningsinfrastrukturen i hele verden.

EØSU understreger imidlertid, at investeringsprogrammer inden for rammerne af Global Gateway-initiativet skal bygge på konsekvensanalyser, der sikrer demokratisk ejerskab til udviklingsinitiativer i partnerlandene samt projekternes økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed. Udvalget udtrykker samtidig forbehold med hensyn til projekter, der finansieres gennem andre EU-midler, da det kunne afvige fra standardovervågningsprocessen på grund af manglende klarhed over procedurerne for vurdering af konsekvenserne af de enkelte projekter.

EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen Stefano Palmieri understregede, at det er nødvendigt, at Global Gateway-projekter overholder en række principper og målsætninger, og fastslog, at "det er vigtigt, at EU's værdier overholdes, og at der indsendes en detaljeret konsekvensanalyse for at sikre disse projekters bæredygtighed".

Samtidig beklager udvalget, at de lokale europæiske interessenter ikke inddrages på meningsfuld vis i den overordnede udviklingsproces. EØSU ønsker at spille en mere aktiv rolle i de afgørende faser af beslutningsprocessen for udviklingsprojekter inden for rammerne af Global Gateway, hvilket bør starte med afholdelsen af regelmæssige møder mellem Global Gateway-styringsudvalget og civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter. (mt)

Civilsamfundsorganisationerne er skuffede over resultaterne af COP28, men ser dem som et springbræt til en større europæisk indsats på den globale arena. EØSU er fortsat dybt engageret i klimakrisen og understreger, at der er brug for større ambitioner og øget inddragelse af de unge.

COP28 markerer et historisk skift, hvor landene for første gang i 30 år forpligter sig til at gå bort fra fossile brændstoffer i energisystemer. EØSU's formand Oliver Röpke anerkender disse fremskridt, men mener, at der er brug for en total udfasning af fossile brændstoffer, og han understreger betydningen af at inddrage de unge i disse bestræbelser.

EU's forhandlere glæder sig over at have holdt live i Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning. COP28 fokuserer på energisektoren og sigter mod en emissionsreduktion på 43 % inden 2030 og nettonulemissioner senest i 2050. Aftalen kritiseres imidlertid for sine mangler, herunder usikkerhed om, hvorvidt vi kan nå målet om en temperaturstigning på højst 1,5°C, den indflydelse oliestaterne udøver, og svage økonomiske bestemmelser om omstillingen.

Sandrine Dixson-Declève, medformand for Romklubben, advarer mod en stigende økonomisk ulighed og sociale spændinger som følge af en ulige fordeling af byrderne. EØSU's ungdomsdelegerede Diandra Ni Bhuachalla siger, at hun er knust over resultatet af COP28. Hun understreger betydningen af almindelige menneskers erfaringer som en modvægt til lobbyister på området for fossile brændstoffer.

Trods bekymringerne anerkender EØSU's medlemmer en række positive aspekter af Dubaiaftalen. De lover at sætte ind over for smuthuller og opfordrer indtrængende de øvrige EU-institutioner til at gøre det samme. Det overordnede budskab fra EØSU's debat er et resolut engagement: "Vi giver ikke op", men vil bestræbe os på hurtigst muligt at komme klimakrisen til livs gennem en fortsat indsats fra EU's og FN's side. (ks)

Mellem lanceringen af idéen om et europæisk indre marked i 1980'erne, dets udformning og start i begyndelsen af 1990'erne indtraf mange historiske forandringer på og uden for vores kontinent. Siden da er EU selv mere end fordoblet med hensyn til størrelse og medlemskab og har håndteret kriser og konflikter med naturlige, økonomiske, sociale og teknologiske udfordringer.

Siden da har den geopolitiske situation også gennemgået en dramatisk forandring. En ny supermagt er opstået i Asien og er på mange niveauer blevet en systemisk rival for EU. I årenes løb har principperne for det indre marked, dvs. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, vist sig at være en velsignelse for EU's økonomiske resultater. De er dog langt fra perfekte.

