Næsten halvdelen af EU's mere end tre millioner praktikanter får ingen løn, og hen ved en tredjedel har ikke adgang til social beskyttelse.

EØSU afholdt i juli en debat på højt plan om forbedring af EU-lovgivningen om praktikophold på baggrund af opfordringer fra civilsamfundet og ungdomsorganisationer om at standse den udbredte praksis, hvor praktikanter arbejder gratis og ikke har adgang til social beskyttelse eller andre arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder.

Under plenarforsamlingens debat med kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, roste EØSU Kommissionens seneste forslag til forbedring af praktikophold i Europa – direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold.

EØSU opfordrede imidlertid medlovgiverne til at styrke forslagene for at forhindre, at praktikophold misbruges som en kilde til billig arbejdskraft eller som erstatning for begynderjob. Udvalget understregede betydningen af en rimelig løn og af at dække de leveomkostninger, som praktikanterne må afholde i forbindelse med deres praktikophold.

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde, at "praktikophold er et nøgleredskab, som giver unge mulighed for at opnå erhvervserfaring. Vi må og skal sikre, at ingen unge udelukkes fra disse muligheder på grund af økonomiske begrænsninger. Derfor skal praktikanter modtage en rimelig løn. Vi er nødt til at gøre noget ved udnyttelsen af praktikanter i Europa, og jeg takker Kommissionen for dens forslag med henblik på at nå dette mål."

Kommissær Nicolas Schmit sagde, at "praktikophold kan være en rigtig god måde for unge til at opnå den første erhvervserfaring, få nye færdigheder og opbygge et netværk. Men der skal være tale om praktikophold af god kvalitet. Det betyder, at der skal være et tydeligt læringsmål, praktikanterne skal have løn og vejledning og være en del af en mentorordning, så de får hjælp til at blive en del af arbejdsmarkedet."

I sin udtalelse om Direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold understregede EØSU, at de relevante myndigheder spiller en central rolle i bekæmpelsen af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold. Arbejdsmarkedets parter kan bidrage til denne indsats i tråd med eksisterende national praksis.

"Det er afgørende at forbedre kvalitetsrammen for praktikophold i hele Europa, især når det gælder styrkelse af lærings- og uddannelsesindholdet, og at bekæmpe misbrug og udnyttelse af praktikanter. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at forbedre de fremsatte forslag for at sikre, at man når disse mål", sagde ordføreren for udtalelsen, Nicoletta Merlo. (ll)

EØSU har udstedt en tidlig varsling om de landbrugsmæssige konsekvenser af EU's kommende udvidelse. Denne udvidelse skal ses i lyset af væsentlige globale udfordringer, herunder geopolitiske forandringer, klimaændringer og omstillinger inden for energi- og miljøpolitikker. EØSU understreger betydningen af en grundig forberedelse og overholdelse af EU's værdier, når nye medlemslande optages. 

På sin plenarforsamling i juli vedtog EØSU en udtalelse, der fremhævede udvidelsesprocessens kompleksitet og fremhævede behovet for beredskab, bæredygtighed og afbalanceret støtte til landbrugssektorerne i såvel nuværende medlemsstater som i kandidatlandene. Denne udvidelse har til formål at styrke EU's strategiske autonomi og mindske landbrugets miljøpåvirkning. Udvidelserne har dog tidligere medført blandede resultater, hvor større landbrugsbedrifter ofte har opnået større fordele i forhold til mindre bedrifter i landdistrikterne. 

Dette er blevet påpeget af udtalelsens ordfører, Stoyan Tchoukanov, som bemærkede, at selv om tidligere udvidelser generelt har været vellykkede, er de ikke kommet landdistrikter eller mindre landbrugere til gode. Han understregede behovet for at forvalte landbrugssystemet omhyggeligt for at undgå forstyrrelser. 

For at imødegå potentiel misinformation og sikre en gnidningsløs integration slår EØSU til lyd for omfattende dataindsamling og overvågning af landbrugsreformer. Kandidatlandene er nødt til at tilpasse sig udviklingen i den fælles landbrugspolitik, som nu lægger vægt på økosystemtjenester frem for traditionel støtte. Udvidelsen forventes at øge EU's landbrugsareal betydeligt, navnlig med Ukraines tiltrædelse, som alene vil udvide det med en fjerdedel. 

EØSU anbefaler en gradvis integrationstilgang med øremærkede budgetter til støtte for de hårdest ramte delsektorer i landbruget, navnlig SMV'er. Fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik bør fokusere på bæredygtighed ved at skifte hektarbaserede subsidier ud med incitamenter, der tager udgangspunkt i miljømæssige og samfundsmæssige fordele. 

Generelt opfordrer EØSU til en omhyggelig og velunderstøttet udvidelsesproces for at sikre, at alle medlemsstater drager fordel af den, og at EU's landbrugspraksis forbliver bæredygtig og retfærdig i en tid med voksende geopolitiske spændinger.

