Den nødvendige balance mellem sociale, økonomiske og miljømæssige sider af den industrielle omstilling

Af Arbejdstagergruppen i EØSU

Den industrielle omstilling kan føre til bedre job og arbejdsvilkår, med bæredygtig vækst og inklusion. Eller den kan medføre galoperende ulighed og fattigdom, kraftig vækst i ledigheden for visse grupper og i sidste ende et brud på den sociale samhørighed, der kan bringe selve EU og demokratiet i fare.

Det er ikke for ingenting, at de historiske forandringer i de fysiske betingelser for produktion og arbejdsmarkedsforhold som oftest har rystet selve samfundets fundament.

Imidlertid vil det i vid udtrækning afhænge af politiske valg, hvordan omstillingen kommer til at forløbe. På den seneste plenarforsamling i december 2020, vedtog EØSU en skelsættende udtalelse om omstillingen af industrien på anmodning af Europa-Parlamentet, som en køreplan for, hvordan den teknologiske og økonomiske udvikling i industrien og arbejdsuniverset skal foregå med rimelighed og retfærdighed.

Opskriften på, hvordan vi kommer igennem den økonomiske nedgang som følge af pandemien og gør økonomien og samfundet mere modstandsdygtig, moderne, grøn, digital og inkluderende, kræver først og fremmest en stærk social komponent. Den europæiske søjle for sociale rettigheder skal stå i centrum for omstillingen, der skal have bred og stærk deltagelse af arbejdsmarkedets parter og en præcis og tydelig lovgivningsmæssig ramme.

På den baggrund peger denne udtalelse på den nødvendige, og ofte oversete, balance ikke alene miljømæssigt og økonomisk, men også socialt. Ikke at efterlade nogen på bagperronen er ikke kun et velmenende princip. Det er en nødvendighed, hvis vi ønsker at undgå, at populismen færdiggør, hvad den indledte i kølvandet på 2008-krisen og de spareforanstaltninger, der blev udløst af krisen. (prp)