Gennemførelsen af de i fællesskab aftalte regler kan være temmelig mangelfulde, administrative krav er skudt op, og markedstilsynskapaciteten er stærkt begrænset. Derudover kæmper det indre marked med modstridende mål: anmodninger om støtte fra industrien, men også andre aktører på nationalt plan kontra opfordringer til at begrænse statsstøtte og lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne; lokale produktionskrav om at bevare værdiskabelsen og beskæftigelsen i EU kontra krav om åbne markeder og adgang til dem som et middel til at forblive omkostningsmæssigt konkurrencedygtige over for globale konkurrenter samt give forbrugerne produkter til overkommelige priser; adgang til uundværlige råmaterialer til produktion af alt fra biler, vindmøller eller solpaneler, til køkken- eller haveudstyr kontra forsyningsbetingelser for disse ressourcer, såsom garanti for arbejds- og miljøstandarder og håndtering af konkurrenter til sådanne ressourcer.

Åbne EU-markeder og -grænser er et nøgleaspekt bag den oprindelige idé om det indre marked. Det kommer til kort i en verden, som ikke længere respekterer de multilateralt aftalte internationale handelsregler. Faktisk risikerer det at blive et svagt punkt for EU, hvis det ikke bliver udstyret med visse sikkerhedsforanstaltninger, såsom streng overvågning af kvaliteten og sikkerheden af produkter, der kommer ind på EU-markedet, eller screening af investeringer og investorernes mål. I en verden, der vender ryggen til multilaterale regelbaserede systemer, og stater, der begrænser eller forringer adgangen til ressourcer på grundlag af deres nationale interesser, fungerer globaliseringens økonomi og internationalt integrerede forsyningskæder ikke længere.

Et indre marked, der er baseret på sådanne regler, her derfor brug for en ny strategi. En sådan bør fokusere på flere aspekter: En europæisk industripolitik, en gunstig ramme for virksomheder og SMV'er, socialøkonomiske virksomheder, offentlig støtte til det europæiske projekt, velorganiserede og effektive tjenesteydelser af almen interesse og foranstaltninger med henblik på at bevare og udvikle vores sociale model.

Fuldførelsen af EU's kapitalmarked er ifølge EØSU afgørende for udbygningen af det indre marked. Kapitalmarkedet bør fokusere på finansiering af produktion, indkøb og strømme af varer og tjenesteydelser, navnlig ved at støtte erhvervslivets FUI, tjenesteydelser af almen interesse og fremme af iværksætterånden.

Derudover bør man prioritere politikker, der skaber en ramme for innovation i private virksomheder og fremmer innovation gennem adgang til risikovillig kapital og samarbejde mellem erhvervslivet og videnskaben. Håndhævelsen af EU-retten skal være en yderligere prioritet for at styrke det indre marked. Mange af disse regler er desværre ikke blevet gennemført på nationalt plan, gennemføres meget forskelligt eller anvendes i meget forskellig grad. Dette er en alvorlig og betydelig hindring for et velfungerende indre marked.

EU bør prioritere klimadiplomati som en flagskibspolitik i sin optræden udadtil, understreger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december. Der er behov for en robust og troværdig strategisk plan for at tilpasse klimadiplomatiet til det aktuelle geopolitiske landskab og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

EØSU er overbevist om, at klimadiplomati bør opgraderes til et flagskibsinitiativ inden for EU's eksterne forbindelser.

Formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe og ordfører for udtalelsen Stefano Mallia understregede: "Der er ingen tid at spilde, hvis vi vil undgå uoprettelig skade. Klimadiplomati er forebyggende diplomati. Der er derfor et presserende behov for at opgradere klimadiplomatiet, så det bliver flagskibet i EU's eksterne forbindelser og udenrigspolitik."

EØSU opfordrer EU til at vedtage en omfattende strategi for klimadiplomati med kort- og langsigtede prioriteter med henblik på at integrere klimaindsatsen i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder sikkerhed og forsvar, handel, investeringer, transport, migration, udviklingssamarbejde, økonomisk og teknisk bistand, kultur og sundhed.

Effektiv gennemførelse af den europæiske grønne pagt i EU giver EU troværdighed til at påvirke og inspirere andre til at træffe lignende foranstaltninger i retning af bæredygtighed. Derfor opfordrer EØSU indtrængende medlemsstaterne og institutionerne til at sikre bedre koordinering mellem aktørerne i EU for at tilpasse deres respektive politikker til klimamålene og fremskynde indsatsen i EU for at gennemføre den grønne pagt.