EØSU har kritiseret Kommissionens aktuelle plan for avancerede materialer for at mangle finansiering, kvantificerbare mål og bæredygtighedsindikatorer. I sin udtalelse om den relevante meddelelse fra Kommissionen slår udvalget til lyd for en omfattende strategi til at gøre EU til global leder inden for dette vigtige område. 

Avancerede materialer er afgørende for industrien, den økonomiske vækst og bæredygtigheden i EU. "Vi har brug for bæredygtighedsindikatorer i alle produktionsprocesser, og vi skal sikre de rette færdigheder og kvalificeret arbejdskraft," sagde Anastasis Yiapanis, der er ordfører for udtalelsen. 

Udvalget advarer om, at Kommissionens plan mangler de ambitioner og specifikke mål, der er nødvendige for at sikre EU's industrielle lederskab. Medordfører Gerardo Luis Arroyo Herranz understregede manglen på kvantificerbare mål, frister og centrale resultatindikatorer. EØSU efterlyser en modig og strategisk tilgang til at styrke EU's kapacitet inden for avancerede materialer og foreslår, at sundhedspleje inkluderes som et strategisk område på grund af dets betydelige industrielle indvirkning. 

En vigtig anbefaling er omstilling til en cirkulær økonomi for at mindske afhængigheden af råvarer. Det kræver øget samarbejde mellem industrien, den akademiske verden og beslutningstagerne, betydelige investeringer i forskning og udvikling samt kompetenceudvikling. "Uden tilstrækkeligt kvalificerede personer kan ethvert tiltag slå fejl. EU er nødt til at indføre programmer for opkvalificering og omskoling og initiativer inden for erhvervsuddannelse", sagde Gerardo Luis Arroyo Herranz. 

EØSU mener ikke, at det er tilstrækkeligt med de forslåede 250 mio. EUR til avancerede materialer under Horisont Europa og efterlyser mere omfattende finansiering, skattebaserede incitamenter og forenklede administrative processer for at sætte skub i investeringer og innovation. Sikring af en stabil forsyning af kritiske råstoffer giver også anledning til bekymring. 

EØSU slår til lyd for at styrke EU's interne kapacitet og diversificere kilderne, herunder indgå partnerskaber med Sydkorea og USA og langsigtede kontrakter med mindre lande for at undgå forsyningsafbrydelser. (gb)

Valget til Europa-Parlamentet viste, at det proeuropæiske flertal stadig holder, men også, at vælgere i hele EU presser på for politiske og lovgivningsmæssige svar på de problemer, der blev bragt op i valgkampen. Ellers er der risiko for, at det proeuropæiske flertal smuldrer, og borgerne i stigende grad vender de gængse politiske kræfter ryggen. 

På sin plenarforsamling i juli var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for en debat om demokratiets tilstand i Europa med deltagelse af Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og repræsentanter for de politiske grupper i det nyvalgte Europa-Parlament. 

EØSU's formand Oliver Röpke sagde, at "valget til Europa-Parlamentet i juni var en advarsel, og valgresultatet må få os til at reflektere over demokratiets nuværende tilstand. Vi står sammen i vores overbevisning om, at Den Europæiske Union er det eneste svar i den henseende, da den giver os en form for demokrati, som forbedrer livet mærkbart i hele Europa." 

For at underbygge sin opbakning til demokratiet i Europa skal EU, som Roberta Metsola påpegede, bevise, at politik stadig er den bedste drivkraft for positiv forandring i samfundet og på lokalt plan. "Arbejdsgivere, arbejdstagere og civilsamfundet er afgørende for opbygningen af Europa – i alle europæiske byer, kommuner og regioner. For det er her, Europa begynder, og her, demokratiet lever."

Under debatten med repræsentanterne for de politiske grupper sagde Željana Zovko, næstformand for Det Europæiske Folkeparti (EPP), den største gruppe i Europa-Parlamentet, at det er gruppens forventning, at de politiske tiltag, som blev indledt under det foregående mandat, vil blive videreført. Ana Catarina Mendes, næstformand for Gruppen af Socialdemokrater (S&D), sagde, at det er afgørende at have fokus på at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og bekæmpe fattigdom. Dan Barna, næstformand for Gruppen Renew Europe, opfordrede indtrængende den nye Kommission til at forsvare retsstatsprincippet gennem mere effektiv brug af de eksisterende værktøjer. Kira-Marie Peter-Hansen, næstformand for Verts/ALE-Gruppen, talte om, hvor vigtigt det er at bibeholde den grønne pagt som en central EU-politik. Martin Schirdewan, medformand for Venstrefløjsgruppen, gjorde det klart, at hans gruppe vil opfordre den nye Kommission til at tage hånd om boligudgiftskrisen. (mt)