Ifølge ordfører for udtalelsen Stefano Mallia "skal vi se indad for at vurdere, om vi er i stand til at nå de mål, vi har fastsat i den grønne pagt. Når først vores eget er på plads, kan vi begynde at samarbejde med vores nabolande og hjælpe dem med at fremme deres økonomiske diversificering, udforme deres planer for retfærdig omstilling og støtte deres tilpasnings- og risikostyringsprojekter for at forebygge og mindske sårbarhedsrisici. (mt)

I en nyligt vedtaget udtalelse advarer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) om, at EU's overdrevne afhængighed af import fra Asien af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler udgør en trussel mod EU-borgernes sundhed og trivsel. Derfor foreslår EØSU en retsakt om kritiske lægemidler.

EU står over for en voksende udfordring med hensyn til at sikre forsyningen af essentielle lægemidler, idet størstedelen af de aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i øjeblikket importeres fra Asien. Denne afhængighed af eksterne leverandører skaber bekymring om EU's modstandsdygtighed i tilfælde af forstyrrelser i forsyningskæderne, prissvingninger og potentielle geopolitiske risici.

"Vi bringer borgernes sundhed i fare, når vi er afhængige af eksterne leverandører af essentielle lægemidler. Vi må gøre en indsats nu for at sikre, at europæerne har adgang til de lægemidler, de har behov for", udtaler Lech Pilawski, EØSU's ordfører for udtalelsen.

EØSU anbefaler, at der for at løse disse problemer oprettes en ny EU-mekanisme til at støtte produktionen af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i Europa. Den forslåede retsakt om kritiske lægemidler er tænkt som en samlet EU-mekanisme, der præsenteres i form af en forordning, der aktivt vil støtte produktionen af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i EU. Mekanismen skal yde støtte til forskning og udvikling, infrastrukturudvikling og driftsomkostninger.

Det vil kræve betydelige investeringer og samarbejde mellem EU's medlemsstater at gennemføre disse anbefalinger. EØSU opfordrer Kommissionen til at føre an med at koordinere denne indsats og til at udvikle en overordnet strategi, der kan værne om sundhedssikkerheden i EU, fremme økonomisk velstand og sikre lægemidler til overkommelige priser for EU's borgere. (gb)

Økonomi og finans, digitalisering, konkurrenceevne og erhvervsliv samt handel. Det er de fire områder, hvor det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union gjorde fremskridt fra juli til december 2023.

I sin tale på plenarforsamlingen i december sammenfattede Nadia Calviño, Spaniens første vicepremierminister og minister for økonomi og digitalisering, konklusionerne fra det roterende EU-formandskab og henviste bl.a. til uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union, straksbetalinger i banksektoren, reformen af elmarkedet og undertegnelsen af en avanceret handelsaftale med Chile.

Nadia Calviño, der forventes at tiltræde som næste formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) den 1. januar 2024, fremhævede også de punkter, som Den Europæiske Union snart vil være nødt til at sætte på dagsordenen, navnlig i lyset af det forestående valg til Europa-Parlamentet. "Verden gennemgår en massiv forandring, og de tektoniske plader, der blev skabt efter Anden Verdenskrig, flytter sig", sagde hun. "Vi er nødt til at sikre, at EU fortsat slår tonen an i de vigtigste debatter i verden, tackler de største udfordringer og beskytter sine europæiske værdier i denne nye verden."

Under henvisning til det travle semester, der var ved at nå sin slutning, tilføjede hun, at "samarbejdet med andre EU-institutioner og navnlig EØSU er afgørende for dets succes. Min tilstedeværelse er et bevis på den spanske regerings stærke engagement over for arbejdsmarkedets parter, den sociale dialog og civilsamfundet. Vi forsøger at lytte opmærksomt og integrere civilsamfundets holdninger i vores arbejde."(mp) (mp)

I dette nummer:

• Til minde om Jacques Delors, tidligere formand for Kommissionen Hyldest fra Sebastien Maillard, direktør for Jacques Delors-instituttet, og Lorenzo Consoli, EU-korrespondent
• COP28: Civilsamfundet vil presse på for en større indsats for at redde klimaet
• EU-handicapkortet – et skridt i retning af fri bevægelighed for personer med handicap i EU
• EØSU opfordrer til, at den politiske indsats for at udrydde hjemløshed intensiveres